Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder Nyt nordisk ESA BIC samarbejde på vej

Nyt nordisk ESA BIC samarbejde på vej

ESA’s Business Incubation Centres (ESA BIC) i Sverige, Finland, Norge, Estland og Danmark vil indlede et strategisk samarbejde for at fremme udviklingen af flere nye rumvirksomheder i den nordiske region gennem udveksling af viden og best practices.
Kontakt
Peter Mandix Sehestedt
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 02
Email: pse@ufm.dk
Dennis Jorch Dehn Kristensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 77
Email: djdk@ufm.dk

Opsendelse fra Kiruna
Opsendelse af sonde fra Esrange i Kiruna. Foto: Sune Nordentoft Lauritsen

Der er allerede etableret ESA Business Incubation Centres i Sverige, Finland, Norge og Estland og det danske forventes at starte i januar 2020. Repræsentanter fra de fire BIC’s mødtes før påske til det første ”Nordic Space Innovation Meetup” på Esrange Space Center i Kiruna i Sverige. Her blev det besluttet at indlede et strategisk samarbejde der blandt andet skal udveksle best practice, matchmaking af startups samt overførsel af viden og know-how på tværs af landegrænser.

- I de nordiske lande har vi unikke evner og kompetencer relateret til rummet, og ved at arbejde tættere på hinanden kan de nordiske lande blive endnu stærkere. Jeg ser det som en start for et blomstrende nordisk innovationsøkosystem i rummet, der kan levere nye produkter og tjenester til et globalt marked, "siger Stefan Gustafsson, fra ESAs Technology Transfer Programme Office, der var en del af arrangørgruppen.

Første skridt i det nye samarbejde er en fælles nordisk ESA BIC stand på den store iværksætterkonference Slush i Helsinki i november. I løbet af de kommende måneder skal platformen for det strategiske samarbejde mellem de nordiske BICs udvikles yderligere.

Initiativtager til Nordic Summit Meeting Meetup, der strakte sig fra den 8. til 10. april, var Arctic Business Incubator, som leder ESA BIC Sweden. Mødet blev gennemført i samarbejde med Swedish Space Corporation, European Space Agency, Luleå Tekniske Universitet, den svenske Rymdstyrelsen, Kiruna kommune samt Esrange Space Center.

Hvis du er interesseret i yderligere information, kan du kontakte Sune Nordentoft Lauritsen, DTU: snl@space.dtu.dk / +45 23743569

Senest opdateret 25. april 2019