Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder Undersøg mulighederne for brug af rumteknologi inden for eller uden for rumsektoren

Undersøg mulighederne for brug af rumteknologi inden for eller uden for rumsektoren

Med deadline 16. april 2019 tilbyder ESA nu danske virksomheder, akademiske- og forskningsorganisationer muligheden for at undersøge, om netop deres rumteknologi kan bruges uden for rumsektoren, eller om ikke-rumrelateret teknologi kan bruges i rumsektoren med grobund til vækst.
Kontakt
Dennis Jorch Dehn Kristensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 77
Email: djdk@ufm.dk

ESA (billede)

European Space Agency, ESA tilbyder flere gange om året europæiske virksomheder, universiteter og forskningsorganisationer at samarbejde om at udføre Feasibility Studies eller Proof of Concepts for at undersøge mulighederne for teknologioverførsel mellem sektorer. Alt dette for øje at skabe vækst i samfundet baseret på rumsektoren.

I kan således få svar på ét af disse to spørgsmål:

  • Kan vores rumteknologi sælges uden for rumsektoren?
  • Kan vores ikke-rum-relaterede teknologi sælges i rumsektoren?

ESA har i denne runde afsat op til 500.000 Euro til disse aktiviteter, som finansieres 100% af ESA og ikke kræver officiel støtte fra Danmark. Der er således ingen begrænsninger, og alle kan søge. 

Feasibility Studies inkluderer afdækning af markedsmuligheder, teknisk feasibility eller udvikling af en udviklingsplan for overførsel af en specifik teknologi til eller fra rumsektoren.

Proof of Concepts skal demonstrere, at en rumteknologis Space Heritage lever op til mulige brugeres funktionelle og tekniske krav uden for rumsektoren.

Hvis I er interesseret i disse muligheder, men ikke kan nå at sende ansøgningen inden deadline den 16. april på ESA’s hjemmeside, vil der senere på året være nye muligheder for at sende ansøgning.

Senest opdateret 28. marts 2019