Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Brug rummet Aktuelt Nyheder SpaceAcademy@DK ser dagens lys

SpaceAcademy@DK ser dagens lys

SpaceAcademy@DK skal bringe rumteknologi og satellitdata ind i undervisningslokalerne på danske videregående uddannelser. SANDHOLT ApS skal med 300.000 kr. fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse give danske studerende bedre mulighed for at deltage i ESA Academy og Copernicus Academy.
Kontakt
Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 84
Email: ct@ufm.dk

Spaceacademytop.jpg

SpaceAcademy@DK skal dels medvirke til, at Danmark uddanner en fremtidig arbejdskraft, der kan udnytte potentialet i Rumdata og Rumforskning, og dels øge rekrutteringen til de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser ved at bruge rummets fascinations- og tiltrækningskraft.

På samme tid vil SpaceAcademy@DK bidrage til, at intensionerne bag Danmarks Rumstrategi opfyldes, og at Danmark får maksimalt udbytte af at deltage i internationalt samarbejde omkring rummet.

En række universiteter i Danmark er allerede i dag engageret i forskning og uddannelse relateret til rummet. Den teknologiske udvikling og den lettere adgang til data fra f.eks Copernicus programmet, har imidlertid ført til et stigende aktivitetsniveau og behov for uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, samt behov for i stigende grad at synliggøre og mainstreame rummet i uddannelserne.

Det gælder upstream såvel som for downstream aktiviteter. På europæisk niveau er der taget initiativ til en række virkemidler, som danske aktører med fordel kan øge deltagelsen i, hvis grundlaget herfor skabes. Derfor er to universiteter og en SMV gået sammen om forslaget til etablering af SpaceAcademy@DK.

Partnerne i konsortiet SANDHOLT ApS har erfaring med en lang række områder inden for rumforskning og anvendelse af data fra rummet. Dette dækker bl.a. design og opsendelse af nanosatellitter, konstruktion af hardware til internationale missioner, drift af datacenter for udnyttelse af observationer fra internationale missioner, brug af data fra rummet og formidling.

SANDHOLT ApS igangsætter arbejdet pr. 1. januar 2018, og det er håbet, på længere sigt, at involvere relevante aktører på området i netværket SpaceAcademy@DK og dermed også i internationale netværk.

Senest opdateret 15. august 2019