Brug rummet - Nyhedsbrev 39

- med ny inspiration til at bruge rumdata og rumteknologi

Styrk dine kompetencer og karrieremuligheder på Space University

International Space University (ISU) tilbyder uddannelsesprogrammer målrettet ambitiøse studerende og fagpersoner inden for alle discipliner relateret til rummet. Ansøgningsvinduet til næste års programmer er nu åbent. Ansøg tidligt og få mulighed for at få en del af uddannelsen finansieret.

Har du en genial idé? Brug den danske rum-hotline!

Det kan give sved på panden, når man vil udvikle og føre sin idé ud i livet på et af de mest krævende felter der kendes, nemlig rummet. Det forstår vi godt, og derfor har vi oprettet en gratis rum-hotline, som skal hjælpe dig med at få kontakt til nogle af verdens førende teknologieksperter fra ESA.

Få indblik i rumvirksomheden Rovsing

Rovsing tilbyder en lang række produkter og services til test af satellitter og rumfartøjer, bl.a. af softwaresystemer og instrumenter i satellitter. Rovsing har som en af tre virksomheder i verden udviklet en solpanelssimulator, som kan emulere strømmen genereret af solpanelerne til satellitter.

Arrangementer:

Vækst i rumerhvervet

I 2016 fik Danmark sin første nationale Rumstrategi. Den viste, at der eksisterede et stort forretningspotentiale inden for rumerhvervet i Danmark. Nu har du mulighed for at høre, hvad de mest markante aktører inden for rumområdet i DK har arbejdet med – og hvad de kan tilbyde dig og din virksomhed.

Senest opdateret 16. november 2018