Brug rummet - Nyhedsbrev 49

- med ny inspiration til at bruge rumdata og rumteknologi
Kontakt
Mette Glavind
Chefsekretær
Tlf.: +45 72 31 82 05
Email: mgl@ufm.dk

Rettelse: Søg støtte til teknologiudvikling og aktiviteter, der bruger satellit- og rumteknologi hos ESA

Ny søgerunde i 2019. Det er nu muligt for danske virksomheder og institutioner at søge om støtte til deres egne idéer til teknologiudvikling og brug af satellit data på rumområdet igennem det danske bidrag til ESA. Alle virksomheder og institutioner kan komme i betragtning.

Det schweiziske ”International Space Science Institute”, ISSI i Bern og deres søsterinstitut ISSI-BJ i Beijing, søger forslag til nye projekter fra internationale teams inden for inden for rumforskning og jordobservation. Frist for indsendelse af hensigtserklæring: 28. februar 2019.

Der er nu åbent for ansøgning til ESA gratis sommer- og efterårsworkshops for lærere i folkeskolen og gymnasiet. Grib chancen! På 4 dage kan du få ny inspiration med hjem fra årtiers rummissioner og erfaring med STEM undervisning i fysik, kemi, biologi, geografi mv. Ansøg senest 1. marts.

Deltag i den danske CanSat-konkurrence 2019

Lige nu kan gymnasier i hele landet tilmelde sig dåse-satellit-konkurrencen CanSat 2019 og vinde en rejse til den europæiske konkurrence. Den nationale konkurrence foregår på Kompedal Lejrskole ved Silkeborg fra 6.-8. maj 2019, og der er plads til 10 deltagende hold fra hele landet.

Torsdag den 31. januar kl. 13.00 blev Aarhus Universitets første satellit – studentersatellitten Delphini-1 - sendt ud fra den internationale rumstation og i kredsløb om jorden. De studerende, der har bygget og programmeret satellitten de sidste par år, fulgte spændt med på NASA’s live stream.

Går du med iværksætter idéer med fokus på rummet?

- så brug to dage på en tur til Helsinki og få udviklet din idé. H2020 projektet ’SpaceUp’ inviterer europæiske iværksættere inden for rumsektoren til et 2-dages industrifremme arrangement i Helsinki den 3.-4. juni 2019.

Senest opdateret 01. februar 2019