Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet ESA Danmark og ESA Bemandet og ubemandet rumfart

Bemandet og ubemandet rumfart

Den internationale rumstation er testlaboratorium for rejser til Månen og Mars. Bemandet rumfart og rejser længere ud i solsystemet er derfor nært forbundet i ESA's programmer.

ISS
Den internationale rumstation. Foto: NASA

Den internationale rumstation, ISS er etableret i et samarbejde mellem USA, Canada, Europa, Rusland og Japan, og ISS det største globale samarbejdsprojekt i fredstid. ESA har forpligtet sig til at deltage i samarbejdet til 2024.

Den danske deltagelse i den internationale rumstation har dannet grundlag for udvælgelsen af ESA astronaut Andreas Mogensen.

Astronauter er forskere og virksomheders forlængede arm i rummet, og de sørger for at udføre udvalgte forsøg i vægtløshed. Forsøgene giver ny viden inden for sundhed, materialer og teknologi og gør os klogere på, hvad der skal til for at kunne rejse endnu længere ud i solsystemet. ESA indkaldte senest forslag til nye forsøg i 2017. 

Danmark har deltaget i alle ESA’s programmer knyttet til ISS og deltager i dag i det nye rammeprogram European Exploration Envelope Programme (E3P). Programmet omfatter alt fra drift, udstyr og forsøg på rumstationen såvel som ExoMars missionerne til Mars og forberedelsen af fremtidige rejser til Månen og andre steder i solsystemet.

Gennem programmet udvikles europæisk kompetence og højteknologi, der samtidig skaber muligheder for forskningsaktiviteter på steder i solsystemet, hvor ingen mennesker har været før. Aktiviteterne styrker dermed forskeres og virksomheders kompetencer og danner grundlag for nye samarbejder mellem dem.

Danmark har deltaget i forskning og teknologiudvikling for bemandet og ubemandet rumfart i snart 20 år primært på områder som humanfysiologi, klimaforskning og teknologiudvikling. Selve forskningsprojekterne finansieres nationalt. Herunder er et udpluk af de danske aktiviteter inden for bemandet og ubemandet rumfart:

Humanfysiologi

Forskere på Københavns Universitet, har gennem flere år har anvendt lungefunktionsudstyret PFS/PPFS fra Danish Aerospace Company i forsøg på ISS. På grund af vægtløsheden lider astronauter af de samme problemer som hjerte-kar-patienter, og dansk forskning har overraskende nok påvist et øget behov for saltindtag hos hjertepatienter. Forskerne samarbejder også med virksomheden Ohmatex om en intelligent buks til astronauter.

Forskere for Herlev og Rigshospitalet har benyttet ISS til forskning i knogleskørhed og hjerte-kar-sygsomme. Vægtløshed giver anledning til tab af både knoglemasse og muskler, der dog kan genopbygges ved målrettet træning. Studierne heraf giver os øget indsigt i mekanismerne omkring knogletab.

Aarhus Universitets professor i rummedicin Daniela Gabriele Grimm har gennem de seneste år gennemført forsøg på ISS med kræftceller og sårheling i vægtløshed. 

Klimaforskning

I de seneste år har ESA støttet udviklingen af Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM). ASIM udspringer af et forslag fra DTU Space, der fortsat har den videnskabelige ledelse, men arbejdet foregår i tæt samarbejde med Universitetet i Bergen og Universitet i Valencia. Nationalt samarbejdes med Danmarks Metrologiske Institut, Niels Bohr Instituttet og Aalborg Universitet. Også Italien og Polen deltager i udviklingen af ASIM, men forskergrupper i hele verden er interesserede i at udnytte data fra ASIM.

ASIM skal med optiske- og røntgenkameraer skal observere og filme gigantiske lyn over skyerne fra den internationale rumstation. ASIM skal undersøge om de gigantiske lyn blot er et spektakulært naturfænomen, eller om de ændrer den kemiske sammensætning af atmosfæren, så ozonlaget og klimaet på Jorden bliver påvirket. Kæmpelyn er ikke tidligere studeret indgående.

Terma A/S har siden 2006 haft hovedansvaret for at udvikle ASIM-instrumentet, men både DTU Space og flere mindre danske virksomheder deltager heri. Opsendelsen af ASIM planlægges til 2018.

Teknologi

Flere danske virksomheder har fået kontrakter på udvikling af udstyr og bidrag til bemandet og ubemandet rumfart. Yderligere oplysninger kan fås hos virksomhederne.

Danish Aerospace Company har udviklet

  • Modtagestation for ISS (USOC)
  • Lungefunktionsudstyret Pulmonary Function System (PFS) og den bærbare version, PPFS.
  • Motionscykel til ISS (NASA kontrakt)
  • Robotarmen ”Exoskeleton” der kan fjernstyre robotbiler fra ISS

Terma A/S har udviklet

  • Bidrag til den Europæiske robotarm, ERA til ISS
  • Bidrag til det europæiske forskningsmodul Columbus på ISS
  • Support-opgaver til ATV-Control Centrets arbejde
  • Klimaobservatoriet ASIM
  • Strømforsyning til ExoMars 2016 missionen

SSBV Rovsing A/S har udviklet

  • Valideringssoftware til Danish Aerospace Company og til Airbus DS
  • Bidrag til det europæiske forskningsmodul Columbus på ISS
  • Referencemodel af BIOLAB

Ohmatex Aps. har udviklet

  • En intelligent buks, der vil kunne monitorere astronauternes blodomløb

Aquaporin har udviklet

  • Pilotudgave af simpel vandrensningsfacilitet (Aquamembrane)
Senest opdateret 29. august 2017