Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Rummet og Danmark Opdatering af Strategiske målsætninger Kommissorium for opdatering af målsætningerne i den nationale rumstrategi

Kommissorium for opdatering af målsætningerne i den nationale rumstrategi

Det Tværministerielle Rumudvalg
Kontakt
Gorm Kofoed Petersen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 87
Email: gpe@ufm.dk

Det Tværministerielle Rumudvalg
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Finansministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Miljø- og Fødevareministeriet
Transport- og Boligministeriet
Erhvervsministeriet
Forsvarsministeriet
Udenrigsministeriet

Indledning

På baggrund af regeringens klare ambitioner inden for klima-, natur-, biodiversitets og miljøudfordringerne, i sammenhæng med den grønne omstilling, ønsker ministerierne bag Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR), at den nationale rumstrategis målsætninger i langt højere grad afspejler rumområdets markante bidrag hertil. Samtidig nødvendiggør den øgede afhængighed af rumbaserede løsninger og mulighederne ved den teknologiske udvikling, at Kongeriget Danmark øger fokus på, hvordan rumstrategien kan medvirke til sikkerhed og tryghed i hele rigsfællesskabet. Dette f.eks. relateret til forsyningssikkerhed af rumbaserede tjenester (bl.a. cybersikkerhed), søfart, overvågning i Arktis samt øget fokus på samfundskritiske rumteknologier.

Med den nationale rumstrategi fra 2016 blev rumområdet for første gang udpeget som et strategisk forsknings- og innovationspolitisk indsatsområde af en dansk regering (Rumstrategien er vedlagt som bilag). Det blev i rumstrategien slået fast, at rumområdet er en uundværlig og grundlæggende del af vores samfunds bærende infrastruktur og økonomiske udvikling, bl.a. i kraft af kommunikations-, jordobservations- og navigationskapacitet. Strategiens overordnede målsætninger bidrog til øget fokus på vækst og innovation, større hjemtag af EU-midler og effektivisering af offentlig myndighedsvaretagelse.

Med udgangspunkt i den gældende rumstrategi, ønskes rumstrategiens målsætninger genbesøgt ift. at indfange rumområdets særlige betydning og potentialer ift. den grønne omstilling og øvrige aktuelle samfundsudfordringer, herunder med mere agile målsætninger, indsatsområder og beredskab.

Rum understøtter væsentlig sektorpolitik

Udviklingen og implementeringen af rumstrategien bekræftede, at rumsystemer og rumteknologi i stigende grad spiller en væsentlig og nogle gange afgørende rolle for en lang række policyområder. Rumteknologi og rumbaseret data understøtter bl.a.:

  • klima- og energiområdet, ved at overvåge klimasystemet og leverer jordobservationsdata i nær real tid om bl.a. oversvømmelser, forureninger og luftkvalitet, samt geografiske referencemodeller, der styrker datagrundlaget for klimatilpasning,
  • miljø- og fødevareområdet, i form af understøttelse af effektiv og miljøvenlig landbrugsproduktion, monitorering af landbrugsarealer, miljø- og naturovervågning samt overvågning af kystudvikling,
  • udenrigs og forsvarsområdet, i form af suverænitetshævdelse og overvågning af kongeriget, eftersøgning og redning, sejladssikkerhed, cybersikkerhed samt havmiljø- og fiskeriovervågning,
  • transportområdet, i form af brændstofbesparende mobilitet og ruteoptimering af bl.a. fly, skibe og godstransport samt nøjagtig positionering for klima- og energirigtig trafikstyring i byerne,
  • erhvervsområdet, i form af øget innovation, start-ups, digitalisering, understøttelse af den maritime sektor samt nøjagtig tids- og postionsbestemmelse via navigationssatellitter,
  • forsknings og innovationsområdet i form af øget fokus på forskning og innovation i brug og optag af rumbaseredde systemer, samt understøttelse af rumteknologier og downstreamsektoren, herunder specielt jordobservation og positionering, i EU og ESA.

Satellitter og rumteknologi er inde i en rivende teknologisk udvikling. Rumbaserede løsninger, for offentlige som private aktører, er langt mere tilgængelige end nogensinde før. Samtidig oplever mange aktører imidlertid også, at adgang til og relevant udnyttelse af rumdata, kan være svært tilgængelig.

I Danmark og globalt gælder, at rumbaserede løsninger i stigende grad spiller en væsentlig og nogen gange afgørende rolle for den grønne omstilling, herunder for klimaforskning og -tilpasning, monitorering af biodiversitet og klimasystemet, udmøntningen af klimaaftaler mv. Investeringer i store satellitprogrammer, videnskabelige instrumenter og ny rumteknologi er derfor også en del af svaret på verdens klimaudfordringer. Dertil kommer, at rumbaserede løsninger og infrastruktur har fået stigende betydning i forhold til at sikre tryghed i hele rigsfællesskabet og ofte er afgørende for dansk myndighedsvaretagelse, klimaovervågning, suverænitetshævdelse, søfart og sejlads i isfyldte farvande, eftersøgning og redning, herunder i Arktis, samt en stigende digitalisering af økonomi, forvaltning og borgerkontakt.

Formål med opdatering af rumstrategiens målsætninger

En opdatering af rumstrategiens målsætninger skal bidrage til, at de nuværende strategimålsætninger suppleres eller erstattes med målsætninger, der på bedst mulig vis understøtter den grønne omstilling samt øvrigt identificerede samfundsudfordringer og behov for beredskab.

Opdatering af målsætningerne skal dels bygges på en evaluering af de eksisterende målsætninger, dels en identifikation af de vigtigste udfordringer og potentialer for rumbaserede løsninger. Hver målsætning adresseres med initiativer, politisk fokus, hovedaktører, udfordringer og eventuelle succesmål.

Opfyldelsen af målsætningerne kobles i videst muligt omfang til det internationale samarbejde om opbygning af og udnyttelse af rumbaserede systemer. Det er afgørende, at danske forskere, virksomheder og myndigheder deltager, udnytter og forbereder sig til de bedste og mest perspektivrige internationale samarbejder på området for at opnå ny viden, hjemtage midler samt udvikle og kommercialisere innovative løsninger og teknologier. Det gælder for både EU- (herunder Horizon Europe), EUMETSAT- og ESA-samarbejdet samt det bilaterale og globale samarbejde.

De opdaterede målsætninger skal tage udgangspunkt i en bred interessentinddragelse, med henblik på at skabe en fælles retning for området. Ligesom de skal fremme en sammenhængende indsats inden for rumområdet, eksempelvis på tværs af sektorområder som klima, Arktis, sikkerhed, søfart og andre transportformer, fødevarer og landbrug samt miljø- og naturbeskyttelse.

De opdaterede målsætninger skal desuden skabe en ramme for politiske prioriteringer af nationale og internationale midler til rumaktiviteter. Samtidig skal målsætningerne invitere til øget deltagelse fra relevante aktører, som f.eks. uddannelses- og forskningsinstitutionerne, de statslige fonde (forskningsfonde og UDP’er) samt private forskningsfinansierende fonde, til i øget omfang at prioritere og inddrage rumaktiviteter. f.eks. via partnerskaber og fælles projekter.

Leverancer i arbejdet

Tabel 1 gengiver de overordnede mål for opdateringen.

Tabel 1: De opdaterede målsætninger skal:
1: reflektere evalueringen af de hidtidige målsætninger på baggrund af tilgængelig statistik og data samt tilbagemeldinger og selvevalueringer fra myndighedsområder.
2: identificere målsætninger og understøttende initiativer (missioner), der fremmer den grønne omstilling, nationalt som globalt, herunder bidrager til realiseringen af regeringens klima-, natur-, biodiversitets- og miljømål samt understøtter grøn vækst og transport.
3: identificere målsætninger og understøttende initiativer (missioner), der bidrager til løsning af øvrigt konstaterede samfundsudfordringer, f.eks. omkring forsyningssikkerhed af rumbaserede tjenester (herunder bl.a. cybersikkerhed), overvågning i Arktis samt øget fokus på samfundskritiske rumteknologier.
4: sikre at målsætninger og initiativer (missioner) så vidt muligt er agile ift. nye samfundsudfordringer, hvor rumområdet kan bidrage med løsninger.
5: skabe en stærk kobling til de bedste og mest perspektivrige internationale samarbejder på området, herunder særligt i EU (Horizon Europe m.fl.), EUMETSAT og ESA.

Tabel 2 gengiver de konkrete leverancer ifm. opdateringen af målsætninger inden for de tre/fire spor.

 

Tabel 2: Leverancer
Politiske prioriteringer

Formulering af opdaterede strategiske målsætninger.

Målsætninger adresseres med initiativer, politiske fokus, hovedaktører, udfordringer og succesmål

Sammenhængende rumindsats

Beskrivelse af samfundsudfordringer, potentialer, F&U behov og opstilling af katalog af mulige initiativer (missioner)

Fremme koordination af rumområdet med relevante offentlige aktører og fonde (fx DFF, Innovationsfonden og private fonde), f.eks. via partnerskaber.

Udvikling af en samlet plan for udnyttelse af muligheder i de europæiske rumprogrammer i ESA, EUMETSAT og EU.

Initiativer

Evaluering af de hidtidige målsætninger.

Bred inddragelse af interessenter ved dialog og indsamling af skriftlige bidrag fra uddannelses- og forskningsinstitutionerne, erhvervs- og interesseorganisationer, myndigheder samt øvrige interessenter inden for rumområdet.

Videngrundlag Udvikling af en plan for kontinuerlig opbygningen af viden og analytisk kapacitet på rumområdet i relation til grøn omstilling og myndighedsvaretagelse.
Kommunikation

Offentliggørelse af målsætninger i eget DTR design

Rumkonference med de opdaterede målsætninger som tema, med deltagelse af væsentlige forsknings- og innovationsaktører (afholdes i foråret 2021)

Økonomi

Der medfølger ikke en økonomisk ramme til de opdaterede målsætninger. Opfølgningen på de opdaterede målsætninger gennemføres derfor inden for institutionernes egne rammer, men gerne i fælles projekter og partnerskaber, hvor offentlige samt private fonde og organisationer inviteres til at deltage og bidrage.

Rammer for arbejdet

De opdaterede målsætninger skal kunne spille ind til øvrige relevante regeringsstrategier som Den grønne forskningsstrategi (september 2020), klimahandlingsplanen, inklusive sektorhandlingsplanen på transportområdet (september 2020), helhedsplan for landbruget (oktober 2020), Kongerigets Arktiske strategi (efterår 2020), Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2019-2020 (2018), strategi for realtidspositionering (forår 2021), samt regeringens robotstrategi (2020).

Udarbejdelsen af de opdaterede målsætninger organiseres omkring Det Tværministerielle Rumudvalg (DTR) som styregruppe.

Styregruppen sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet og af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra relevante myndighedsområder.

Tids- og projektplan for de opdaterede målsætninger

Arbejdet planlægges omkring nedenstående projektplan.

  • Arbejdet omkring opdaterede målsætninger sættes i værk af DTR (september – november 2020), herunder høring af ministerier, interessenter og relevante miljøer.
  • Endeligt forslag til opdaterede målsætninger forelægges til godkendelse i DTR-kredsens departementer (ultimo november / primo december) 2020.
  • DTR-godkendte opdaterede målsætninger forelægges G- og/eller K-udvalg, (december 2020)
  • Politisk behandling ved høring af ordfører (primo 2021)
  • Offentliggørelse af opdaterede målsætninger (primo 2021)
Senest opdateret 01. oktober 2020