Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Rummet og Danmark Opdatering af Strategiske målsætninger Vejledning til skema om øvrige samfundsudfordringer

Vejledning til skema om øvrige samfundsudfordringer

Nedenstående er en kort gennemgang af kategorierne i skemaet om øvrige samfundsudfordringer. Bemærk at uddybende svar og evt. nye kategorier kan vedlægges skemaerne.

Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Gorm Kofoed Petersen (gpe@ufm.dk) i Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Samfundsmæssigt potentiale (hvilke potentialer ligger der i ny viden og kompetencer?) Nævn gerne konkrete fagområder. Danske kompetencer og styrkeområder (Hvor er DK allerede gode / verdensførende) Forskningsmæssigt eller udviklingsmæssigt behov (Hvad skal der til for at DK kan udnytte potentialet?) Hvordan bidrager Danmarks deltagelse i bl.a. ESA’s, EUMETSAT’s og EU’s rumprogrammer til potentialet? Forslag til nye initiativer

Beskriv gerne hvilke potentialer der ligger i den nævnte kategori. Vil der f.eks. være tale om bedre og mere effektiv myndighedsvaretagelse, reduktion i udledning af CO2, vækst eller eksportpotentiale hos virksomheder etc.
Deraf følger også, at potentialet kan ligge uden for Danmarks grænser.

Hvilke kompetencer og styrkeområder har vi allerede i Danmark? Hvem har disse kompetencer og gerne ideer til, hvordan disse kompetencer bedst udnyttes i en rumsammenhæng. Forslag til konkret viden eller teknologier der er en forudsætning for udnyttelse af potentiale. Hvilken viden er f.eks. nødvendig for at understøtte Smart Cities? Er der programaktiviteter i EU, ESA, EUMETSAT eller konkrete samarbejdspartnere i udlandet, som vil kunne bistå danske aktører i bedre udnyttelse af kompetencer og potentialer? Gerne konkrete forslag til initiativer der vil understøtte udbytte af potentiale og kompetencer – gerne på kort, mellem og langt sigt.

Eksempler på indspil til øvrige samfundsudfordringer

Øvrige samfundsudfordringer Samfundsmæssigt potentiale (hvilke potentialer ligger der i ny viden og kompetencer?) Nævn gerne konkrete fagområder. Danske kompetencer og styrkeområder (Hvor er DK allerede gode / verdensførende)  Forskningsmæssigt eller udviklingsmæssigt behov (Hvad skal der til for at DK kan udnytte potentialet?) Hvordan bidrager Danmarks deltagelse i bl.a. ESA’s, EUMETSAT’s og EU’s rumprogrammer til potentialet? Forslag til nye initiativer

Forsyningssikkerhed
F.eks. rumvejr, nedbrud, infrastruktur, cybersikkerhed etc.

Bæredygtig udvikling i brugen af rummet.
Øget trafik i form af flere satellitter og rumskrot i rummet, er en udfordring, der vil vokse de kommende år.  Danmark kan bidrage til en bæredygtig udvikling i brugen af rummet ved at udvikle kapaciteter, der kan spore og/eller overvåge rumgenstande (SST-kapaciteter), der f.eks. gør det muligt at varsle om risiko for kollision.

Danske SST-kapaciteter vil gøre Danmark til en attraktiv partner i et kommende europæiske SST partnerskab.

Danmark, Færøerne og Grønland kan qua vores geografiske placering bidrage med merværdi til det europæiske netværk af SST kapaciteter, der er under opbygning.

Dansk industri har væsentlige kompetencer på området og det vurderes, at også danske forskning kan bidrage.

Opbygning af f.eks. en radar kunne stilles til rådighed for danske forskere til at teste og udvikle sensorer mv.

Der vil på langt sigt være behov for etablering af en dansk SST kapacitet. 

Danmark deltagelse i ESA’s Space Safety program giver danske virksomheder og forskere mulighed for at udvikle deres teknologier og kompetencer på området.

Der er i EU regi afsat midler til at opbygge et SST partnerskab, hvor medlemslandenes kapaciteter anvendes til at etablere et europæisk katalog over rumobjekter. Driften af en dansk SST-kapacitet vil delvis kunne finansieres herigennem.

Danmark kunne på kort sigt afdække mulighederne ift. EU’s aktiviteter på området.

Danmark kunne på mellemlangt sigt gøre SST/clean space til et strategisk indsatsområde for Danmarks deltagelse i ESA’s Space Safety program.

På langt sigt kunne Danmark etablere en egentligt SST kapacitet, der kunne indgå i det europæiske SST partnerskab.

Kategorier inden for øvrige samfundsudfordringer:

  • Myndighedsbehov
    F.eks. overvågning, kontrol og tilsyn med landbrug, havbrug, skovbrug, fiskeriovervågning etc. Danske myndigheder har løbende behov for at kontrollere og føre tilsyn med f.eks. land- og havbrug, fiskeri og anden arealanvendelse. Dertil kommer behov for opdaterede geodata og processer, der bl.a. kan automatisere og effektivisere kontrol og tilsyn.
  • Sikkerhed og overvågning i Arktis
    F.eks. suverænitetshævdelse, geografisk og realtidsdækning, sejllads i isfyldte farvande, eftersøgning og redning, søkortopmåling, kommunikation etc. Sikkerhed og overvågning i Arktis er særligt udfordret ved begrænset geografisk dækning af hele Arktis fra satellitter og terrestriale løsninger. Dertil kommer, at de løsninger der findes, ikke altid er dækkende i realtid eller i nær-realtid.
  • Beredskab – ekstreme (natur-) hændelser
    F.eks. orkan, stormflod, naturbrande, tørke, jordskred, iltsvind etc. Opdateret situationsbillede ved ekstreme hændelser kan være afgørende for begrænsning af skader ved ekstreme hændelser, men også varsling, kendskab til og udbredelse af hændelser kan understøttes af rumbaserede løsninger.
  • Beredskab – katastrofer
    F.eks. forlis, eftersøgning og redning, større ulykker, udslip, brande, sikker kommunikation etc. Som gældende ved ekstreme hændelser, kan andre typer af hændelser afhjælpes med rumbaserede løsninger. Dertil kan rumbaserede løsninger være eneste tilgængelige ressource, såfremt anden jordbaseret infrastruktur, som kommunikation, er ude af drift.
  • Sikker transport
    F.eks. navigation og identifikation til lands, til vands og i luften (f.eks. AIS og ADS-B) etc. Sikker navigation og identifikation af fartøjer er en forudsætning for sikker transport især inden for luft og søfart. Elektronisk navigation og sikker transport er særligt udfordret, når det foregår væk fra land og over øde områder.
  • Position, Navigation og Timing (PNT)
    F.eks. opdaterede geodata og landbevægelser (inkl. SAR), logistik, Smart Cities, tidssynkronisering i samfundet for bl.a. finans- og energisektoren etc. Sikre og robuste satellitbaserede navigationssignaler (GNSS) er ikke kun beregnet til navigation i biler og smartphones, men også et vigtigt værktøj for synkronisering og nøjagtig tidstagning blandt en bred vifte af brugere.
  • Forsyningssikkerhed
    F.eks. rumvejr, nedbrud, infrastruktur, cybersikkerhed etc. Rumvejr kan påvirke rumbaseret teknologi, som mange serviceydelser i samfundet beror på, hvorfor robusthed og varsling er centrale aspekter ift. sikkerhed i og fra rummet. Dertil kommer, at cybertrusler mod rumbaseret infrastruktur kan have store følger for Danmark.
  • Digitalisering og kommunikation
    F.eks. digitalisering af økonomi og borgerkontakt, kunstig intelligens, maskinlæring, kvante databehandling, telemedicin og sundhed, Internet of Things (IoT), 5G og 6G, geografisk dækning etc. Øget digitalisering af hele samfundet øger både krav til dækning, båndbrede og robusthed. Voldsomt øgede datamængder fra et stadigt stigende antal satellitsystemer, øger bl.a. også behovet for at kunne agere og tolke på data samtidig med at anvendelsesmulighederne stiger tilsvarende.
  • Råstoffer
    F.eks. ud- og indvinding til vands og til lands. Ud over at placering af anlæg, der udnytter vedvarende energikilder, kan optimeres ved viden om vejr, vind, sol og eksempelvis migration af større havpattedyr, kan udvinding ved minedrift og boringer efter olie og gas understøttes med observationer fra rummet.
  • Udviklingsbistand og FN’s bæredygtighedsmål
    F.eks. vand- og naturressourcer, migration, demografi etc. Udviklingsbistand ift. ressourceovervågning (f.eks. skovafbrænding) og optimering af drikkevand. Dertil kommer understøttelse af en digital økonomi og kommunikation.
  • Andet…
Senest opdateret 01. oktober 2020