Gå til indhold

Vejledning til skema om Grøn omstilling

Nedenstående er en kort gennemgang af kategorierne i skemaet om Grøn omstilling. Bemærk at uddybende svar og evt. supplerende kategorier kan vedlægges skemaet.

Spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Gorm Kofoed Petersen (gpe@ufm.dk) i Uddannelses- og forskningsstyrelsen.

Samfundsmæssigt potentiale (hvilke potentialer ligger der i ny viden og kompetencer?) Nævn gerne konkrete fagområder. Danske kompetencer og styrkeområder (Hvor er DK allerede gode / verdensførende) Forskningsmæssigt eller udviklingsmæssigt behov (Hvad skal der til for at DK kan udnytte potentialet?) Hvordan bidrager Danmarks deltagelse i bl.a. ESA’s, EUMETSAT’s og EU’s rumprogrammer til potentialet? Forslag til nye initiativer

Beskriv gerne hvilke potentialer der ligger i den nævnte kategori. Vil der f.eks. være tale om bedre og mere effektiv myndighedsvaretagelse, reduktion i udledning af CO2, vækst eller eksportpotentiale hos virksomheder etc.
Deraf følger også, at potentialet kan ligge uden for Danmarks grænser.

Hvilke kompetencer og styrkeområder har vi allerede i Danmark? Hvem har disse kompetencer og gerne ideer til, hvordan disse kompetencer bedst udnyttes i en rumsammenhæng. Forslag til konkret viden eller teknologier der er en forudsætning for udnyttelse af potentiale. Hvilken viden er f.eks. nødvendig for at understøtte Smart Cities? Er der programaktiviteter i EU, ESA, EUMETSAT eller konkrete samarbejdspartnere i udlandet, som vil kunne bistå danske aktører i bedre udnyttelse af kompetencer og potentialer? Gerne konkrete forslag til initiativer der vil understøtte udbytte af potentiale og kompetencer – gerne på kort, mellem og langt sigt. 

Eksempler til indspil til Grøn omstilling:

Grøn omstilling Samfundsmæssigt potentiale (hvilke potentialer ligger der i ny viden og kompetencer?) Nævn gerne konkrete fagområder. Danske kompetencer og styrkeområder (Hvor er DK allerede gode / verdensførende) Forskningsmæssigt eller udviklingsmæssigt behov (Hvad skal der til for at DK kan udnytte potentialet?) Hvordan bidrager Danmarks deltagelse i bl.a. ESA’s, EUMETSAT’s og EU’s rumprogrammer til potentialet? Forslag til nye initiativer
Grønne brændstoffer og brændsler til transport og industri

Grøn Space Exploration: Dansk deltagelse i Space Exploration i ESA kan bruges som laboratorium for udvikling af bæredygtige teknologier til transport, fangst af CO2, ren vand og ilt. (Emnet placeres i denne rubrik, men har også relevans for CO2, vand og luft og klima.)
Baggrund: Opfyldelsen af målet om bæredygtighed hænger tæt sammen med fremtidens bemandede rumfart, inklusive tidlige robotmissioner, til Måne, Mars og andre planeter. Uden bæredygtige teknologier til transport, men også fangst af CO2, produktion af rent vand og ilt vil mennesket ikke kunne gennemføre eller overleve missionerne. Space Exploration giver således Danmark mulighed for at videreudvikle og teste avanceret dansk grøn teknologi i rummet, som efterfølgende kan anvendes og markedsføres på Jorden.

Inden for Grøn Space Exploration har Danmark i dag allerede en styrkeposition inden for vandrensning, men Danmark har potentialet for at udvikle andre bæredygtige teknologier i rummet, herunder f.eks. brændselscelle- og elektrolyseteknologi til produktion af brint, vand og ilt – områder, hvor Danmark i dag er god eller sågar verdensførende her på Jorden. Hvis potentialet for at videreudvikle og teste dansk bæredygtig teknologi rummet skal realiseres, er der behov for at integrere danske virksomheder med styrker inden for f.eks. energiområdet i ESA’s rumprogram. Danmark er medlem af ESA og bidrager finansielt til programmet for bemandet rumfart (Space Exploration).  Det danske bidrag giver mulighed for at danske virksomheder, universiteter osv. kan opnå tilskud til at udvikle deres grønne teknologier og blive underleverandører til missioner. ESA træffer selvstændigt beslutning om fordelingen af det danske bidrag, men vil tage hensyn til danske strategiske målsætninger. Det danske bidrag for perioden 2020-2022 er omkring 100 mio. kr. Det foreslås at gøre Grøn Space Exploration til et strategisk dansk indsatsområde inden for ESA’s Space Exploration program. Indsatsen udvikles med bistand fra ESA og i Danmark i samarbejde med bl.a. det offentlige-private partnerskab Space Exploration Danmark og de danske grønne virksomheder og forskningsmiljøer.

 

Kategorier til grøn omstilling identificeret via den grønne forskningsstrategi

  • Fangst, anvendelse og lagring af CO2
    Indfrielsen af Danmarks klimamål og Parisaftalens globale målsætning vil fordre, at CO2-udledning fra industrielle processer som cement og stål reduceres, og at CO2 på sigt fjernes fra atmosfæren. Fanget CO2 kan også levere kulstof til nye klimaneutrale materialer som fx tekstiler og flybrændstoffer.
  • Grønne brændstoffer og brændsler til transport og industri
    Uden en målrettet indsats, især inden for tung land-, skibs- og lufttransport samt nogle dele af industrien vurderes det ikke muligt, at Danmarks energisystem i 2050 er baseret på 100 pct. vedvarende energi.
  • Energieffektiv industriproduktion
    Selvom energiforsyningen i stigende grad baseres på vedvarende energi (VE), er der fortsat et potentiale for at reducere drivhusgasudledningen ved at udnytte energien mere effektivt. Det gælder særligt i produktionserhvervene.
  • Fremtidens klimaneutrale bygninger
    Der er et potentiale for at reducere drivhusgasudledningen ved at udnytte energien mere effektivt i byggeri og bygninger, på trods af at energiforsyningen i stigende grad baseres på vedvarende energi (VE).
  • Et klimaneutralt energisystem
    For at nå målet om klimaneutralitet i 2050 er der behov for fortsat at udvikle VE-teknologier, integrere VE i energiinfrastrukturen og at øge fleksibiliteten i energisystemet bl.a. ved at udvikle teknologier til at lagre den fluktuerende el baseret på vedvarende energi.
  • Bæredygtige og effektive transportsystemer
    I Danmark forventes transportsektoren i 2030 at stå for ca. 30 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, hvoraf vejtransporten står for langt størstedelen svarende til ca. 90 pct. af transportsektorens samlede udledninger.
  • Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
    Drivhusgasudledninger fra landbrug og fødevareproduktion udgør en markant og voksende andel af Danmarks og verdens klimapåvirkning, som ikke forventes at ændre sig nævneværdigt med aftalte politikker frem mod 2030. Der eksisterer p.t. ingen kendte virkemidler, der kan reducere drivhusgasudledningen væsentligt uden store konsekvenser for produktion og indtjening. Dertil udestår en udfordring ift. landbrugets miljøpåvirkning, herunder yderligere reduktion af kvælstof- og ammoniakudledningen.
  • Rent vand
    Et rent vandmiljø og sikkert drikkevand er danskernes forventning, men vores produktions- og forbrugsmønstre lægger pres på natur, miljø og menneskers sundhed i form af forurening. Forskning og udvikling kan bidrage til viden og løsninger, der kan føre til et renere vandmiljø og grundvand.
  • Ren luft
    Alt for mange dør for tidligt eller bliver syge som følge af luftforurening. Det er nødvendigt med en indsats for at reducere luftforureningen, også mhp. på at leve op til Danmarks internationale forpligtelser på området
  • Genanvendelse af plastik
    Mere plast skal genbruges og genanvendes, og mængden af plastikaffald skal ned og miljø og klimabelastningen mindskes.
  • Natur, biodiversitet og økosystemer
    Danmark og verden er midt i en biodiversitetskrise, som er forårsaget af menneskets forurening og udnyttelse af naturens ressourcer og arealer såvel som af ændringer i klimaet.
  • Klima*
    Både de rumbaserede og in situ målinger giver direkte information om klimaændringer og overvågning hvor sidstnævnte også i vid udstrækning anvendes til kalibrering og validering af jordobservationer fra rummet. Forbedrede måleteknikker, dataanalyser og bedre validerede produkter vil således være med til at øge viden om klima og miljø både til vands, til lands og i luften.
  • Klimatilpasning
    Udfordring at imødegå og tilpasse sig til klimaforandringer i Grønland, Arktisk og Danmark.

 *Kategorien ’Klimaforskning’ fremgår ikke særskilt under den grønne forskningsstrategi og er  indeholdt i kategorien ’Natur, biodiversitet og økosystemer’. I rumsammenhæng giver det imidlertid stor mening at skelne mellem miljø- og klima- forskning og -forandring.

Senest opdateret 01. oktober 2020