Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Rumområdet Rummet og Danmark Partnerskaber Danish Earth Exploration Partnership (DEEP)

Danish Earth Exploration Partnership (DEEP)

DEEP er en forening bestående af de vigtigste aktører inden for arbejdet med satellitbaseret jordobservationer i Danmark.
Kontakt
Anne Birgitte Klitgaard
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 42
Email: ak@ufm.dk
Peter Mandix Sehestedt
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 02
Email: pse@ufm.dk

DEEP (billede)

Ny dansk partnerskab ville bruge satellitter til at accelerere den grønne omstilling

Hvis Danmark skal opfylde sine ambitiøse klimamål, er det vigtigt, at vi prioriterer vores indsats klogt, således at vi sætter ind de steder, hvor vi få mest miljø og klima for pengene.

Her giver jordobservationer fra satellitter en unik mulighed for, ikke bare at undersøge, hvilke landområder der bidrager mest til vores udledning af drivhusgasser, men også til at overvåge vores arbejde med at nedbringe udledningerne og bidrage til udviklingen af nye teknologiske løsninger, der kan hjælp os med at sænke udledningerne. Endelig kan jordobservationer fra satellitter hjælpe os med at gøre dette på en måde, der tager mest muligt hensyn til vores miljø og biodiversitet.

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af jordobservationer fra satellitter til at accelerere den grønne omstilling, er 7 danske universiteter, 8 offentlige myndigheder og 3 GTS-institutter gået sammen med en række teknologiske virksomheder og Danmarks miljøteknologiklynge CLEAN om at danne Danish Earth Exploration Partnership DEEP. Formålet med DEEP er bl.a. at sikre bedst muligt samarbejde mellem aktører, der arbejder med jordobservationer i Danmark og at bidrage til en langsigtet strategi inden for brugen af jordobservationer i Danmark.

DEEP vil i første omgang arrangere en række faglige arrangementer i samarbejde med Danmarks miljøteknologiklynge CLEAN. Det første arrangement vil være en temadag om biodiversitet torsdag den 24. juni 2021. Endvidere vil DEEP i opstartsfasen bistå relevante beslutningstagere med viden og rådgivning om brug af jordobservationer i Danmark – specielt i relation til implementeringen af regeringens grønne forskningsstrategi.

DEEP er åbent for alle der går ind for partnerskabes formål.

Senest opdateret 17. juni 2021