- Kontakt
-
Eva Cecilie TornøeSpecialkonsulentTlf.: +45 72 31 82 84Email: ct@ufm.dk
Partnerskab for Rumrelaterede Uddannelser
Rumforskning og -teknologi i uddannelser
Partnerskabet ser det som en styrke, at partnerskabet omfatter meget forskellige rumrelaterede uddannelser – fra de grundvidenskabelige til ingeniør- og IT-uddannelser – og at det er gennem samarbejdet mellem forskellige aspekter af rumområdet og i spændingsfeltet mellem det teoretiske og det operationelle, at det er muligt at skabe noget originalt, som ikke allerede findes.
Rumforskning og -teknologi skal forstås i bredest mulige forstand og inkluderer:
- De ingeniørmæssige aspekter i relation til design, konstruktion, test, opsendelse og drift af instrumenter og/ eller sonder i rummet.
- Anvendelser der udnytter rummet til udforskning af universet og Solsystemet, forskning i Jordens klima og naturressourcer, miljø, fysiske processer og strukturer, sikkerhedsmæssige og overvågningsmæssige aspekter
- Forskning i den teknologi der er relateret til disse anvendelser, herunder instrumentering, samt metoder og modeller til behandling og fortolkning af data.
Open for business
Partnerskabet har defineret 7 temaer, som de vil samarbejde om at realisere den kommende tid. Hvis du eller din organisation er interesseret i at vide mere om eller deltage i partnerskabet, er du velkommen til at tage kontakt.
1 | Nationalt studenter-rumprogram for større rumbaserede eksperimenter |
2 | Øget samarbejde om kurser og projekter |
3 | Fælles sommerprogrammer og -skoler for studerende i Danmark. |
4 | Bedre formidling af internationale uddannelsestilbud i EU, ISU og ESA for danske studerende |
5 | Samarbejde med rumerhvervet om at udbygge mulighederne for studenterprojekter i virksomheder |
6 | Erfaringsudveksling |
7 | Kortlægning af rumrelaterede uddannelsesaktiviteter |
Alle temaer er åbne for alle deltagere i partnerskabet, der består af seks danske universiteter. Partnerskabet er desuden åbent for nye deltagende institutioner og for samarbejde med øvrige interessenter på rumområdet.
Københavns Universitet |
Anja C. Andersen |
Aarhus Universitet |
Christoffer Karoff |
Syddansk Universitet | Mads Toudal Frandsen Anders Stengaard Sørensen |
DTU | Henning Skriver Edvard Foss |
IT-Universitetet | Philippe Bonnet |
Aalborg Universitet | Jens Frederik Dalsgaard Nielsen |