Danmarks rum-hotline

Book en gratis rådgiver hos den Europæiske Rumorganisation, ESA
Kontakt
Dennis Jorch Dehn Kristensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 77
Email: djdk@ufm.dk
Peter Mandix Sehestedt
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 02
Email: pse@ufm.dk

Har du overvejet at tale med nogle af verdens bedste teknologieksperter om din idé til et nyt produkt eller service med relevans for rumområdet? I samarbejde med ESA finansierer Styrelsen for Forskning og Uddannelse en rum-hotline, hvor du kan få rådgivningstimer hos nogle af verdens bedste eksperter inden for det mest krævende teknologiske felt der kendes, nemlig rummet. Eksperterne vil tilmed ofte være i stand til at sparre med dig om, hvordan du skærer den bedste business case.

Så hvis du vil teste en idé, så kontakt Kontoret for Rum for at høre om den videre proces. ESA's rådgivning er gratis, og du skal blot udfylde et enkelt spørgeskema, så hjælper vi dig videre hurtigst muligt.

Rum-hotlinen er et initiativ udviklet i samarbejde med ESA under Danmarks nationale rumstrategi, som blev offentliggjort d. 23. juni 2016.

Senest opdateret 27. juni 2019