Fysik og Univers

Det faglige panel for Fysik og Univers skulle kortlægge og prioritere de nationale behov for forskningsinfrastruktur på området.
  • Det faglige panel for Fysik og Univers præsenterede på konferencen 'På vej mod den danske roadmap for forskningsinfrastruktur' den 28. oktober 2010 sin kortlægnings- og priorteringsrapport.
     
    Læs rapporten her (PDF)
  •  
  • En stor del af forskningen inden for fysik og astronomi berører nogle af videnskabens helt fundamentale spørgsmål, såsom; hvad skete der ved universitets skabelse?, hvordan virker naturkræfterne? Det betyder, at der er en enorm spændvidde i forskningens genstandsfelt; lige fra udforskningen af universets ekstremer til de mindste partikler.

Dette skaber et stort behov for adgang til en lang række forskellige faciliteter og instrumenter; fra store partikelacceleratorer og detektorer til teleskoper af forskellig størrelse og art, både på jorden og i rummet. 

Fastholdelse af international position

En afgørende del af udviklingen og opbygningen af nye instrumenter og faciliteter sker fortsat indenfor rammerne af de etablerede forskningsinfrastruktursamarbejder, og det er afgørende for fastholdelsen af vores internationale position, at danske forskere fortsat gives mulighed for at deltage i de projekter og eksperimenter, hvor de videnskabelige resultater og dansk forsknings gennemslagskraft vurderes at være størst.

Der er i forhold til ESFRI-processen behov for, at fagpanelet tager stilling til omfanget af dansk deltagelse ved etableringen af det såkaldte European Extremely Large Telescope (E-ELT), der er en ny forskningsinfrastruktur for jordbaseret observationel astronomi.

Den danske deltagelse i E-ELT’s forberedende fase finansieres i dag gennem det nationale medlemsbidrag til ESO, men der er behov for at vurdere både den videnskabelige og tekniske kapacitet for dansk deltagelse i selve opbygningen af E-ELT og tilhørende instrumenter, ligesom behovet for etablering af et eventuelt nationalt eller nordisk samarbejde omkring astronomisk instrumentudvikling i den sammenhæng bør belyses. 

Computerkraft og e-infrastruktur

Overordnet gælder det videre for de store og komplekse forskningsinfrastrukturer inden de fysiske videnskaber og astronomi mv., at de stiller store krav til diverse understøttende forskningsinfrastrukturer. Eksempelvis modsvares de enormt mange partikelsammenstød, som vil blive generet i CERN’s Large Hadron Collider af mængden af data som detektorerne vil skabe.

Forskningens behov for nye instrumenter og stærkere teleskoper medfører en tilsvarende computerkraft og e-infrastruktur til at behandle og analysere den genererede information.

Vurderingen af den understøttende forskningsinfrastruktur bør derfor indgå som et konkret element i det nationale prioriteringsgrundlag, med henblik på at sikre den størst mulige kapacitetsudnyttelse af eventuelle fremtidige investeringer i eksperimentelle og observationelle faciliteter. Af samme grund bør fagpanelet konsultere fagpanelet for e-Science i forhold til det samlede computer- og e-infrastrukturbehov.

Fagpanelet for Fysik og Univers er nedsat af videnskabsministeren i marts 2010 og forventes at præsentere sin rapport i oktober 2010.

Medlemmerne af fagpanelet for Fysik og Univers

  • Professor Jes Madsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet (formand)
  • Lektor Lars Diekhöner, Institut for Fysik og Nanoteknologi, Aalborg Universitet
  • Professor Jens Jørgen Gaardhøje, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
  • Professor Jens Hjorth, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
  • Lektor Jane Hvolbæk Nielsen, Institut for Fysik, CINF, Danmarks Tekniske Universitet
  • Professor Francesco Sannino, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet
  • Professor Niels Skou, Institut for Rumforskning og -teknologi, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere om fagpanelet for Fysik og Univers:

Senest opdateret 28. juni 2019