Humaniora og Samfundsvidenskab

Det faglige panel for Humaniora og Samfundsvidenskab skulle kortlægge og prioritere de nationale behov for forskningsinfrastruktur på området.

Det faglige panel for Humaniora og Samfundsvidenskab præsenterede på konferencen 'På vej mod den danske roadmap for forskningsinfrastruktur' den 28. oktober 2010 sin kortlægnings- og priorteringsrapport.

  • Læs rapporten her (PDF) 
  •  
  • Humaniora og samfundsvidenskaberne beskæftiger sig i bredest muligt forstand med mennesket og de forskelligartede sammenhænge mennesket indgår i.

Den humanistiske forskning har i vidt omfang fokus på de kulturelle og kommunikative aspekter ved menneskelig adfærd. Humaniora omfatter på den baggrund en bred vifte af kulturvidenskaber, der beskæftiger sig med menneskelig bevidsthed, kultur, kunst og kommunikation. Humaniora bidrager i den sammenhæng til fortolkningen og forståelsen af kultur, kulturarv og identitet.

Den samfundsvidenskabelige forskning har fokus på menneskets adfærd som medlem af organisatoriske strukturer. Forskningen undersøger samspillet mellem individer, grupper, virksomheder, organisationer og samfund.

Adgang til moderne forskningsfaciliteter

Behovet for adgangen til moderne forskningsfaciliteter har inden for humaniora været rettet mod biblioteker, arkiver og forskellige museale samlinger, som har afgørende betydning for den humanistiske forskning. Der er derfor etableret en række af Danmarks ældste og absolut største forskningsinfrastrukturer.

Den samfundsvidenskabelige forskning og dele af den humanistiske forskning er stærkt afhængig af adgangen til forskellige former for elektroniske registre, databaser og surveymateriale. Danmark er et af de få lande i verden, som har helt unikke muligheder for at lave registerforskning.

Der er til stadighed behov for at udvikle og opgradere forskningsfaciliteterne på det humanistiske og det samfundsvidenskabelige område. Her har digitaliseringen af biblioteker, arkiver og de forskellige samlinger på museumsområdet været et af de områder, som har været genstand for en betydelig opmærksomhed.

Registerbaseret forskning

Herudover er der i flere forskningsmiljøer en stigende efterspørgsel efter at udvide adgangen til databaser og registre, højne datakvaliteten og sammenkoble eksisterende data, og dermed sikre forskere de mest optimale vilkår for registerbaseret forskning.

Fagpanelet har også til opgave at tage stilling til den videre deltagelse i en række større europæiske forskningsinfrastrukturinitiativer. Det drejer sig primært om fire forslag på ESFRI´s roadmap til etablering eller videreførelse af forskningsfaciliteter på såvel digitaliserings- som registerområdet.

Nordisk samarbejde

Inden for registerforskningen er der ikke blot inden for det samfundsvidenskabelige område, men også inden for det sundhedsvidenskabelige område et stort potentiale i at udvide datasammenkoblingen internationalt, særligt blandt de nordiske lande.

Alle de nordiske lande har en ensartet høj standard for offentlige registre, og på mange områder vil det således være muligt at lave totalundersøgelser på hele nordens befolkning, i alt over 25 millioner mennesker, hvilket vil placere dansk og nordisk registerforskning på et absolut topplan internationalt.

Fagpanelet bør i dialog med Det Koordinerende Organ for Registerforskning se på mulighederne for at styrke registerforskningsområdet på nordisk plan.

Endeligt skal fagpanelet forholde sig til muligheden for digitalisering og arkivering af kvalitativt datamateriale.

Fagpanelet for Humaniora og Samfundsvidenskab er nedsat af videnskabsministeren i marts 2010 og forventes at præsentere sin rapport i oktober 2010.

Medlemmerne af fagpanelet for Humaniora og Samfundsvidenskab

  • Prodekan Mette Thunø, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (formand)
  • Forskningsdirektør Ole Gregersen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
  • Professor Søren Hvidkjær, Institut for Finansiering, Copenhagen Business School
  • Professor Jørgen T. Lauridsen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet
  • Direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek
  • Professor Helena Skyt Nielsen, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
  • Lektor Henrik Schärfe, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Læs mere om fagpanelet for Humaniora og Samfundsvidenskab:

Senest opdateret 28. juni 2019