Gå til indhold

Hvad kan du bruge innovationsnetværkene til?

Find samarbejdspartnere, hent inspiration og få hjælp til at konkretisere dine idéer og få dem afprøvet med afsæt i nye trends og teknologier.

Hvad er formålet med innovationsnetværkene?

  • At styrke offentligt-privat samspil og videnspredning mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation.
  • At styrke forskning og innovation i danske virksomheder, og derigennem fremme videnbaseret vækst i samfundet.

Videnbroer, som leder fra forskning til innovation

Der findes 17 nationale innovationsnetværk i Danmark, som kan hjælpe virksomheder med at finde samarbejdspartnere blandt dygtige forskere, andre virksomheder og eksperter både i Danmark og i udlandet. Innovationsnetværkene har overblik over den nyeste forskning og udvikling på deres område, og de kan hjælpe med ny inspiration til produktudvikling, nye innovationsmetoder osv.

Innovationsnetværkene kan også hjælpe forskere med at finde at finde samarbejdspartnere til større eller mindre forsknings- og innovationsprojekter både blandt andre forskere, teknologiske institutter og virksomheder.

Innovationsnetværkene har hver sit faglige fokusområde, inden for f.eks. energi, miljø, fødevarer, materialer, sundhed, produktion, IT. De er hver især landsdækkende, men ligger spredt ud over hele Danmark.

Hvad kan innovationsnetværkene hjælpe med?

Innovationsnetværkene kan:

  • Hjælpe virksomheder med at omsætte idéer til innovation.
  • Være sparringspartnere i forhold til udvikling af de problemer, virksomhederne står med.
  • Give virksomheder adgang til et omfattende netværk af forskere på universiteter, i GTS-institutter og i andre virksomheder.
  • Give overblik over og skabe kontakt til det offentlige system, som leverer rådgivning og økonomisk støtte til forskning og udvikling.
  • Være et springbræt til internationalisering.

Hvad laver innovationsnetværkene helt konkret?

  • Sætter udviklingsprojekter i gang inden for netværkets emne.
  • Arrangerer konferencer, seminarer, workshops om emner, der interesserer netværkets medlemmer.
  • Hjælper til med relevant fundraising.
  • Udgiver nyhedsbreve og andre typer informationer om nye tendenser og forskningsresultater.
  • Arrangerer studieture mv. i udlandet for danske virksomheder.

Hvem kan deltage i innovationsnetværkene?

Innovationsnetværkene er åbne for alle interesserede virksomheder i Danmark.

Hvordan er innovationsnetværkene finansieret?

Virksomheder skal selv finansiere deres deltagelse i innovationsnetværkenes aktiviteter. De timer virksomhederne bruger skal registreres og indgå i det samlede innovationsnetværks budget.

Ministeriet medfinansierer op til halvdelen af innovationsnetværkenes aktiviteter.

Ministeriets penge går til f.eks. etableringen af et sekretariat, konkrete samarbejdsprojekter inden for forskning, uddannelse, videnspredning, matchmaking mv. Den anden halvdel skal netværkene selv skaffe fra f.eks. private virksomheder og andre offentlige myndigheder.

Mange virksomheder har allerede brugt netværkene

10.198 virksomheder deltog i de danske innovationsnetværks aktiviteter i 2017, heraf havde 7.727 virksomheder under 50 medarbejdere.

1.367 virksomheder har i 2017 udviklet nye produkter, ydelser og/eller processer som følge af netværksdeltagelsen, heraf 1.018 virksomheder med under 50 medarbejdere.

Kontakt

Charlotte Rohlin Bastrup
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 79 01
Email: cro@ufm.dk
David Grønbæk
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 21
Email: dagr@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. november 2020