Gå til indhold
Du er her: Forside Forskning og innovation Statistik og analyser Den Bibliometriske Forskningsindikator BFI-lister Predatory journals – også kendt som fuptidsskrifter eller røvertidsskrifter

Predatory journals – også kendt som fuptidsskrifter eller røvertidsskrifter

Notat

1. Hvad er et fuptidsskrift/røvertidsskrift?

Predatory journals er den engelske betegnelse for tidsskrifter, der foregiver at være anerkendte videnskabelige tidsskrifter med kvalitetssikring (peer-review), men som ikke er det. Der er primært tale om en mindre gruppe af såkaldte gyldne Open Access-tidsskrifter, men der kan også forekomme predatory journals, der ikke foregiver at være gyldne Open Access-tidsskrifter.

Gylden Open Access dækker over en model, hvor tidsskriftet i sig selv udgives som Open Access, og alle dets artikler umiddelbart bliver gjort online tilgængelige gratis. Udgifterne hertil – Article Publication Charges – dækkes typisk af forskeren, der betaler tidsskriftet for offentliggørelse af hver enkelt artikel. Denne forretningsmodel kan udnyttes af personer, der opretter et tidsskrift, der ofte til forveksling ligner eksisterende og velkendte Open Access-tidsskrifter fra anerkendte og lødige forlag. Forskellen er dog, at det videnskabelige kvalitetstjek i disse tidsskrifter enten er ikke-eksisterende eller af meget lav kvalitet. For forlaget eller tidsskriftet handler det alene om ”at spinde guld” på forskernes incitament til at publicere og få deres artikler udgivet i Open Access. Der er – ud over denne generelle definition – endnu ikke meget klare kriterier for, hvornår et tidsskrift er ”predatory”.

2. Løsepenge

I visse tilfælde forledes forskere til at indsende deres artikler til tidsskrifterne i den tro, at der er tale om seriøse og lødige videnskabelige tidsskrifter. Når forskerne opdager fejltagelsen og ønsker at trække artiklen tilbage, afkræver disse tidsskrifter løsepenge for at frigive artiklen til optagelse i et seriøst videnskabeligt tidsskrift. Hvis der ikke betales, trues forskerne med sagsanlæg, fordi de ved indsendelsen af artiklen har skrevet under på, at den ikke er indsendt til flere tidsskrifter samtidigt. Deraf navnet røver- eller pirattidsskrifter, om end man i dansk presse oftest har omtalt fænomenet som fuptidsskrifter.

3. Hvad er omfanget af svindlen i Danmark?

Der findes ikke fyldestgørende opgørelser af omfanget af danske forskeres publicering i fuptidsskrifter, men Ingeniøren i efteråret 2018 kørt en artikelserie om emnet på baggrund af en analyse af to af de største fupforlag, OMICS International og World Academy of Science, Engineering and Technology (WASET), som udgiver et stort antal (fup)tidsskrifter inden for sundheds, natur- og teknisk videnskab.

I analysen er der siden 2009 identificeret over 100 danske forskere, der har publiceret i forlagenes tidsskrifter eller deltaget på deres konferencer inden for hoved-områderne NAT/TEK/SUND. Til sammenligning blev der i Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) alene i 2017 registreret 19.517 BFI-pointudløsende forskningspublikationer fra hovedområderne NAT/TEK og SUND på de danske universiteter.

Ud fra Ingeniørens tal ser det ud til, at det er en meget lille andel af den samlede mængde forskningspublikationer, der udgives i fuptidsskrifter eller præsenteres på fupkonferencer.

4. Diverse lister til identifikation af fuptidsskrifter

Der har været forskellige tiltag til at komme problemet til livs. I den forbindelse har der været både private og kommercielle forsøg på at identificere og opstille lister over disse underlødige tidsskrifter:

Bealls liste

Jeffrey Beall udarbejdede sin liste over potentielt predatory Open Access-tidsskrifter og -forlag på eget initiativ i 2008, mens han arbejdede som forsknings-bibliotekar ved University of Colerado i Denver, USA. Den blev nedlagt i januar 2017, blandt andet fordi det var et stort og tidsskrævende arbejde at vedligeholde listen.

Formålet med listen var primært at dokumentere, hvilke Open Access-forlag (gyl-den OA), der ikke benyttede peer review, og som derfor publicerede stort set alle artikler, så længe forskeren betalte for Open Access-publicering.

Bealls liste var gratis og frit tilgængelig på internettet og dækkede over både Open Access-tidsskrifter og -forlag.

Cabells liste

Dr. David W. E. Cabell udarbejdede sine lister allerede i 1978 med det formål at gøre det lettere for forskere og studerende at få oplysninger om tidsskrifter, som de ønskede at publicere deres forskning i. Listerne er i løbet af de seneste 40 år blevet udvidet med flere fagområder, så de nu dækker det videnskabelige spektrum bredt. Cabells liste består egentlig af både en hvidliste og en sortliste samt nogle hjælperedskaber.

Formålet med den sorte liste er at hjælpe forskere til at træffe informerede beslutninger om publicering. Tidsskrifterne på listen er udvalgt til vurdering ud fra følgende kriterier:

- De var på Bealls liste

- De er udelukket fra Directory of Open Access Journals (DOAJ)

- De er udelukket fra OASPA (Open Access Scholarly Publishers Association)

- Henvendelser fra forskningsmiljøerne

- Information fra andre evalueringer

Cabells lister er et kommercielt produkt, som udbydes af Clarivate Analytics, som også står for bl.a. Web of Science.

Directory of Open Access Journals (DOAJ)

DOAJ er et online register, som indekserer og giver adgang til Open Access-tidsskrifter af høj kvalitet, der anvender fagfællebedømmelse. DOAJ er uafhængigt og alene finansieret via donationer. Styrelsen for Forskning og Uddannelse er sølvsponsor af DOAJ og støtter registeret med 10.000 kr. om året. Der er gratis adgang til DOAJ’s lister og informationer.

5. Kvalitetssikring i BFI-regi

Der er opmærksomhed på problemet i forhold til Den Bibliometriske Forskningsindikators BFI-lister over de kanaler, som det giver BFI-point at publicere sin forsk-ning i. Der er en række kvalitetssikringsprocesser forbundet med forslagsproces-sen, som er med til at forebygge, at der ikke optages fuptidsskrifter på BFI-listerne, men det kan ikke helt garanteres, at der ikke kan slippe en enkelt igennem i ny og næ.

BFI-sekretariatet har før i tiden brugt Bealls liste i forhold til kvalitetssikring af BFI-listerne og har besluttet at købe adgang til Cabells liste fra foråret 2019, ligesom DOAJ anvendes i forbindelse med den administrative forbehandling af forslag, inden de sendes til vurdering i faggrupperne. BFI-sekretariatet får desuden en del henvendelser fra forskningsmiljøerne, hvis de har mistanke om tidsskrifter, som der bør ses nærmere på. Så snart BFI-sekretariatet bliver opmærksom på, at der kan være problemer med en eller flere kanaler på BFI-listerne, sendes disse til kvalitetssikring i faggrupperne eller Fagligt Udvalg for BFI med en begrundelse for, hvorfor de antages at skulle fjernes fra listen. Det er endvidere muligt for enhver at foreslå kanaler på BFI-listerne slettet, hvis man ikke mener, at de lever op til BFI’s kriterier. BFI-sekretariatet sender alle sådanne henvendelser videre til de relevante faggrupper eller Fagligt Udvalg.

6. Dansk dialog om problemet

Det er for en stor del institutionerne og de enkelte forskeres ansvar at undgå publicering i fuptidsskrifter, og der er stigende opmærksomhed på problemet på universiteterne. I forbindelse med BFI har Styrelsen for Forskning og Uddannelse været særligt opmærksom på problemet de seneste år.

Fuptidsskrifter blev drøftet på det seneste møde i styregruppen for BFI, som består af rektorerne fra Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt vicedirektør i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Niels Beier. Der var enighed om, at der ikke er meget klare kriterier for, hvornår et tidsskrift er et fuptidsskrift. Antallet af videnskabelige tidsskrifter og forlag er meget stort, og det blev derfor påpeget, at BFI-listerne i den sammenhæng er nyttige, fordi der er en kvalitetssikring af kanalerne.

Danske Universiteter har endvidere haft taget problemet op i deres Forsknings- og Innovationspolitiske udvalg i november 2018. Konklusionen på drøftelsen var, at Danske Universiteter vil arbejde videre med oplysning over for forskerne med særligt vægt på at vejlede de yngre forskere, der er særligt udsatte for at blive forledt til publicering i fuptidsskrifter, fordi de ikke har det samme overblik som mere erfarne forskere. Det overvejes bl.a. at henvise til BFI-listerne som en oversigt over publiceringskanaler, der har været igennem et fagligt kvalitetstjek af danske forskere.

7. Hvad sker der på EU-plan?

I de relevante EU-fora, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i, f.eks. ERAC Standing Working Group on Open Science & Innovation (SWG OS&I) samt National Point of Reference on access to and preservation of scientific information har fuptidsskrifter indtil nu ikke været på dagsordenen som sådan, omend det er et begreb, der er velkendt.

Ifølge en hurtig rundspørge, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har foretaget, til danske deltagere i diverse relevante europæiske organisationer, er der forskellige svar; i European University Association (EUA) har fuptidsskrifter ikke rigtigt været på dagsordenen, mens den danske deltager i LIBER (Accociation of European Research Libraries) vurderer, at der er stor og stigende opmærksomhed om fuptidsskrifter i LIEBER og på europæisk plan.

8. National Strategi for Open Access støtter grøn Open Acces – ikke gylden Open Access

Den nationale Open Access strategi er grøn – ikke gylden - hvorved forekomsten af fupskrifter ikke understøttes af strategien. Grøn Open Access refererer til publicering i et kvalitetssikret tidsskrift koblet med parallelarkivering af den endelige kvalitetssikrede version af forskerens artikel i et digitalt arkiv – et repositorium – hvortil der vil være åben adgang for alle interesserede via internettet – eventuel efter en karensperiode, hvis tidsskriftet kræver det. Følges strategiens intentioner, vil danske forskere således ikke være sårbare over for underlødige gyldne Open Access-tidsskrifters tvivlsomme hensigter.

Fagligt Udvalg for BFI har dog fremført, at der ikke er et generelt problem med gyldne Open Access-tidsskrifter. Der er blandt andet krav om Open Access-publicering i forbindelse med EU-projekter. Der er desuden international konkur-rence om citationer, hvor de, der kommer først med forskningsresultaterne, får citationerne. Derfor kan man ikke altid vente på grøn Open Access, hvor artikler kan parallelpubliceres i egne databaser efter en karensperiode på typisk et år. Det er ikke konceptet gylden Open Access, men alene forretningsformen gylden Open Access, som kan friste til at oprette fuptidsskrifter.

Senest opdateret 09. juni 2020