BFI's regler

Læs om BFI-reglerne for pointfordeling og kravene til publikationer.
Kontakt
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 83 21
E-mail: lof@ufm.dk
Specialkonsulent
Telefon: +45 72 31 82 18
E-mail: mvo@ufm.dk
Fuldmægtig
Telefon: +45 72 31 84 38
E-mail: kasb@ufm.dk

Mellem billede til siden BFI's regler

Den Bibliometriske Forskningsindikator giver et overblik over den danske forskningsproduktion. BFI er samtidig en del af den performancebaserede finansieringsmodel for nye basismidler og fordeler midler til danske universiteter baseret på produktionen af forskningspublikationer. For at en publikation kan udløse point, skal den leve op til BFI’s definition af en forskningspublikation og være udgivet i en kanal optaget på en af BFI-listerne. Du kan læse aftalegrundlaget for BFI og mere om regler og principper herunder.

Aftalegrundlaget for BFI:

 

Hent retningslinjerne for forskningsregistrering til Den Bibliometriske Forskningsindikator her (dansk version opdateret d. 13. oktober 2017, engelsk version opdateret d. 13. oktober 2017):


Publikationsformer der udløser point i BFI

Publikationer der udløser point i BFI:

  • Monografier
  • Artikler i tidsskrifter
  • Antologibidrag
  • Konferencebidrag i udvalgte konferencer
  • Patenter
  • Doktorafhandlinger

Forskningspublikationer i BFI

For at regnes som en forskningspublikation i BFI skal denne:

  1. præsentere ny viden.
  2. være produktet af en forskningsindsats, der lever op til feltets krav om faglig kvalitet og bidrager til udviklingen af forskningsfeltet.
  3. være bedømt af mindst én fagfælle, der tager stilling til publikationens kvalitet og videnskabelige bidrag, og som opfylder BFI’s krav til fagfællebedømmere.

BFI baserer sig på Frascati-manualens definition af forskning. Formålet med BFI’s definition af en forskningspublikation er ikke at sige, hvad videnskab er eller bør være, men har udelukkende det formål at beskrive typen af publikationer, der skal udløse point.

Niveauinddeling af publiceringskanaler - Niveau 1, niveau 2 og niveau 3

I BFI niveauinddeles serier i tre niveauer og forlag i to niveauer. Jo højere niveau en kanal har, desto flere BFI-point udløser en publikation publiceret i kanalen. Niveaudelingen belønner forskere for at publicere i de mest prestigefyldte kanaler inden for deres fagområde.

Forlag kan niveauinddeles på niveau 1 (normalt niveau) og niveau 2 (højt niveau).

Serier kan niveauinddeles på niveau 1 (normalt niveau), niveau 2 (højt niveau) og et valgfrit niveau 3 (excellent). Hver kanal har tilknyttet en opgørelse over det gennemsnitlige antal forskningspublikationer på et år, i BFI-sammenhæng kaldet Verdensproduktion. Antallet af serier, der kan være på niveau 1, 2 og eventuelt 3, er fastsat ud fra procentandelen af verdensproduktionen per faggruppe. Procentsatserne kan ses her:

Andel af verdensproduktionNiveau 1Niveau 2Niveau 3

2 niveauer

77,5 pct. 22,5 pct. -

3 niveauer

80 pct. 17,5 pct. 2,5 pct.

Niveauinddelingen af både serier og forlag foregår hvert andet år for så vidt angår niveau 1 og 2. Niveau 3 er mere stabilt end niveau 1 og niveau 2, og kan derfor kun ændres hvert fjerde år. Faggrupperne indstiller seriekanalernes niveau til Fagligt Udvalg, som godkender den endelige niveauinddeling

Læs om indførelsen af niveau 3 her:

Læs om kriterierne for niveau 2 og 3 her:

Point i BFI - Hvor mange point giver publikationer?

Publikationer, der lever op til BFI’s krav til forskningspublikationer, udløser point. Her kan du se, hvilke point der gives til de forskellige publikationsformer, som indgår i den bibliometriske forskningsindikator.

Pointtildelingen til de publikationer, som måles i den bibliometriske forskningsindikator er således:

PublikationstypeNiveau 1Niveau 2Niveau 3

Monografier på forlag

5 8 -

Monografier i bogserier

5 8 8

Antologibidrag på forlag

0,5 2 -

Artikler i tidsskrifter, bogserier og konferencebidrag

1 3 5

Doktorafhandlinger og patenter er ikke niveauinddelte og tildeles således følgende point:

Doktorafhandlinger5
Patenter 1

Fraktionering - samarbejdspublikationer i BFI

Er der mere end en forfatter på en publikation fra forskellige institutioner, får hvert universitet en brøkdel af de point, som publikationen udløser. Dog belønner BFI-systemet samarbejde mellem forskere fra forskellige universiteter, og samarbejdspublikationer modtager en bonus på 25 % til de point de udløser.

Fraktionering sker efter følgende principper:

    1. Der foretages fraktionering, når der er mere end én forfatter på en publikation.
    2. Fraktionering sker udelukkende på organisationsniveau (universitetsniveau).
    3. Der sættes en nedre grænse for fraktionering, således at en organisation (et universitet) aldrig kan få mindre end 1/10 af publikationspointene.
    4. Der etableres et belønningssystem for samarbejde på tværs af organisationsgrænser, både nationalt og internationalt, således at publikationer med forfattere fra forskellige universiteter multipliceres med 1,25 inden fraktionering foretages.

    Fagfællebedømmelse

    Fagfællebedømmelse af et manuskript indebærer, at der udarbejdes en skriftlig vurdering, der godtgør dets videnskabelige kvalitet og originale forskningsmæssige bidrag. Det forudsættes, at det for alle publikationer, der udløser point i BFI, vil være muligt, at indhente dokumentation for den gennemførte fagfællebedømmelse, men det er ikke et krav, at denne vedlægges i forbindelse med indregistreringen.

    BFI har følgende krav til fagfællebedømmelse:

      1. Fagfællebedømmelsen skal finde sted forud for publiceringen.
      2. Mindst én bedømmer skal være ekstern i forhold til forlaget.
      3. Bedømmere skal være have forskningskompetence på minimum ph.d.-niveau og være ekspert inden for feltet.
      4. Bedømmelsen skal forholde sig til den videnskabelige kvalitet i værket og hvordan det bidrager til ny viden og forståelse.

      Lokalreglen for publiceringskanaler

      Lokalreglen foreskriver, at for publiceringskanaler på BFI-listerne må andelen af forfattere af fagfællebedømte forskningspublikationer fra samme universitet ikke overstige 2/3 af forfatterne, der har udgivet fagfællebedømte forskningspublikationer i publiceringskanalen.

      Formålet med lokalreglen er at afholde publiceringskanaler, der altovervejende udgiver publikationer af lokale forfattere, fra at komme på BFI-listerne, da der kan sås tvivl om effekten af fagfællebedømmelse i meget små miljøer.

      Til udregning af om en publiceringskanal lever op til lokalreglen, ses der på antallet af forfattere per universitet i forhold til det samlede antal forfattere, som har udgivet fagfællebedømte forskningspublikationer i publiceringskanalen. Da der kan forekomme enkelte år, hvor forfattere tilknyttet et enkelt universitet står for den primære andel forfattere, mens der andre år er en mere jævn fordeling, skal en publiceringskanal have mere end 2/3 forfattere fra et enkelt universitet over en periode på tre år for ikke at leve op til lokalreglen. Der beregnes på de seneste tre år med tilgængelige data.

      Eksempel: Udgiver tre forfattere tilknyttet universitet A og en forfatter fra universitet B i publiceringskanalen, står universitet A for 3/4 af forfatterne. Derfor lever publiceringskanalen ikke op til lokalreglens krav (tre forfattere fra universitet A og en fra universitet B).

      BFI-sekretariatets beregning kan kun tage udgangspunkt i de forfattere, hvis publikationer har fået tildelt BFI-point. Det betyder, at det kun er forfattere ansat ved danske universiteter, der indgår i datagrundlaget, hvorfra lokalreglen i udgangspunktet beregnes. Har en publiceringskanal publikationer, som ikke er indregistreret i BFI, skal disse ligeledes indgå i beregningsgrundlaget. BFI-sekretariatet indsamler derfor supplerende data om de publiceringskanaler, som ud fra BFI-data ser ud til at falde for lokalreglen. De supplerende data findes enten i Forskningsdatabasen (forskningsdatabasen.dk) eller ved at tage kontakt direkte til publiceringskanalerne.

      Lokalreglen beregnes årligt for de danske publiceringskanaler.

      Kvalitetskriteriet og relevanskriteriet

      For at sikre at kanalerne på BFI-listerne er relevante for danske forskere indgår der et relevanskriterium og kvalitetskriterium i faggruppernes og Fagligt Udvalgs kvalitetssikring af kanaler. Kriterierne indgår i behandlingen af nye forslag til BFI-listerne, men også ved gennemgang af allerede eksisterende kanaler på listerne.

      Kvalitetskriteriet og relevanskriteriet for faggruppernes behandling af forslag til nye serier på BFI-listen for serier kan findes her (se side 4):

      Kvalitetskriteriet og relevanskriteriet for Fagligt Udvalgs behandling af forslag til nye forlag på BFI-listen for forlag kan findes her (se side 6):

       

       

       

      Senest opdateret 20. november 2017