Kontrakt med EU og projektstart

En bevilling fra Horizon 2020 indebærer, at man indgår en tilskudsaftale med EU, og at deltagerne i projektet indgår en konsortieaftale, før projektet starter. Læs om indholdet i og tidsfrister for tilskudsaftalen, herunder Description of the Action, DoA, og konsortieaftalen.


Tilskudsaftalen

Tilskudsaftalen er en kontrakt mellem tilskudsmodtagerne og Europa-Kommissionen. Tilskudsaftalen definerer tilskudsmodtagernes rettigheder og forpligtelser, herunder bl.a. hvilke omkostninger der er støtteberettigede, krav til udnyttelse og udbredelse af projektresultater samt krav til brug af EU-emblem.

Hvem?

Det er primært koordinator eller den administrative koordinator, men alle skal underskrive aftalen

Hvor?

My Projects page/My Area’ på Funding & Tenders Portal.

Hvordan?

Indtast juridiske, administrative og økonomiske data.

Første led i at udarbejde tilskudsaftalen er at indtaste en række juridiske, administrative og økonomiske data i  ’My Projects page/My Area’ på Funding & Tenders Portal. Det gælder både koordinator og deltagerne.

I den forbindelse skal der udpeges tre roller:

  1. LEAR (Legal Entity Appointed Representative)
  2. LSIGN (Legal Signatories)
  3. FSIGN (Financial Signatory)

LEAR er en repræsentant udpeget af ledelsen i en virksomhed, på universitetet m.m.. Det er oftest en medarbejder i organisationens centrale administration, der får LEAR-rollen. LEAR kan på vegne af sin organisation rette de grundlæggende, administrative data for organisationen såsom adresse eller navn. LEAR’en skal udpege de personer, der er underskriftsberettigede i organisationen, og har derfor en vigtig rolle i starten af projektet, og når udgifterne afregnes med EU. Alle H2020-deltagere skal have en LEAR.

LSIGN udpeges af LEAR. Der er oftest flere LSIGN’ere i et projekt, og disse har rettigheder til at underskrive tilskudsaftalen elektronisk. LSIGN er på sammen niveau som LEAR, når de er tilknyttet  projektet som PLSIGN (Project Legal Signatory). Det første, PLSIGN skal gøre er, at underskrive Declaration of Honour, der er en erklæring om, at organisationen vil tiltræde H2020-projektet og er støtteberettiget.

FSIGN er udpeget af LEAR til at kunne underskrive de økonomiske erklæringer i et projekt, når de er tilknyttet projektet som PLSIGN (Project Legal Signatory).

Læs mere

Ti gode råd til projektdeltagere

10 gode råd til projektdeltagere

Udbetaling af første tilskudsrate

Når de juridiske, administrative og økonomiske oplysninger er indtastet, oplyser EU, hvor meget projektet vil modtage i pre-finansiering.

Forbered Description of the Action, DoA

Næste led i at udarbejde tilskudsaftalen er at forberede DoA (Annex 1). DoA er selve ansøgningen – rettet for evt. fejl, som man har opdaget efter indsendelse.

DoA er et meget centralt dokument, fordi man skal efterleve de frister og leverancer, man skriver her. Det er kun udgifter i forbindelse med de aktiviteter, der nævnes i DoA, der er støtteberettigede.  Desuden skal man her være opmærksom på, at man får skrevet ind, hvis det på nogle områder er andre end konsortiet, der skal løse projektopgaver (subcontracts, eller linked third parties)

Underskriv tilskudsaftalen

Sidste trin er, at koordinator og EU underskriver tilskudsaftalen elektronisk. Desuden skal de andre projektdeltagere i konsortiet underskrive det såkaldte Accession Form (Annex 3).

Læs mere

Konsortieaftale

Sideløbende med kontraktforhandlingen skal der udarbejdes en indbyrdes konsortieaftale, hvor man beskriver betingelserne for samarbejdet i projektet. En konsortieaftale er obligatorisk, med mindre andet er beskrevet i det konkrete opslag. Konsortieaftalen beskriver hvordan nedenstående emner håndteres under og efter projektet:

  • Projektstyring, arbejdsdeling og beslutningstagning
  • Finansielle bestemmelser, herunder fordeling af EU-tilskud
  • Adgangsrettigheder til viden, både under og efter projektet
  • Udnyttelse af resultater, herunder fordeling af rettigheder
  • Formidling af resultater, herunder tidsfrister
  • Aftaler om fortrolighed
  • Aftaler om hæftelse/erstatningsansvar.

Læs mere

Skabelon til konsortieaftale

Europa-Kommissionen henviser ikke til en konkret skabelon for konsortieaftalen. Et eksempel på en skabelon, der kan være nyttig at bruge, er:

Skabelonen er specielt udviklet til 'Research and Innovation Actions' og 'Innovation Actions' i Horizon 2020. Den er lavet af DESCA, som er en gruppe bestående af repræsentanter fra universiteter, forskningsinstitutioner, brancherganisationer og virksomheder.

FAQ om kontrakt med EU og projektstart

Få svar på dine spørgsmål via:

Senest opdateret 02. juli 2019