Magasinet EUindblik sætter spot på EU-støtte til virksomheder

Hvad får danske virksomheder egentlig ud af at deltage i internationale forsknings- og innovationsprojekter? Det ser vi nærmere på i dette nummer af EUindblik, hvor vi giver stemme til en række erhvervsfolk fra København til Lem om deres Horizon 2020-engagement. Magasinet udkommer digitalt og trykt.
Kontakt
Bodil Kirstine Priemé
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 65
Email: bkp@ufm.dk

16. december 2019

Magasinet EUindblik giver interesserede læsere i Danmark viden om EU's program for forskning og innovation Horizon 2020 – set i et dansk perspektiv. December-udgaven af magasinet fokuserer på, hvad virksomheder opnår ved at deltage i et Horizon 2020-projekt.

Forside EUindblik 2:2019
Forside af magasinet EUindblik 2:2019
Læs om hvordan Vestas Aircoil i Lem samarbejder med unge forskere om at fylde ny knowhow i virksomhedens teknologisk værktøjskasse. Du kan også læse om den mindre virksomhed Fermbiotics i Copenhagen Bioscience Park, som produktudvikler på en langt mere ambitiøs måde ved at samarbejde med dygtige forskere i et Horizon 2020-projekt.

Magasinet præsenterer også fem film med fem firmaer – fra Herlev til Hobro – der fortæller om værdien ved at være med i internationale forsknings- og innovationsprojekter.

Overvejer din virksomhed at søge EU-støtte, så guider magasinet også til den hjælp, som det offentlige rådgiversystem stiller gratis til rådighed.

Rigtig god læse- og filmoplevelse på:

Den trykte udgave kan læses her:

Tegn abonnement på EUindblik

Hvis du ønsker at modtage magasinet direkte i din postkasse eller mailboks, så kan du abonnere på EUindblik her:

 

Senest opdateret 16. december 2019