Gå til indhold

PIPPI – Stærkt projekt med stor gennemslagskraft

Når impact-afsnittet i en ansøgning til Innovative Training Network (ITN) skal udformes, er træning, vidensdeling og netværksdannelse i højsædet. Men hvordan skal det vægtes i forhold til projektets videnskabelige impact?

Jens Bukrinski var med til at modtage en ITN bevilling for projektet ”PIPPI” (Protein-excipient Interactions and Protein-Protein Interactions) og forklarer, at de havde svært ved at skelne mellem impact og excellence, og derfor flyttede impact-afsnittet frem og tilbage i løbet af ansøgningsprocessen: 
”Hvis noget er virkelig godt, jamen så har det jo impact. Det giver sig selv. Og så bliver det gentagelse, hvis man skal have det med begge steder (under excellence og impact). Så vi gik i virkeligheden efter, at det blev nemmere at læse. Så vi samlede diskussionerne om det ét sted. Og selvom vi egentligt syntes, at det sidste, hvor man konkluderer på det, hører til under impact, så er det måske nemmere at læse, hvis man har det samme sted, hvor man diskuterer den videnskabelige del (excellence)”.

Fakta om PIPPI

PIPPI projektets omdrejningspunkt er proteinformulering, som er proteinbaserede lægemidler, og hvordan de skal formuleres (opskrift). Udover det aktive stof tilføjes en række andre stabilisatorer og ingredienser for at give lægemidlet substans og sikre, at lægemidlet er virksomt, når det er leveret til det organ, hvor det skal virke. Projektet handler om en bedre forståelse af, hvordan man laver sin formulering baseret på fakta. Jens Bukrinski var tilknyttet Novozymes Biopharma, der sammen med Professor Pernille Harris, DTU-Kemi, var initiativtager til projektet.

Han forklarer, at man i industrien over for myndighederne skal kunne vise, at formuleringen virker, også efter lægemidlet har været på hylden indtil udløbsdatoen. Disse studier tager meget lang tid f.eks. to år ved to års holdbarhed: ”Hvis man bedre kan forudsige, hvordan man bedst formulerer, kan man gøre processen mere sikker. I sidste ende håber vi at kunne bistå industrien med at vælge de bedste metoder”.

I Europa findes forskning indenfor dette felt kun i Schweiz og München. Ellers er det primært private virksomheder, der sidder på den relevante viden. Ved på sigt at gøre resultaterne af forskningen tilgængelige via publicering af resultater samt en offentlig database, kan PIPPI også anses som et skridt hen mod at demokratisere forskningsfeltet.

Opbygning af Impact-afsnittet

Det er svært at formidle den økonomiske fordel for samfundet i denne slags projekter, så andre, der ikke arbejder inden for det her felt til dagligt, forstår det, fortæller Jens Bukrinski og uddyber:

”Hvis man siger, ’at vi håber på at kunne lave en mere robust formuleringsudvikling’, vil man sandsynligvis få at vide, at det er et udviklings- og ikke et forskningsprojekt. Men det er forkert. Det brugte vi dage på at formulere, så man forstod det, og i sidste ende besluttede vi at lægge meget mere vægt på det træningsmæssige”.

Det resulterede i, at de i impact-afsnittet først og fremmest valgte:

  1. At tydeliggøre vigtigheden af denne slags forskningsnetværk samt træning af nye unge forskere i Europa. Og dernæst
  2. At tydeliggøre udfordringen i og vigtigheden af at lave en mere robust formuleringsudvikling.

Jens fortæller, at det for ham ikke er noget stort problem, men at for nogle af universitetspartnerne er det en stor ændring at forholde sig til, da man her er vant til, at det videnskabelige skal fylde klart størstedelen af ansøgningen.

Varier sproget mellem de to afsnit

I Jens Bukrinskis øjne er det vigtigere, at afsnittet om impact er nemt at forstå, end afsnittet om excellence Her må man gå ud fra, at det er folk, som har forstand på området, der skal læse ansøgningen, mens impact i højere grad henvender sig til evaluatorer med forskellige baggrunde Det kan ofte betyde, at der er uoverensstemmelse mellem sproget i de to afsnit. Eksempelvis kan 'en mindre risiko' eller 'robust' belejligvis oversættes til, at det bliver nemmere, sikrere eller billigere i impact-afsnittet. 

”En del af forvirringen ligger f. eks. i, at når vi i industrien taler om en mindsket risiko, så er det risikoen for, at et lovende lægemiddel bliver stoppet i den kliniske udvikling på grund af manglende videnskabelig indsigt. Hvorimod den bredere målgruppe naturligt, men fejlagtigt, kan oversætte en risiko til, at der er en risiko for patienten, og sådan forholder det sig ikke”, forklarer han.

Omstændeligt EU-lingo

Jens Bukrinski forklarer videre, hvordan en af de største kilder til frustration ved udformningen af impact-afsnittet var det ’kunstige sprog’, EU har opfundet til anledningen, såsom beneficiaries og ESR (Early-Stage Researchers) som erstatning for partnere og ph.d.-studerende: ”Det er svært at formidle, når partnere skal rekrutteres”.

Det udmundede i, at de udarbejdede et alternativt dokument som en form for oversættelse af ansøgningen for at formidle projektideen til de potentielt nye partnere.

Et godt råd til impact i ITN

Som en afsluttende bemærkning tilbyder Jens Bukrinski sit bedste råd til fremtidige ansøgere: ”Det vigtigste er at tydeliggøre, hvorfor det er vigtigt at træne 15 ph.d.- studerende inden for netop dette forskningsområde. Samtidig skal det være logisk og indlysende, hvorfor netop dette konsortium er det rette til at løfte denne opgave - altså hele setuppet omkring træning - og at man rammer ned i et hul, hvor der er brug for 15 ph.d.-studerende”.

Kontakt

Christian Holstein
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 66
Email: cho@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 30. september 2019