Oplagt mulighed
”Vi stod med nogle første forskningsresultater, der så lovende ud, men vi havde brug for noget dedikeret manpower til at køre det videre og undersøge, om vi nu også havde et koncept med markedspotentiale”. Og med ERC PoC-bevillingen fik Anja og forskergruppen lige præcis den ekstra tid, fokus og penge til at tage de lovende forskningsresultater skridtet videre og tættere på markedet.
Marked for nano-græs og kemiske fingeraftryk
Senere stod forskergruppen igen med nogle lovende resultater. Denne gang lå opdagelsen i en siliumchip med små metalbelagte nano-strukturer – en såkaldt nano-græs overflade. Forskerne opdagede, at når lys sendes ned på den nano-græsbelagte siliumchip, afslører lysets refleksion, hvilke molekyler der har sat sig i fast i nano-græsset. Forskerne stod nu med en slags kemisk fingeraftryk, der f.eks. kan afsløre, om der er cyanid i din udåndingsluft, eller om din mælk er forurenet. ”Vi opdagede, at det kunne være super spændende at føre aftrykket over på en disk, så teknologien blev mere brugervenlig. Vi ville også gerne lave målingerne meget hurtigere, end man kan i dag. Det var en kæmpe udfordring for os og andre, der ville bruge samme teknologi”, fortæller Anja Boisen og fortsætter: ”Teknologien kunne virkelig trænge til en PoC-undersøgelse: Kan vi det her, og er det overhovedet en god idé?”.
I begge ansøgninger understregede Anja både den økonomiske og sociale impact i projekterne: ”Vi fremhævede, at vi dybest set udvikler denne teknologi for, at vi alle sammen får et bedre liv.” Udvikling af bedre og billigere nanosensorer til diagnostik inden for fødevaresikkerhed, målinger på små molekyler, der blandt andet anvendes i kosmetik og lægemidler samt diagnosticering af sygdomme ud fra avancerede blodprøver; det er både til gavn for erhvervslivet og for den enkelte borger.
Impact i ’blodet’
Impact-afsnittet i en forskningsansøgning er ofte det svære afsnit for forskere, men ikke for Anja Boisen: ”Vi har efterhånden opbygget en erfaring, og der er lidt en tradition på DTU for at starte nye virksomheder. Så det er lidt i blodet på folk, at det er en mulighed. Vi har også på instituttet en business developer, der stiller os de nødvendige kritiske spørgsmål. Det skaber en ånd på vores institut om at tænke i impact.”
Skriv kort og konkret
Et overbevisende impact-afsnit kræver i Anja Boisens optik, at man ser ansøgningen med evaluators øjne og læser guidelines og evalueringskriterier grundigt igennem: ”Det Europæiske Forskningsråd er en meget åben organisation, og de skriver meget præcist, hvad evaluatorerne skal bedømme ansøgningen på”. Den indsigt vendte Anja til sin fordel: ”Jeg var ærlig om, hvad vi ville. Vi lagde en plan for kommercialisering, redegjorde for IPR og oplyste, hvilke industrikontakter der skulle være med.” Et andet godt råd fra Anja er, at skrive kort og konkret. Ansøgningen skal være nem at læse for evaluatorerne. For eksempel er bulletpoints gode til at skabe overskuelighed og vise, hvilke nøglepersoner der gør hvad i projektet.
Kan det betale sig?
”Succesraten til Proof of Concept er høj, ansøgningen er relativ kort, og ERC-bevillinger er god PR”, siger Anja Boisen, der ser den lille bevilling som en oplagt mulighed for at modne lovende forskningsresultaterne. ”Det er måske lige det, der skal til, det forpligter, og der kommer noget ud af det. Jeg synes, det er en rigtig god mulighed og en god øvelse”, slutter Anja.
Evaluering
Ansøgninger bedømmes af fem evaluatorer på evalueringskriterierne Excellence, impact og implementation med karakteren bestået eller ikke-bestået for hvert kriterium. Succesraten er cirka 40 %, og ERC-bevillingsmodtagere (Starting, Consolidator eller Advanced Grant) kan søge om ERC Proof of Concept, såfremt projektet er afsluttet maksimalt 12 måneder efter offentliggørelsen af opslaget til ERC Proof of Concept.