Allerede i de første timer af en kyllings liv har den overraskende stor risiko for at blive smittet med sygdomsfremkaldende bakterier. Det viser ny dansk forskning.
”Blandt andet på grund af indsatsen mod Salmonella er et rugeri et af de reneste steder, man kan opholde sig. Hovedårsagen til den voldsomme spredning er formentlig, at immunsystemet hos de nyklækkede kyllinger endnu ikke har lært at bekæmpe mikroorganismer. Derfor er selv en meget lille mængde nok til at starte opformeringen,” siger professor Henrik Christensen, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Københavns Universitet.
”Typisk klækkes ca. 200 æg i samme bakke. De kyllinger, der udklækkes først, har stor aktivitet og spreder smitten til de øvrige.”
Sætter anlægget i blød
Forskningen er sket i innovationskonsortiet CHIP (Chicken and Hen Infektion Protection). En anden deltager, virksomheden Brenntag Nordic, har udviklet et nyt koncept for desinfektion. Kyllingerne slagtes ved en alder på 35-38 dage. Inden næste flok foregår der en omfattende rengøring og desinfektion af produktionsanlægget.
”Traditionelt starter man med at sætte anlægget i blød i en sæbeopløsning. Derefter vasker man sæben væk og desinficerer. Iblødsætningen svækker bakterier, virus og sporer, som bliver langt mere modtagelige over for desinfektionen,” siger Henrik Pedersen, area sales manager, Brenntag Nordic.
”Vores ide var at udvikle et desinfektionsmiddel, som også egner sig til iblødsætningen. På den måde sparer producenterne en arbejdsgang.”
Kan også virke på hospitaler
Test hos Teknologisk Institut har bekræftet, at det nye koncept er effektivt.
”Faktisk har vi kunnet bruge resultaterne direkte til at få ordrer fra kunder i branchen. På længere sigt håber vi, at midlet eller tilsvarende midler også kan bruges andre steder. For eksempel er bekæmpelse af infektioner på sygehusene som bekendt et stort problem,” siger Henrik Pedersen.
Udviklingen har særlig stor værdi for Brenntag Nordic, fordi en ny EU-forordning om biocider træder i kraft 1. september 2013:
”Forordningen vil forbyde en række gamle aktivstoffer til desinfektion. Derfor gælder det om at være på forkant og sikre sig, at man har alternativer klar, som opfylder kravene i forordningen.”
Sygdomme fører til økonomisk tab
På Københavns Universitet understreger professor Henrik Christensen, at infektionssygdomme udgør en alvorlig trussel mod fjerkræbranchens økonomi:
”Marginalerne for tab er snævre, og infektionssygdomme kan ødelægge lønsomheden. Det er velkendt, at infektionssygdomme øger andelen af kyllinger, der dør meget unge, typisk i den første uge. Desuden kan sygdommene føre til forskellig størrelse af slagtekyllinger, der er lige gamle. I dag er slagterierne højt automatiserede. De kan godt omstilles fra den ene dag til den anden til at slagte kyllinger i to forskellige størrelser, men de er ikke gearet til, at der er væsentlig forskel på størrelsen af de enkelte dyr i samme produktionsgang.”
To bakterier er de værste
E. coli og E. faecalis er de to bakterier, der volder de klart største tab for branchen.
”Ved hjælp af såkaldte sekvens-sammenligninger har vi haft styr på, præcis hvilke populationer af bakterierne, som de enkelte dyr har været inficeret med,” siger Henrik Christensen.
”Vi håber, at den nye viden kan føre til metoder, der kan bruges til at opspore kronisk inficerede forældredyr. Det vil i så fald kunne bidrage til at stoppe smittevejene. Endelig vil det måske være muligt at pode kyllingerne med ufarlige bakterier, som kan udkonkurrere de sygdomsfremkaldende varianter.”