Hvilke dokumenter består ansøgningen af?

Kontakt

EuroCenter
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Telefon: 3544 6240
E-mail: eurocenter@ufm.dk

En ansøgning til Horizon 2020 består af en Part A og en Part B.

Part A: Her skal udfyldes informationer om stamdata, projektets deltagere, budget og etiske forhold.

Part B: Er en beskrivelse af ansøgningens indhold. Ansøgningens Part B består af tre hoveddele:

  1. Excellence, dvs. projektets videnskabelige og innovative kvalitet, herunder målsætninger, tilgang, tværvidenskabelighed, ambitionsniveau mv.
  2. Impact, dvs. projektets forventede videnskabelige og innovative effekt, herunder effekten på europæisk og evt. globalt plan. Herunder beskrives også, hvordan projektresultaterne skal udnyttes og udbredes til relevante målgrupper.
  3. Implementation, dvs. selve projektgennemførelsen, projektledelsen og konsortiets samarbejde.

Herudover skal følgende beskrives i Part B:

  • Members of the consortium, dvs. de individuelle partnere og deres roller i projektet.
  • Ethics and security, hvilket dækker over en beskrivelse af håndteringen af de etiske spørgsmål i projektet (såfremt der er etiske problemstillinger jf. Part A), samt en beskrivelse af sikkerhedsmæssige problemstillinger, f.eks. klassificeret information.

Kursus om den gode ansøgning til Horizon 2020

Ved at deltage i EuroCenters kursus 'Den gode ansøgning til Horizon 2020' kan du få konkrete værktøjer til, hvordan du skriver en succesfuld ansøgning samt ikke mindst et godt indblik i, hvordan ansøgningerne bliver evalueret.

Du kan tilmelde dig EuroCenters kurser her:

Senest opdateret 15. april 2019