Du er her: Forside Tema: Klar til fremtiden Klar til fremtiden Vigtigt at være menneske i en robottid

Vigtigt at være menneske i en robottid

Det er dannelsen, der hæver os mennesker over robotterne. Derfor bliver dannelse i vores digitaliserede verden vigtigere end nogensinde før, mener lektor i uddannelsesvidenskab, Lars Geer Hammershøj.

Hvad skal vi overhovedet med dannelse nu om dage? I en verden fuld af mobiltelefoner, iPads og søgemaskiner er viden jo blevet tilgængelig som aldrig før. Den er oven i købet gratis – fremkommelig på alle sprog og på alle tidspunkter af døgnet.

Så hvad skal vi med dannelse? Svaret fra DPU-lektor Lars Geer Hammershøj, er ”Ikke så lidt”. I hans nye bog ’Dannelse i Uddannelsessystemet’ argumenterer han for, at dannelse er blevet vores stærkeste kort i kampen om at vinde fremtiden. 

De humane ressourcer vigtigere i fremtiden. Og med dem, også dannelsen

Vi mennesker kan skabe forandring. Det kan robotter og maskiner ikke. Gennem unikke menneskelige evner som innovation og kreativitet kan vi få ting til at ske. Forandringer til at ske. Derfor bliver de humane ressourcer vigtigere i fremtiden. Og med dem, også dannelsen,” lyder det fra lektoren.  

Om Lars Geer HammershøjLars Geer Hammershøj

Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Lars Geer Hammershøj, er forfatter til en trilogi om dannelse.
Den seneste bog i serien har titlen ”Dannelse i uddannelsessystemet” og udkom i 2017. Lars Geer Hammershøj er uddannet cand.mag. i idéhistorie og ph.d. i sociologi.

 

Arbejdspladsen skal bruge vores menneskelighed

Dannelse har altid været vigtig for at blive et helt menneske. Det er det stadig. Det nye er, at dannelse også fremover bliver vigtig for, at vi kan være en god arbejdskraft, argumenterer han.

Årsagen er, at arbejdslivet har ændret karakter.

”Tidligere blev man ansat i et firma og så lavede man stort set det samme arbejde resten af sine dage. Sådan er det ikke længere,” forklarer han.  

Forandringshastigheden er steget, både på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. Derfor er vores evne til at være innovative, kreative og have dømmekraft blevet vigtigere. Det er ikke egenskaber, man uddannes til, men derimod dannes til.  

Dannelse før og nu

Og hvordan står det så til med dannelsen i Danmark? Både godt og skidt, lyder svaret. For i Hammershøjs optik hersker der almindelig forvirring om, hvad dannelse er.  

Tidligere var der normer for, hvad man gjorde, når man var dannet. De gamle grækere var vigtige. Fag som historie, græsk og latin var vigtige. I dag er der ikke længere faste holdninger om, hvilke fag og verdener, der virker dannende. I princippet kan alle verdener være dannende. Det gør dannelsen svær at definere.

Dannelse er blevet overladt til individet selv.

”Engang var dannelse noget, alle vidste, hvad var. Man læste nogle bestemte bøger, man omgikkes nogle bestemte folk, man talte pænt og kendte reglerne for høflig omgang. I dag foregår dannelse i højere grad på individets præmisser. Dannelse er blevet overladt til individet selv.”  

Vi skal skabe plads til dannelsen

Det stiller store krav til fremtidens underviser, mener han.

”Underviseren er ikke længere støttet af, at bestemte fag er mere dannende end andre. Gymnasiereformen – for eksempel, siger, at alle fag er dannende. Undervisere skal derfor lære at formidle alle fag på en måde, der er dannende for den studerende.”  

Et sted at begynde er i de formålsbeskrivelser, der i dag ligger til grund for vores uddannelser, mener han.

”Det skal være beskrevet mere præcist, hvordan hvert enkelt fag kan være dannende. Hvad vil det for eksempel sige at virke som en god læge eller datamatiker? I dag står det vagt og uklart,” siger han.

Danmark står godt rustet

Bliver vi skarpe på at få dannelsesdimensionen skrevet ind i hver enkelt fagbeskrivelse, vil vi få et stærkere fundament at stå på i fremtiden, mener Hammershøj.  

”Tænk lige over det: Det er helt unaturligt, at Danmark klarer sig så godt, som vi gør. Vi har ingen råstoffer og vi er nogle af dem, der arbejder mindst tid overhovedet. Det er fordi, vi i Danmark kan noget. Vi kan arbejde selvstændigt, innovativt og kreativt. Det udspringer af et unikt uddannelsessystem. Det må vi ikke smadre med krav om hurtig gennemstrømning og ensidigt fokus på færdigheder. Der skal også være plads til dannelsen,” slutter Lars Geer Hammershøj.

Lars Geer Hammershøjs fremtidsdrømme

Hvad glæder du dig mest til i fremtiden?
At se alle de muligheder der er for at gøre tingene bedre blive realiseret med den digitale teknologi, det høje uddannelsesniveau og ikke mindst den stadig mere udbredte bevidsthed om at det burde være anderledes.  

Hvad skulle din egen personlige robot gøre for dig?
Den på arbejde skulle hjælpe mig med min forskning, bl.a. teste hypoteser og gennemføre kvantitative undersøgelser. Den derhjemme skulle hjælpe mig med alle praktiske og logistiske gøremål, så der var mere tid til alt det sjove og vigtige.

Hvad arbejder du selv med om 15-20 år?
Jeg arbejder på Danmarks største private universitet og er i færd med at udvikle en app, der kan måle indikationer på dannelsesprocesser ved hjælp af lyd i samarbejde med en tech virksomhed og forskellige praktikere.

 

Senest opdateret 14. marts 2018