Det talte ord gælder
Kære Lundbeck,
Kære Drughunters
Tak fordi jeg må komme og tale til jer på denne vigtige finaledag.
Jeg går ud fra, at I alle sammen kender Sigmund Freud.
Sigmund Freud var læge, men han lappede ikke brækkede ben sammen. Han var interesseret i at beskrive menneskets psyke.
Freud blev kendt som skaber af psykoanalysen. Hvad mange måske ikke ved er, at Freud selv led af depressioner. Svære depressioner, som han forsøgte at dulme ved at tage kokain.
Det hjalp. Men kun kortvarigt.
Freud opdagede, at stoffet var farligt, da han fik gjort - ikke bare sig selv - men også andre afhængige af det.
Kokainbehandlingen endte som en pinlig fiasko for Freud.
Så hvad kan vi lære af det?
Do not do drugs. And never give up!
Som bekendt lykkedes det Freud at blive verdensberømt for sin forskning. Og modtage stor videnskabelig anerkendelse.
Men det var først efter mange år og flere fejlslagne teorier.
Den rigtige behandling gør en forskel.
Det ved de danskere, der har haft hjernesygdomme tæt inde på kroppen. Det ved forskerne her på Lundbeck. Og det ved I, kære Drughunters.
Derfor er jeg glad for, at være sammen med jer her i dag.
For der er brug for mere forskning, så vi bedre kan forstå komplekse hjernesygdomme som skizofreni, Parkinson og demens.
Og der er brug for dygtige forskere, som jer, der kan blive ved med at stille spørgsmål, søge viden og fremsætte nye teorier. Forskere, der ikke giver op.
Danmark har brug for jer
Når I om lidt skal fremlægge jeres forslag til behandling af hjernesygdomme, så ved jeg, at I har andet end kokain på programmet.
For jeg har smugkigget lidt i jeres posters.
11 klasser beskæftiger sig med depression.
10 klasser med skizofreni.
Også Parkinson, Alzheimer og multipel sklerose fylder på listen.
Det er komplicerede sygdomme, så jeg forstår ikke det hele i detaljer. Men jeg forstår alvoren.
750 millioner mennesker på verdensplan lider af en form for hjernesygdom.
Det er hårdt at leve med, og nogle ender desværre med at dø af det.
Derfor er der god grund til at blive ved med at søge viden. Blive ved med at stille spørgsmål. Og blive ved med at søge svar.
Fra jeres første projektbeskrivelse til finalen her i dag har I vist, at I ikke giver op.
I har knoklet, I har arbejdet intenst. I har sikkert også lavet fejl. Det hører nemlig med, når man går nye veje. Tænk bare på Freud.
Og I er – vil jeg tro – blevet en hel del klogere. Og det er godt, for i Danmark skal vi leve af talenter som jer.
Talenter der brænder for biologi, kemi og bioteknologi og har mod på en karriere inden for life science.
Vi er et af de lande i verden, der prioriterer sundhedsvidenskabelig forskning højest. Og vi er et af de lande i Europa, som er stærkest på sundhed og life science.
Men virksomheder som Lundbeck har brug for kloge hoveder som jer, hvis de skal hjælpe flere patienter til et bedre liv.
Nu er det nok ikke alle jer Drughunters, som ender med et job hos Lundbeck eller kommer til at forske i neurovidenskab.
For der er rigtig mange uddannelser at vælge i mellem. Over 1.400 faktisk – og de leder til mange forskellige jobmuligheder.
Uanset hvilken uddannelse, I vælger, når den tid kommer, så tænk jer godt om. Og undersøg også jobmulighederne efter studiet.
Bliv ved med at stille spørgsmål
I en endnu nærmere fremtid skal I ind og præsentere jeres posters for dommerne. Det giver måske lidt nervøsitet og sommerfugle i maven.
Og jeg kan ligeså godt sige det, som det er: Den nervøsitet vil I møde igen.
Det ændrer sig ikke.
For også på de videregående uddannelser og i arbejdslivet bliver man bedømt hele tiden.
Så jo bedre I er til at tackle situationen i dag, jo bedre bliver I til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer.
På den måde er Drughunter Dysten en god prøve på virkeligheden.
At I står her i dag, viser, at I allerede er nået langt.
Jeg ønsker for jer, at I når endnu længere. Gerne ligeså langt som Freud - der blev en stor og anerkendt forsker – og i øvrigt endte med at blive sine depressioner kvit.
For uanset, hvad I vælger i fremtiden, har I vist, at I besidder noget af det, der skal til for at blive en god forsker:
Evnen til at blive ved med at stille spørgsmål. Blive ved med at søge viden. Aldrig give op.
Hold fast i det.
Til slut vil jeg gerne sige tak til de lærere, der har brugt tid og energi på at hjælpe eleverne igennem hele forløbet. Uden jer, ingen Drughunterdyst.
Og tak til Lundbeck – ikke bare for at finansiere Drughunter Dysten – men også for den indsats, mange forskere helt frivilligt gør for at inspirere og oplyse morgendagens talenter.
Held og lykke til jer alle sammen.
Og fortsat god Drughunter Dyst.