Det talte ord gælder
Forskning for fremtiden
Tak, formand, og ikke mindst tak for ordene fra ordførerne om redegørelsen. Det, vi tilsyneladende er enige om, er, at god forskning er vejen til både et rigere og klogere land. Men hvad kræver fremragende forskning egentlig?
Set fra mit bord kræver det talent og ikke mindst, som også hr. Henrik Dahl var inde på, fokus på kvalitet, og så kræver det mod, nemlig mod til at stille spørgsmål, som ingen har stillet før, mod til at eksperimentere, så nye opfindelser kan opstå, mod til at sætte sejl mod ukendt hav, for fremtiden hører de modige til.
Derfor skal vi, som det også er sagt, selvfølgelig kigge på, om det er sandt, at vi har fået moderne barrierer, som står i vejen, i forhold til, hvordan det var.
Vi har mange eksempler på modige forskere i Danmark. Det er forskere, der har turdet miste fodfæstet og har vist, at det var umagen værd. Det er navne som Bohr, Ørsted og Inge Lehmann – for blot at nævne enkelte eksempler. Inden for hvert deres felt, atomfysik, elektromagnetisme og seismologi, turde de tale samtiden midt imod, turde tale Roma midt imod og gå nye veje.
Derved skabte de resultater for fremtiden, og det er også vores opgave. Den opgave løser vi ved at give forskerne gode rammer, så modig forskning er mulig. Det er vigtigt for vores ambition om at være et tænkende og velstående land i en verden, der er i konstant forandring, og det er afgørende i en tid, hvor fremtiden er uforudsigelig at skabe rammerne for at gribe den fremtid og gøre den til vores.
Robotteknologi, droner, store datamængder og kunstig intelligens er alt sammen muligheder, som kan skabe ny vækst og nye chancer, men som selvfølgelig også sine steder tegner bekymrende perspektiver op. Vi skal turde gribe de muligheder, som de digitale teknologier bringer med sig. Vi skal gå ind i den fjerde industrielle revolution med åben pande og med mod.
Vi skal lære af de allerbedste internationalt, og vi skal konstant stræbe efter endnu bedre og endnu stærkere ideer og endnu mere innovation. Derfor investerer vi også meget, en formue, i forskning og innovation, og ikke mindst er det så også i denne tid vigtigt at have fokus på at øge kvaliteten af forskningen. Det er derfor, vi arbejder på at styrke forskningens værdi i samfundet, bl.a. gennem et endnu stærkere samspil mellem erhvervsliv og offentlig forskning, men det er til gengæld vigtigt, at det her ikke prædeterminerer rammerne om det, for så duer det hele jo egentlig ikke.
Et godt udgangspunkt – kvalitet i forskningen
Lad os begynde med investeringerne, som jo har været berørt af forskellige ordførere. Det er egentlig en lille smule ærgerligt, at det altid er omdrejningspunktet, for så meget er det jo trods alt ikke, der skiller os ad, men uanset hvad er vores ambitionsniveau højt.
Vi investerer 1 pct. af BNP i forskning og udvikling, og i 2017 har Danmark, som det er sagt flere gange, altså afsat knap 22 mia. kr., nemlig 21,6 mia. kr., til forskning og udvikling.
Vi er i toppen i OECD, når det gælder offentlige investeringer i forskning og udvikling, og forskning og innovation er en dansk styrkeposition. Det bekræfter de nyeste tal fra forskningsbarometeret 2016. En ting er, at danske forskere ligger meget højt, når man ser på billedet af, hvilken forskning der citeres mest i OECD, men vi ligger også nummer tre, når man måler på antallet af citationer af videnskabelige publikationer. Det vidner om en højt anerkendt og højt kvalitetsbåren dansk forskning.
For det andet er vores forskningsproduktion høj. Her ligger vi som nummer to, når man måler på antallet af videnskabelige publikationer. Det er kun Schweiz, der producerer flere videnskabelige publikationer pr. indbygger end Danmark. Sidst, men ikke mindst, har Danmark den højeste andel af publikationer, der udgives i samarbejde med erhvervslivet.
Danmark klarer sig også godt på innovationsområdet. Vi er det tredjemest innovative land i Europa efter Schweiz og Sverige i henhold til EU's Innovation Union Scoreboard. Så uanset hvordan man vender og drejer det, må udgangspunktet for en debat om det her være stolthed over dansk forskning.
Forskningen skal skabe værdi for samfundet
Men der er selvfølgelig ingen roser uden torne. Der er også udfordringer.
Ser man på erhvervslivets investeringer i forskning, kan man se, at Danmark ligger på en tiendeplads i OECD. Det er som bekendt virksomhederne, der driver væksten i Danmark, og derfor er det afgørende, at vi også har et modigt erhvervsliv, som er parate til at investere og ikke mindst har rammerne til at investere i forskning og udvikling.
Jeg er optaget af, at forskningen bliver spredt, både i virksomhederne og i vores samfund, for danskerne skal have glæde af den videnskab, forskningen frembringer, hvad enten det måtte være i form af nye produkter, ny medicin eller ny viden, der hjælper os med at forstå den verden, vi lever i. Derfor ønsker regeringen at tage aktivt del i udviklingen af en mere åben videnskab, såkaldt open science.
I dag deles data og informationer lynhurtigt gennem internettet. Det skal vi udnytte. Det er vores mål, at alle offentligt finansierede videnskabelige artikler skal gøres frit og gratis tilgængelige senest i løbet af år 2020-2022. Det vil lette forskernes adgang til andres forskning og øge den samlede effekt, og i sidste ende vil det komme almindelige borgere til gavn.
Forskningens døgn er også et initiativ, som får forskningen og fremtiden helt ind i stuen hos den menige dansker. I 2016 udvidede vi for første gang forskningens døgn fra at vare 3 døgn til at vare 1 uge – det kan så også være, at man skulle overveje navnet. Rekordmange danskere fik mulighed for at lege med på forskningens legeplads. Det var en kæmpe succes. Flere end 75.000 danskere gæstede forskningens døgn. I 2015 var der 64.000. Antallet af arrangører blev næsten fordoblet – det er nu mere end 600 arrangementer og foredrag fordelt ud over hele landet – med andre ord: forskningsformidling, når den er bedst.
Analyse af forskningens effekt på samfundet
Vores forskningsinvesteringer skal altså skabe værdi og vækst, og derfor har vi nedsat et tværministerielt udvalg, der skal undersøge effekten af vores forskningsindsats.
Hvad er de samfundsøkonomiske gevinster, og hvordan er de karakteriseret?
Og hvilken betydning har forskningsinvesteringerne for samfundsøkonomien via de lange videregående uddannelser?
Det er spørgsmål, som udvalget søger svar på, og uagtet hvor man står henne i det politiske billede med hensyn til forskningen, ja, så kan det jo være sund fornuft at få afklaret, hvordan landet ser ud.
Vigtige initiativer i 2016
Vi skal blive endnu bedre til at skabe samspil mellem forskning, virksomheder og samfundet i hele Danmark, så regeringen har med en række initiativer i 2016 forsøgt at gribe fremtiden og gøre den til vores.
Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot fremhæve nogle vigtige: I maj vedtog Folketinget en ny lovgivning om flyvning med droner, og i september trådte de nye regler i kraft.
Reglerne gør det klart, hvem der må flyve med droner hvor og hvornår – og hvorfor er det vigtigt?
Dronerne kan noget, som vi har brug for. De kan overtage en lang række farlige og krævende opgaver, som tidligere er blevet udført manuelt. De sparer med andre ord tid og penge. Det gælder inden for Rigspolitiet, hvor politifolk bruger droner til at skabe overblik over behandlingssteder; det gælder i beredskabet, hvor droner er med til at redde liv ved brande og andre ulykker; og det gælder inden for fiskeri, hvor droner kan afsløre ulovlige ruser i danske vandløb.
Så dronerne kan altså skabe mere tryghed, kan skabe øget produktivitet – det er jo alt sammen godt. Med vores dronelov og Danmarks nationale dronestrategi, som den tidligere regering præsenterede i september, har vi givet dronerne en flyvende start og sat rammerne for, at forskere, studerende og virksomheder kan gribe mulighederne.
2016 var også året, hvor vi blev klogere på nogle af fremtidens vigtigste forskningstemaer. Gennem initiativet Forsk 2025 spurgte vi omverdenen, hvilke forskningsområder de synes skal præge fremtidens forskningslandskab. Der var 476 modige forslag om alt fra fremtidens byggeri, forebyggelse af sygdomme til forskning i materialer.
Viden er det, vi skal leve af. Derfor skal vi have et godt grundlag for at prioritere de mange millioner kroner, vi bruger på strategisk forskning. Vores investeringer skal kaste værdi af sig for alle i vores samfund, og de skal foretages på baggrund af solid viden. Det får vi med Forsk 2025-kataloget, der kommer senere på året, og dermed tager vi endnu et skridt på vejen mod nye muligheder for Danmark.
Lad mig slutte et helt andet sted, langt ude i galakserne, fjernt fra kloden, fædrelandet og Christiansborg. 2016 var året, hvor Danmark fik sin første rumstrategi, en fascinerende størrelse. Rummet kan gøre os klogere på alt lige fra stjerneskud til sorte huller, fra tyngdekraft til tid, fra solsystemer til supernovaer.
Men rummet handler ikke kun om opdagelse og ny viden. Det er også konkret teknologi, arbejdspladser og indtjening. Rumerhvervet vil vokse i de kommende år, og med vores rumstrategi giver vi universiteter og virksomheder rammen til at udnytte de muligheder, som teknologien bringer med sig. Med strategien går vi fra at se rummet som et vidensprojekt til også at se det som et vækstprojekt.
Det er afgørende, hvis vi vil gribe fremtiden og gøre den til vores, at bringe væksten til Danmark, ikke mindst på grund af den pointe, som flere ordførere har fremhævet, at bringer vi vækst, bringer vi også flere midler, og således har vi en god cirkel.
Vi ender tilbage, hvor vi begyndte, ved modet til at skabe forandringer, som gavner fremtiden, modet til at gribe de muligheder, som de digitale teknologier bringer med sig, modet til at gå ind i den fjerde industrielle revolution. Årets forsknings- og innovationspolitiske redegørelse viser, at vi er på vej, men at vi selvfølgelig kan blive endnu bedre.
Og som ny fremtidsminister håber jeg, vi kan fortsætte det gode samarbejde på forskningsområdet i året, der kommer. Jeg håber, at vi har modet til at samarbejde om at skabe de bedste vilkår for forskning, innovation og udvikling, så vi sammen kan gøre 2017 til fremtidens år.