Det talte ord gælder.
Isaac Newton. Vi kender ham alle. Manden, som formulerede inertiloven, kraftloven og loven om aktion og reaktion.
Den om hvilken Dumas på et tidspunkt genialt i ”Greven af Monte Cristo” lader abbé Faria sige, at ”aktion og reaktion den regel, den gælder ikke kun i fysikkens verden, men også i menneskets verden”. Det er så sandt, som det er sagt.
Det er for så vidt ikke så overraskende, at han skulle gøre det, når man ser på hans akademiske baggrund.
Som 19-årig blev han indrulleret på Trinity College ved Cambridge.
Her styrede matematikprofessoren ham hurtigt væk fra det almindelige pensum og over mod tidens store uløste matematiske problemer.
Nej det, der er overraskende, er, at Newton faktisk ikke fik de idéer, der skulle revolutionere vores verdensbillede, mens han var på Cambridge:
De opstod, mens Cambridge var lukket på grund af pest, og Newton derfor var eksileret – det man på dansk ville kalde landsforvist – ude på sin bedstemors gård. Og hvad gjorde han der? Han kedede sig. Han dødkedede sig. Og den periode skulle blive Newtons mest produktive.
Hvorfor siger jeg det?
Jeg siger det, fordi banebrydende forskning kræver de rette betingelser. Jeg tror ikke, jeg taler for døve øren her i dag.
En kombination af akademisk hjælp, miljøskifte og tid virkede for Newton. Og så fordybelse og flid.
Men hvad skal der mere generelt til for at skabe forudsætningerne for banebrydende forskning?
Præsentation af analysens hovedkonklusioner
Et vigtigt skridt er en velfungerende ph.d.-uddannelse.
Ph.d.-uddannelsen er forskningens fødekæde – både til den offentlige og til den private sektor.
Og derfor er jeg glad for at kunne konstatere, at den danske ph.d.-uddannelse er god. Det viser analysen udarbejdet af ministeriet, og som vi jo skal drøfte her i dag.
Den tager udgangspunkt i Globaliseringsaftalen fra 2006, hvor det blev besluttet, at ph.d.-optaget skulle fordobles:
Fra i 2003 at optage godt og vel 1.200 ph.d.-studerende skulle vi op på i 2010 at optage 2.400 ph.d.-studerende om året.
Og det skulle navnlig ske inden for it, naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab.
Vores undersøgelse viser som sagt, at vi har en velfungerende ph.d.-ordning i Danmark. Målsætningerne i Globaliseringsaftalen er nået:
Optaget er øget for ph.d.er generelt, og når det kommer til it, ”nat”, ”tek” og ”sund”, ja, så er det tilmed øget markant.
Fra de 1.200 studerende, der blev optaget i 2003, kom vi i 2010 helt op på 2.600. Og det er jo altså mere end den målsatte fordobling.
Og angiveligt er det sket uden – en bekymring, jeg ellers har for vores uddannelsesområde – angiveligt er det sket uden, at kvaliteten er eroderet:
75 pct. af de udenlandske forskere, der har været med til at bedømme danske ph.d.-afhandlinger, mener, at kvaliteten er god eller meget god – set i forhold til internationale standarder inden for det pågældende fagområde.
Og de danske ph.d.’er er ikke blot eftertragtede på universiteterne.
Danmark er førende blandt OECD-landene i forhold til andelen af ph.d.-studerende, der bliver ansat i det private erhvervsliv. 19 ud af 20 ph.d.-dimittender er i beskæftigelse.
Det giver Danmark en 5. plads blandt OECD-landene.
38 pct. af dem finder beskæftigelse i det private erhvervsliv. Det bringer os op på en 1. plads blandt OECD-landene.
At man kan øge optaget så væsentligt og markant og samtidig bevare et godt niveau, det er flot.
Og der skal vi takke universiteterne. De har taget ansvaret på sig for at rekruttere og uddanne fremtidens forskere.
Det vil jeg gerne sige fra hjertet: Tak for det.
Ministerens ambitioner for ph.d.-uddannelsen
Forskerne er fremtiden. Forskernes arbejde former fremtiden, vores verdensbillede og vores dagligdag.
Det er min ambition ikke blot at fastholde, men at styrke niveauet.
Jeres forslag til, hvordan vi bedst gør det, ja, det vil vi meget gerne høre her i dag.
Opmærksomhedspunkter
Ph.d.-analysen viser nogle opmærksomhedspunkter, som også skal drøftes med jer:
Hvad er det – et lidt kedeligt ord – fornuftige antal ph.d.-dimittender?
Er der behov for mere fleksibilitet i forhold til kurser, undervisningskrav med mere?
Og så det dér med tiden. Hvordan skaber vi mere tid til forskning?
At sende forskerne hjem på ferie hos deres bedstemor, det er nok en kende radikalt. Men er der andre muligheder? Er der andre måder?
Hvis Newton ikke havde fået støtte og vejledning fra sin matematikprofessor, ja så var han næppe kommet helt så langt i sine tanker. Tid til forskning skal kombineres med tid til at give sin viden fra sig og til interaktion med studerende i undervisningen.
Anmodning om inputs
Så derudover er der en række spørgsmål om, hvordan vi kan styrke ph.d.-uddannelsen, som vi også gerne vil have jeres hjælp til at arbejde videre med.
Dem vil direktør Nils Agerhus tage op med jer senere.
Det er vanskelige spørgsmål – og det er netop derfor, vi har bedt jer om at svare på dem.
Vi vil gerne finde den bedste løsning i samarbejde og samtale med jer, som sidder med ph.d.-uddannelsen og ph.d.-uddannede i den faktiske virkelighed.
Afslutning
Ph.d.-ordningen er den mark, hvorpå vi høster vores forskere, vores fremtid.
Vi har brug for personer med samme fantasi, nysgerrighed og dedikation som Newton. Der ændrer vores verdensbillede og tager os nye steder hen.
Og derfor – ja netop derfor – skal vi dyrke talenterne. Skatte og opmuntre dem, som har fliden og talentet.
Det er hårde ord i reality-show-verdenen. Men ikke desto mindre: Vi skal beundre viden – vi skal beundre klogskab. Vi skal skabe muligheden for den fordybelse, der skal til, for at opdyrke ekspertise. Ekspertise, der kan styrke og løfte.
Derfor er det værdsat, at I er her. Og I bidrager med netop det: Ekspertise.
For som Newton har formuleret det:
”If I have seen further it is by standing on the shoulders of giants”.
Det kan jeg jo kun få lov til at ønske mig, men sådan føles det at stå over for jer i dag.
Tak for jeres opmærksomhed.