Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2017 Vin forfiner, øl forener

Vin forfiner, øl forener

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved uddeling af Carlsbergfondets forskningspriser søndag den 3. september 2017.

Det talte ord gælder

”Vin forfiner, øl forener”

Deres Kongelige Højhed Kronprinsessen
Kære bestyrelsesformand, kære gæster

Det er en ære at være med til at uddele Carlsbergfondets forskningspriser 2017.

Man siger, at dansk kultur i virkeligheden bygger på øl.

Ny Carlsberg Glyptotek, hvor vi befinder os i dag, er blot ét eksempel på Carlsbergs bidrag til den danske kulturskat. 

Men bygger dansk forskning også på øl? Det håber jeg selvfølgelig ikke. Ikke på den måde i hvert fald. Selvom man siger, at det er fra forskere og fulde folk, at man skal høre sandheden…

Men der er en sammenhæng. For med Carlsbergfondets støtte er det lykkedes at motivere mange dygtige forskere til at opnå banebrydende resultater.

Og det vil jeg gerne på landets vegne sige tak for. De private fonde spiller en hel unik rolle for dansk forskning.

Og sammen med de offentlige bidrag løfter vi forskningen til gavn for et rigere og klogere Danmark.

Vi skal stå på flere ben

I dag skal vi fejre to fremragende forskere. Og hylde deres indsats for at finde svar på nogle af livets store spørgsmål.

Prisen uddeles til en naturvidenskabelig forsker og en humanistisk forsker.

Det er helt i tråd med den gamle brygger Jacobsens ånd. Og det er helt i tråd med, at vi skal stå på flere ben, når vi søger efter svar på fremtidens udfordringer.

For de fleste af de problemer, som fælleskabet, ja samfundet står over for, kan hverken kategoriseres som humaniora eller naturvidenskab. Men som ’både og’.

Vi lever i en tid, hvor alting forandres nærmest med lynets hast.

Valutakurser kan skifte på sekunder. Fake news kan spredes over hele verden på minutter. Og robotter kan erstatte menneskehænder hurtigere, end vi kan sige ’disruption’.

Naturvidenskaben skal hjælpe os med at håndtere store datamængder og finde på nye algoritmer, så vores computere kan løse endnu flere opgaver og frigøre tid til og for os mennesker.  

Og humaniora skal gøre os i stand til at udvikle og reflektere over den nye teknologi. Give os selvforståelse og gøre os i stand til at træffe de rigtige etiske, de rigtige moralske beslutninger.

J.C. Jacobsen, lod sig heller ikke begrænse af fag-skel. Han ønskede bestandigt at udvide sin horisont og blive klogere på verden.

I går - på bryggerens fødselsdag - genåbnedes hans have for offentligheden efter at være blevet renoveret.

Da J.C. Jakobsen levede, brugte han haven til spadsereture med nogle af datidens store forsker-personligheder – blandt andet kemikeren Louis
Pasteur og fysikeren Johan Georg Forchammer. Man kan se dem for sig - under sumpcypres og gingko træer – i livlig diskussion om datidens store videnskabelige spørgsmål. 

Bryggeren hentede inspiration i naturvidenskaben til at eksperimentere med sin ølbrygning. Men for Jacobsen var videnskaben ikke blot et middel til at producere bedre varer og øge indtjeningen, skabe ren profit. Videnskaben havde værdi i sig selv. Greed was not enough.

Regeringen prioriterer forskningen

Viden skaber værdi. Det vidste J.C. Jacobsen. Det ved vi i dag.

Derfor prioriterer Danmark stærke forskningsmiljøer med plads og rum til at bedrive god forskning.

Og derfor har vi netop præsenteret et finanslovsforslag med et offentligt forskningsbudget på 1 procent af BNP. Det svarer til 22,2 mia. kr.  Det er næsten 400 mio. kr. mere til forskning i år end sidste år. 

Og det virker.Dansk forskning ligger internationalt set i top.

Men derudaf kan man ikke udlede, at man kan hvile på laurbæerne. Vi skal hele tiden stræbe efter at blive bedre. Bedre til at omsætte forskningen til gavn for Danmark. Og bedre til at høste gevinsterne af vores investeringer i forskning og innovation.

Det arbejder vi med. 

Videnskaben har brug for rollemodeller

Men det er jo ikke mig, der skaber innovationen, forskningen og resultaterne. Det er jer derude; forskerne.

For nyligt stod Carlsbergfondet i spidsen for et arrangement, hvor fysikeren Lene Hau og arkitekten Olafur Eliasson fortalte om det banebrydende arbejde med lys.

Lene Haus teorier om lyset har fascineret verden i årevis. Den danske Harvard-professor kan i dag ikke bare bremse lyset. Hun kan også fragte rundt på lyset og få det til at genopstå et helt andet sted. I fremtiden vil det måske blive muligt for Lene Hau at pakke en afstøbning af lyset ned i sin kuffert i Boston og tage den med i flyveren til København.

Tæmningen af lyset vil kunne bruges i moderne informationsbehandling. Måske bliver det et skridt på vejen mod at skabe fremtidens supercomputer; kvantecomputeren.

Men hvad er det egentlig, det handler om? Det handler om, at vi har brug for fascination, fantasi og gode fortællinger, når god forskning skal formidles. Og vi har brug for rollemodeller inden for videnskaben.

Øl forener

Det begyndte i J.P. Jacobsens have. Med bryggeren, der lod sig inspirere af datidens forskere på spadsereture under bøg og blåregn.

Og det fortsætter med Carlsbergfondets forskningspris.

En pris der hylder dygtige forskere og anerkender, at vi har brug for alle grene af videnskaben for at kunne imødegå og fremme fremtiden.

”Vin forfiner, øl forener.”

Sådan skulle en klog mand engang have sagt. 

Så lad os fortsætte med at forene:

Øl og videnskab.

Humaniora og naturvidenskab.

Bidrag fra både privat og offentligt hold for at løfte forskningen og bringe Danmark sikkert videre. 

Tak til Carlsbergfondet for jeres store bidrag til dansk forskning. Og tak til de forskere, som vi senere skal hylde. I skal vide, at jeres indsats er værdsat. Og det skal siges.

Og så tror jeg egentlig, at det må være passende at sige skål!

Senest opdateret 04. september 2017