Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg 2017 Vi skal værne om forskningsfriheden

Vi skal værne om forskningsfriheden

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) bragt i Jyllands-Posten 24. oktober 2017.

Forskningsfrihedens tilstand er løbende til debat i de danske medier. Det er sundt. Og den debat skal vi blive ved med at have. For den akademiske frihed er afgørende for samfundsudviklingen og for, at universiteterne kan tiltrække de bedste forskere. Det følger af universitetsloven, at universitetet skal værne om universitetets og den enkelte forskers forskningsfrihed. Det betyder, at den enkelte forsker har frihed til at forske inden for sit faglige område og har frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne. Det er vigtigt.

Grundlæggende lever forskningsfriheden i bedste velgående i Danmark, og universiteterne lever op til deres forpligtelser. Eksempelvis placerer European University Association Danmark som nr. 2 i EU, når det kommer til universiteternes uafhængighed.

Debatten om forskningsfrihed blussede op igen for nyligt, da et britisk studie gav Danmark en lav placering i forhold til forskningsfrihed. Det skyldes blandt andet, at forskningsfrihed ikke er nævnt i vores Grundlov. Danmark får en lav placering i studiet, fordi det primært måler på de lovgivningsmæssige rammer og ikke på den reelle akademiske frihed, som de enkelte forskere oplever. Interessant nok så ligger både Danmark og Holland i bunden, selv om vi er de stærkest performende vidensnationer i EU28. Omvendt ligger tre af de lavt performende vidensnationer i top tre af det britiske studie. 

Det er vigtigt, at vi løbende har fokus på de udfordringer, der må være omkring forskningsfrihed. Private fonde spiller en stadig større rolle for finansieringen af universiteternes forskning. Og der har i debatten lydt, at der er risiko for, at man som forsker tvinges til at orientere sin forskning mod projekter, der kan støttes af de private fonde. De private fonde yder et markant og vigtigt bidrag til dansk forskning. Det giver universiteterne mulighed for at bedrive meget forskning af høj kvalitet. Men universiteterne skal selvfølgelig have øje for, at de tilsammen dækker hele den faglige bredde på et højt internationalt niveau, så de private fondes prioriteringer ikke får en utilsigtet indvirkning på universiteternes strategiske frihed.

Det kalder på et tættere samspil mellem de private fonde og universiteterne. Vi skal styrke samarbejdet mellem aktørerne i det danske forskningslandskab, så vi skaber størst mulig værdi af det potentiale, som de private fonde bidrager med, og samtidig har en sund og bæredygtig udvikling af dansk forskning. Og i takt med, at en større del af forskningen finansieres af private midler, skal universiteterne og de enkelte forskere være opmærksomme på forskningsfriheden.

Den danske forskningsfrihed er ikke truet, men der opstår løbende nye problemstillinger, som vi skal tage stilling til. Dansk forskning skal have frihed til at spænde vidt og samtidig være tæt forbundet med resten af samfundet. Det stiller som sagt store krav til de danske universiteter, men det er også min oplevelse, at universiteterne tager ansvaret på sig i takt med, at universiteternes rolle i samfundet udvikler sig.

Senest opdateret 24. oktober 2017