Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg 2018 Excellent forskning skal motivere til nybrud

Excellent forskning skal motivere til nybrud

Debatindlæg af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) bragt i Politiken den 8. januar 2018 under titlen 'Dansk forskning skal være i den absolutte verdenselite'.

Kloge hoveder, der hver dag arbejder sammen på vores forskningsinstitutioner kan tage en stor del af æren for, at Danmark er en af de mest succesfulde pletter i verden. For uden deres idéer, nysgerrighed og mod, var vi ikke her, hvor vi er i dag.

Danske forskere har med andre ord en solid andel i den succes, Danmark er. Det skal vi bygge videre på.

Andre lande opruster i de her år massivt på forskningsområdet. Dansk forskning står stærkt i dag, men hvis vi også skal være førende om 5-10 år, skal vi blive endnu bedre og endnu mere ambitiøse.

Derfor har regeringen netop lanceret en ny forsknings- og innovationspolitisk strategi. Vores vision er, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Det kræver, at vi løfter den bedste del af dansk forskning til et endnu højere niveau - at vi går efter det absolut excellente.

Vi har foreslået at skabe en Nobelpagt, der skal fremme excellent forskning på allerhøjeste internationale niveau. Det har fået enkelte kritiske røster på banen: Man kan ikke planlægge sig til Nobelpriser.

Det er jeg helt enig i. Man kan ikke planlægge at få en Nobelpris. Og det er heller ikke det, der er meningen. Det, vi kan gøre, er at skabe endnu bedre rammer for, at toppen af dansk forskning bliver på allerhøjeste internationale niveau – på Nobelpris-niveau. Og vi kan investere i excellent forskning, der er særlig rettet mod at skabe fundamentale og forandrende nybrud. Det er den type forskning, som kan give Nobelpriser og på sigt blive til det næste store guldæg for dansk erhvervsliv.

Som et centralt initiativ i pagten vil vi fra regeringens side arbejde for at etablere få, særlige Nobelcentre, som skal skabe endnu bedre forskningsresultater. Sådan en indsats kræver, at vi samler kræfterne og løfter i fællesskab. Jeg har derfor inviteret en række offentlige og private forskningsfinansierende fonde til en dialog om, hvordan vi kan samarbejde om en Nobelpagt.

Det afgørende er, at vi løfter toppen af dansk forskning endnu højere, og at vi i endnu højere grad får forskning, der er særligt rettet mod at skabe fundamentale gennembrud til gavn for menneskeheden. Banebrydende forskning i stil med, da Jens Juul Holst i 1986 opdagende hormonet GLP-1, der giver en langt bedre behandling og forebyggelse af blandt andet diabetes. Opdagelsen har skabt et bedre liv for diabetespatienter, og har været afgørende for medicinalindustrien, blandt andet for Novo Nordisk.

Med den ambition er det vigtigt, at vi kan uddanne og tiltrække de bedste forskere. Derfor skal problemerne med udenlandske forskeres bijobberi naturligvis løses. Og derfor skal vi løbende følge, om der er store barrierer for at tiltrække de dygtigste udenlandske forskere.

Regeringen har som sagt store ambitioner for dansk forskning. Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite. Derfor har regeringen det mål, at Danmark skal investere mindst 1 procent af BNP i offentlig finansieret forskning. Det er et højt investeringsniveau sammenlignet med andre lande. Vi er optaget af at skabe vækst, og når BNP stiger, kommer der også flere penge til forskning. Samtidig stiger de private fondes finansiering af forskning markant i de her år. Det giver gode muligheder for at indfri vores ambition.

Vi har gjort det før. Tænk bare på Niels Bohr, August Krogh og senest professor i fysiologi Jens Christian Skou. Det er vigtigt, at vi bygger videre på dansk forsknings høje niveau og skaber bedst mulige rammer for, at flere danske forskere kan nå toppen til gavn for Danmark.

Senest opdateret 08. januar 2018