I Gjentagelsen af Søren Kierkegaard beskriver Constantin Constantius en person med udtrykket "...han var en dybere Natur, der havde mere end et Udtræk." Et bedre billede kan næsten ikke anvendes omkring forskning, for her beskæftiger vi os i reglen også med en dybere natur, der har mere end et udtræk. En natur, der er præget af såvel et indre som et ydre liv.
Forskningens "indre liv" handler om forskningsfrihed, forskningsintegritet og forskningsbaseret undervisning.
Forskningens "ydre liv" handler dels om samspillet med det omkringliggende samfund, så forskningen beriger det hele menneske og dets muligheder, dels om kommercialiseringen af forskningen, så der skabes arbejdspladser og vækst.
For mig har forskningens indre liv altid været forudsætningen for det ydre liv. Desværre noget, der ikke har fyldt voldsomt meget på den politiske dagsorden. Det skal ændres, og derfor bliver dette også et fast forankret punkt på den nye regerings dagsorden i forhold til universiteterne og samspillet med de toneangivende danske forskningsfonde.
For det første er forskningsfrihed den vigtigste forudsætning for al uhildet, videnskabeligt arbejde. Intet udefrakommende må øve indflydelse på forskerens mulighed for at verificere de teser, som vedkommende har opsat som forudsætningen for forskningsprojektet. Som dansk forsker har jeg selv nydt godt af at være hjemmehørende i et system, hvor der endog særdeles sjældent har hersket tvivl om dette grundprincip, og i min egen tænkning som forsker – og nu minister – er det helt utænkeligt, at det kunne være anderledes. Alligevel er det nødvendigt igen og igen at debattere dette forhold, så mageligheden ved det bestående ikke får os til sænke barren.
For det andet er forskningsfriheden tæt forbundet med forskningsintegritet. Integritet i forskningen har historisk set været håndteret lokalt af den enkelte forsker, uden at forskningsinstitutioner, lovgivere eller forskningsfinansierende fonde har blandet sig. Desværre har der i takt med globalisering, øgede forskningsmidler - og heraf følgende skærpet kamp om disse - været en udvikling de senere år, hvor forskere har kompromitteret forskningsintegriteten i jagten på hurtige resultater og højere bevillinger. En række sager om videnskabelig uredelighed har været rejst. Ikke bare i Danmark, men over hele verden.
Dette har sat fokus på en problemstilling, som er nødvendig at rejse. Ikke bare i Danmark, men også internationalt, da forskning ikke kender grænser. Danmark har lanceret et kodeks for forskningsintegritet, der involverer alle otte danske universiteter, samt flere sektorforskningsinstitutioner og en række af de toneangivende fonde. I regi af EU vil det luxembourgske formandskab i efteråret 2015 fokusere på problemstillingen, og jeg har på den danske regerings vegne allerede i juli måned drøftet denne problemstilling med EU-kommissæren for forskning, samt de øvrige EU-lande ved det uformelle rådsmøde i Luxembourg.
Et kodeks for forskningsintegritet gør det ikke alene. Derfor vil jeg også lægge op til at prioritere midler i efteråret 2015 til et større og længerevarende forskningsprojekt, som skal forske i implementeringen af forskningsintegritet, så de danske erfaringer kan implementeres i en bredere kreds af EU-lande. Vi har glæde af, at Danmark sætter en standard i forhold til praksis i de øvrige EU-lande. Når forskningen netop bedrives på tværs af grænser, er det godt med klare retningslinjer for alment gældende principper og standarder vedrørende god forskningspraksis. Her har vi noget at bidrage med. Dette er tæt forbundet med internationaliseringen af vores uddannelses- og forskningssystem, som er en helt, helt afgørende brik i at sikre Danmark indflydelse på den verden, der omgiver os. Derfor er det også en klar ambition i regeringens uddannelses- og forskningspolitik at øge internationaliseringen og Danmarks aktive tilstedeværelse i verden som en seriøs spiller, når det gælder uddannelses- og forskningspolitik.
For det tredje er den fri forskning, som bedrives, grundlaget for den forskningsbaserede undervisning, som til alle tider er omdrejningspunktet for de tusindvis af danske studerende, der tager en videregående uddannelse. Her er det afgørende - ikke mindst set i lyset af det meroptag, der har fundet sted gennem de senere år på landets videregående uddannelsesinstitutioner - at det står helt klart for de studerende, hvilket "håndværk" de skal uddannes i og hvilke forskningsbaserede færdigheder, de skal mestre. Vi svigter de studerende, hvis ikke dette står mejslet i sten fra undervisningens begyndelse. Naturligvis bærer den studerende selv et ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder, men universiteterne og underviserne må forventes at være ganske klare omkring forskellen på at være gymnasieelev og universitetsstuderende.
Forskeren og den studerende er i høj grad brobyggeren fra forskningens "indre liv" til dets "ydre liv." Derfor er det også afgørende, at samspillet her bliver styrket. Det handler for forskeren om at få omsat sine resultater i forhold til samfundet. Uanset om det er humanistiske opdagelser på RUC eller tekniske landvindinger på Aalborg Universitet. Det nytter ikke som forsker kun at rangere højt på den bibliometriske forskningsindikator, dvs. den indikator, der har til formål at fremme publicering og spredning om dansk forskning, hvor kollegaer i forskningsverden beundrer ens flid, dygtighed og resultater. De studerende og samfundet skal inddrages. Enhver forsker må se det som sin fornemste opgave at give glæden ved forskningens opdagelser – og håndværket, som ligger til grund herfor – videre til studerende, såvel som få omsat sine resultater til gavn for det samfund, som finansierer store dele af den forskning, der bedrives.
En vigtig del af dette samspil er kommercialiseringen af forskningen, så der skabes vækst og arbejdspladser. Vi skal kunne diskutere dette med hinanden - forskere, politikere og erhvervsfolk - uden at forfalde til skyttegravskrig og vaneargumentation. Forskningen bliver hverken besudlet eller beskidt af at kunne gøre gavn og skabe arbejdspladser - tværtimod. Det er et kvalitetsstempel. Det er nødvendigt at omsætte mere forskning til egentlig innovation og deraf afledt vækstskabelse, men også se på, om der er elementer af vores lovgivning, som lægger hindringer i vejen for en bedre udvikling. Jeg forventer som minister at øge fokus på innovationselementet og kommercialiseringen - og eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer for disse - i løbet af efteråret med et egentligt udspil.
Derudover er den studerendes akademiske kunnen hele forudsætningen for at begå sig på det arbejdsmarked, som følger efter studierne. Derfor skal vi også have et endnu tættere samspil mellem universiteterne og det offentlige og private arbejdsmarked. Det handler om inddragelse af aftagerpanelerne i planlægningen af uddannelserne, så de studerende erhverver sig akademiske grundfærdigheder, som kan omsættes, men også at undervisningen må være nutidig og virkelighedsnær, så der ikke bliver en "dødens dal" mellem det, der opleves på universitetet og det efterfølgende arbejdsmarked. I praksis kan det omsættes på mange måder, bl.a. ved at studerende i højere grad skriver opgaver i relation til det arbejdsmarked, de skal ud på efterfølgende, f.eks. en stud.mag., der planlægger undervisningsforløb i en gymnasieklasse på baggrund af de akademiske færdigheder, som vedkommende har erhvervet undervejs i studiet, så teori og praksis kombineres.
Forskning har mere end et udtræk – og heldigvis for det! Vi har en opgave i at få det til at stå klarere fremover til gavn for såvel forskerne, de studerende, samt det omkringliggende samfund, så vi såvel menneskeligt som kommercielt profiterer af den forskningshøjde, dansk forskning i vid udstrækning er præget af.