Vi skal hylde forskningens frontløbere

I dag uddeles den pris, der i Danmark kommer nærmest Nobelprisen, nemlig Eliteforsk. Vi kan sagtens blive meget bedre til at hylde danske topforskere og omsætte deres viden i resten af samfundet.

I et hus i Højbjerg i det sydlige Aarhus bor en 42-årig mand, der hedder Søren. Han har en kone og to børn. Det lyder i sig selv ikke særligt bemærkelsesværdigt. Faktisk kunne den beskrivelse passe på utallige århusianske mænd, der hver dag vågner på en halvtom villavej, står op og tager på arbejde. Men denne mand er ikke som ret mange andre. Hans hjerne er excellent. Den er fyldt med tal, tegn og formler. På hans nethindes opslagstavle noteres, testes og forkastes matematiske løsninger i et hvirvlende tempo og på et niveau, hvor de færreste kan følge med.

Søren Fournais, professor på Institut for Matematik på Aarhus Universitet, er en af Danmarks dygtigste forskere. Og når han dagligt sammen med tusindvis af andre århusianere bevæger sig gennem den søvnige morgentrafik mod sin arbejdsplads, er hans mål at finde formlerne for matematikken bag selveste kvantemekanikken. Intet mindre. I fremtiden kan Søren Fournais’ arbejde blandt andet bidrage til at udvikle stærke magneter, som bruges til hospitalsscannere. Han er en af i alt 37 forskere, som vi hylder på dagens Eliteforsk-konference i Glyptoteket i København. Vi kunne også have nævnt ph.d.- studerende Marie Kirk, som finder genveje til erindringen hos Alzheimerpatienter. Professor Petar Popovski, der arbejder med kommunikationsteknologien mellem smartphones. Eller professor Peter Norman Sørensen, der undersøger fordele og ulemper ved skat på finansielle transaktioner. Fælles for dem alle er, at de har lagt en kæmpe arbejdsindsats for dagen for at skabe ny viden til gavn for hele det danske samfund – ja, hele resten af verden.

I år er det ti år siden, EliteForsk-konferencen blev afholdt for første gang. Og ved denne festlige begivenhed hædrer vi fem af Danmarks mest fremragende forskere med en EliteForsk-pris og tildeler EliteForsk-rejsestipendier til en række dygtige ph.d.-studerende. Desuden hylder vi en række topforskere, der har modtaget prestigefyldte forskningsbevillinger fra Det Frie Forskningsråd og Det Europæiske Forskningsråd.

Det kan lyde som en elitær fest for nørder på højt plan. Og det er det også. Men EliteForsk er meget mere end det.

Én af de forskere, vi hylder i dag, afdækker, hvordan sociale medier som Facebook påvirker vores politiske engagement. En anden arbejder for, at dit immunforsvar i fremtiden programmeres til at overvinde aggressiv kræft. Og Søren Fournais bidrager til, at vi kan beskrive matematikken bag de allermindste mekanikker i verdens fysik. Deres arbejde er udtryk for absolut excellence. Vores eliteforskere går ikke på arbejde for at bruge nye metoder, men for at skabe dem. De vil ikke bare komme tæt på at knække koden, de vil knække den. Og vi er som samfund afhængige af disse forskeres indsats, når det gælder skabelsen af morgendagens opdagelser til gavn for os alle.

Derfor skal vi også blive meget bedre til at styrke og dyrke eliten blandt vores forskere og studerende i Danmark. Vi hylder dem med EliteForsk-priserne i dag. Men ordet elite lyder ikke altid godt i Danmark. Derfor kniber det af og til med at hylde og give plads til de, der åbenlyst hæver sig over mængden i vores uddannelsessystem. Og det er en skam. For hvad med alle dem, der, som dagens pris- og bevillingsmodtagere, har evner, flid og vilje til at drive det videre end de fleste andre fra folkeskolen, gymnasiet og senere universitetet? Vi har brug for modige forskere, der drives af ambitionen om at være de mest originale, stærkeste og dygtigste på deres felt. For forskning af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for velstand og velfærd i fremtiden. Men også for, at vores åndsliv i Danmark vedbliver at være sprudlende, stærkt og fremstræbende. Derfor har vi en moralsk forpligtigelse til at fremme de bedste i vores samfund – til gavn for os alle.

Det handler ikke kun om at skabe dygtige forskere - vi skal også have noget at tilbyde dem, så de har en interesse i at forblive i det danske uddannelses- og forskningssystem og fortsætte en forskerkarriere på topniveau. For topforskning er i dag international. Ingen af vores bedste forskere sidder alene i Danmark uden at søge inspiration og udfordring udefra, når de skal samle deres faglige puslespil. De rejser og tager ophold i andre lande. Og med international udveksling af viden bliver dansk forskning endnu bedre. Studier viser, at efter at have taget deres ph.d. har hele 55 % af danske forskere været i udlandet i mere end tre måneder inden for de seneste  ti år. Det er den højeste andel målt i Europa. Og rigtig mange finder, at Danmark er et attraktivt land at forske i. Når en forsker har afsluttet sin ph.d., er den typiske følgende ansættelse en såkaldt postdoc. 53 % af alle postdocs i Danmark havde i 2011-2013 udenlandsk statsborgerskab. Det betyder også, at vi kan tilbyde vores egne topforskere stærke arbejdsmiljøer. Nye tal viser, at de 143 nye postdocs, som Det Frie Forskningsråd gav bevillinger i 2015, medvirkede til at etablere 140 internationale samarbejder. Det er vejen frem.

De nyeste tal fra Forskningsbarometeret viser også, at dansk forskning generelt klarer sig rigtig godt internationalt. Danmark ligger på en 6. plads blandt OECD-landene, når man ser på forskningsinvesteringer i procent af BNP. Samtidig producerer kun Schweiz og Island flere videnskabelige publikationer per indbygger end Danmark, og målt på citationer af forskere ligger Danmark nummer 4. Derfor er gennemslagskraften af dansk forskning høj. Når danske forskere f.eks. søger finansiering til deres projekter gennem Det Frie Forskningsråd, opfordres de til at være originale og risikovillige i deres projekter, så de stærkeste og mest banebrydende ideer honoreres med forskningskroner - udbudt i fri national konkurrence.

Det er også vigtigt, at dansk forskning kommer ud og virke i det omkringliggende samfund. Omkring en tredjedel af de forskningsprojekter, som Det Frie Forskningsråd støttede fra 2005-2011, resulterede i viden, der blev brugt direkte i private virksomheder. Den resterende del har måske ikke effekt her og nu, men er på lang sigt betydningsfuld for en række forskningstunge industrier inden for eks. medicin og fødevarer. Og generelt set har den forskning, der produceres i Danmark, et enormt potentiale for at berige samfundet både menneskeligt, demokratisk og økonomisk i form af vækst og arbejdspladser. Derfor skal den omsættes – til forskningsbaseret undervisning på vores videregående uddannelser, til oplysning og debat i vores medier og til virksomheder og jobs i vores erhvervsliv.

Som nævnt i begyndelsen, hyldes den århusianske matematikprofessor Søren Fournais på dagens EliteForsk-konference i dag. Det skyldes, at han i 2015 modtog en forskningsbevilling ved navn Sapere Aude. Vov at vide betyder ordene på latin. Og herfra skal lyde både tillykke og tak til alle dagens forskellige pris- og bevillingsmodtagere, fordi de hver dag vover at fortsætte deres stræben efter løsninger på hidtil umulige ligninger. Det er den excellence, som vi hylder i dag. Til gavn for udvikling af dansk viden, kulturel forståelse og innovation. Forskerne vover rejsen – vi skal vove at dyrke excellencen.