I dag og i morgen samler jeg aktører fra videninstitutioner, virksomheder og organisationer, så jeg kan få forslag til, hvordan vi bedre kan lykkes med at få dansk forskning ud og skabe værdi i samfundet.
Godt nok bekræfter nye tal os i, at dansk forskning er af høj kvalitet. Kun Schweiz og Island producerer flere videnskabelige publikationer per indbygger end Danmark. Danske videnskabelige publikationer rangerer tilmed flot, når det gælder om at blive citeret. Dansk forskning har altså stor gennemslagskraft.
De danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner er også blevet bedre til at omsætte deres forskning til idéer, der kan bruges af erhvervslivet. Der er en stigning i opfindelser, patenter og samarbejdsprojekter. Så det går den rigtige vej. Men vi kan gøre det bedre. For hvad hjælper det at bedrive forskning, hvis den ikke udbredes samt skaber værdi og vækst?
Der er mange kanaler til videnspredning. Men i nogle kanaler har videnspredningen trange kår. Her må vi hjælpe på vej.
Regeringen giver derfor en økonomisk håndsrækning til små og mellemstore virksomheder i landdistrikter, så de kan ansætte en højtuddannet ”vækstpilot”. Virksomheder, der ligger i områder uden for de større byer, er nemlig mindre innovationsaktive end virksomheder i større byer og bruger samtidig i mindre grad højtuddannet arbejdskraft.
Med vækstpiloterne får vi højtuddannede medarbejdere ud i mange grene af Danmark, og det er et springbræt for vækst og job. For at få en akademiker ind betyder ofte, at virksomheden vækster. Og når virksomheden vækster, giver det samtidig job til flere i de blå kedeldragter.
Når det handler om at bygge bro mellem forskningsmiljøet og erhvervslivet, så lykkes den del ret godt omkring de store universitetsbyer. Men i resten af Danmark kniber det. Det skal vi se på. Små og mellemstore virksomheder i hele landet skal have lettere adgang til viden fra de videregående uddannelsesinstitutioner.
Derfor foreslår regeringen et nyt pligtigt mål i de videregående uddannelsesinstitutioners udviklingskontrakter, der øger vidensamarbejdet. Samtidig vil regeringen i dialog med de godkendte teknologiske serviceinstitutter etablere nye udviklingsmål, som blandt andet skal understøtte at høste potentialet af den viden, der udvikles på forskningsinstitutionerne.
Endelig indgår vi resultatkontrakter med GTS-institutterne på knap 1 milliard kroner. I nogle af kontrakterne vil der eksempelvis være fokus på at øge den danske indflydelse på international standardisering inden for områder med betydelig potentiale for danske små og mellemstore virksomheder.
Vi er således i en rigtig god udvikling, når det handler om at skabe samspil mellem den offentlige forskning og samfundet. Men vi skal som sagt videre. For regeringen ønsker at skabe vækst og flere private job i hele Danmark. Jeg ser derfor frem til i de kommende dage at få inspiration fra de vigtigste parter i det samarbejde, vi skal have styrket.
Til at inspirere os skal vi se på amerikanske Silicon Valley og Israel, som er lykkes med at få skabt miljøer, der understøtter entreprenørskab og videnoverførsel mellem den offentlige og private sektor
Israel indtager en førsteplads, når det handler om at udtage patenter fra universiteter og offentlige forskningslaboratorier. Det er imponerende for et land med godt otte millioner indbyggere. Og jeg er overbevidst om, at vi kan lære meget af det, for de israelske erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner matcher i vid udstrækning de danske.
Det tjener som sagt ikke noget formål at producere viden, hvis ingen har adgang til den. Det er derfor mit håb, at jeg kan tage hjem fra mødet med forslag til, hvordan vi sammen får trafikken mellem forskningsinstitutioner, samfund og erhvervsliv op i gear.