Gå til indhold

Uddannelsesambitioner må ikke gå ud over kvaliteten

Indlæg af uddannelsesminister Morten Østergaard (RV) offentliggjort i Politiken den 12. januar 2014.

Det er regeringens ambition, at vores børn og unge bliver den bedst uddannede generation nogensinde.

Det kræver, at vi uddanner flere, men det kræver også, at vi uddanner bedre.

Det første har vi politikere og uddannelsesinstitutioner haft fokus på i årevis, og de politiske rammer har understøttet et markant større optag, men det er min erkendelse og min fornemmelse, at det sidste har været underprioriteret.

Det alene var baggrunden for, at jeg i juledagene stillede spørgsmål ved, om der måske er oprettet for mange uddannelser de senere år.

Jeg mener, der er behov for at diskutere, hvorvidt blandt andet måden vi finansierer vores uddannelsesinstitutioner understøtter, at de tilbyder uddannelser af en kvalitet, der udfordrer hver enkelt studerende til sit yderste.

Kommende og nuværende studerende bliver i dag mødt med et stort udvalg af uddannelsesmuligheder. Udvalget har været i rivende vækst de senere år, og jeg mener, man kan diskutere, om det er for stort. Med næsten 1.500 uddannelsesretninger må man også spørge sig selv, om det mon er muligt at skabe tilstrækkeligt stærke faglige miljøer alle steder.

Jeg er fra mange sider blevet konfronteret med, at for eksempel det nuværende taxametersystem kan anspore universiteterne til at oprette flere uddannelser for at lokke flere studerende til, fordi det skaber mere omsætning for universiteterne. Derfor er det på sin plads, at vi nu kigger på de politiske rammer, herunder taxametersystemet, når vi skal sikre, at vi uddanner godt nok, og om vores uddannelser mon egentlig er i harmoni med det arbejdsmarked, der venter dimittenderne.

Jeg kan forestille mig, hvor svært det må være for en nyudklækket student at skulle navigere mellem 1.500 forskellige - og i mange tilfælde meget specialiserede - uddannelsesmuligheder. Jeg tror heller ikke, det er helt enkelt for en arbejdsgiver at modtage 200 ansøgninger til en ledig stilling og så skulle forstå, hvorfor den ene ansøger har mere relevante kompetencer fra sin uddannelse end en anden.

Jeg er ikke optaget af, hvis skulder aben skal placeres på, men jeg er klar til at tage ansvar for, at vi løfter kvaliteten af vores videregående uddannelser.

 

Senest opdateret 24. juni 2015