I Gentofte tager 79 procent af de unge en videregående uddannelse. På Lolland er det 53 procent. Akademikerbørn har ni gange større chance for at få en kandidatgrad end børn af ufaglærte. Det er ikke godt nok i et land, hvor uddannelse er gratis og formelt åben for alle. Det er lige muligheder på papiret, men ikke i praksis.
For mig og for Radikale Venstre handler politik om muligheder for mennesker. Det er uddannelse et formidabelt redskab til. Vi har altid kæmpet for uddannelsesmuligheder til alle i det danske samfund, og derfor kan jeg ikke holde disse tal ud. Derfor forpligter jeg nu alle de videregående uddannelsesinstitutioner til at tage et ansvar for at bryde den sociale arv i uddannelse.
Hvorfor er det ikke gjort før? Fordi indvendingerne er mange. ”Universiteterne skal ikke bedrive socialpolitik”, ”det vil gå ud over det faglige niveau”, ”den sociale arv skal brydes meget før” – for at nævne nogle. Men ingen af disse tjener som undskyldning for at lade stå til.
Det er skudt helt ved siden af at tro, at talent kun findes nord for København og Århus. Talent findes i alle grupper og alle dele af landet. Så en skærpet indsats for at række ud til unge i alle grupper skal ikke sænke det faglige niveau eller have karakter af socialpolitik. Faktisk er det mindst lige så meget vores samfund som de unge, vi snyder, hvis ikke vi får brudt den sociale arv. Vi har ikke råd til at spilde talent i Danmark. Vi har brug for dygtige unge fra alle dele af samfundet. Vores fokus bliver simpelthen for smalt, hvis alle løsninger på fremtidens udfordringer skal udtænkes af folk, der som jeg er vokset op i et akademikerhjem nord for Købehavn.
Til den sidste indvending: Selvfølgelig skal den sociale arv for en stor del brydes i hjemmet, i børnehaven, i skolen. Lige chancer for alle børn går som en rød tråd gennem regeringens politik – fra 500 millioner årligt til daginstitutioner over folkeskolereform til erhvervsuddannelsesreform. Men de videregående uddannelser har også et ansvar. Vi kan da ikke bare give op. Vi må lytte, se kritisk på vores egen gesjæft og handle for at forbedre os. Det forpligter jeg nu uddannelsesinstitutionerne til og hjælper dem med at finde redskaberne til. Så vi kan indfri de løfter om lige muligheder, som Danmark bygger på.