Jeg har ingen intentioner om, at vi skal have færre studerende. Men jeg er meget optaget af, hvad vi skal gøre for de 350.000 dimittender, som frem mod 2030 skal have job, der ikke eksisterer i dag.
Informations leder den 30. april var præget af fejlagtige og løse påstande. Hele hovedpointen er, at jeg skulle ønske mig færre studerende. 'Færre studerende er svaret… hvad var spørgsmålet?', spørger lederskribenten. Problemet er bare, at det svar, Information lægger i min mund, er forkert.
Så hvis andre end Informations lederskribent lever i samme vildfarelse, må jeg hellere få slået følgende fast:
Nej, vi skal ikke have færre studerende. Jeg synes, at det er en hamrende stor succes, at det er lykkedes at få så mange unge til at tage en videregående uddannelse. Det går nu så godt, at vores meget ambitiøse mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse, er på vej til at blive nået.
Vi kunne læne os tilbage og sige: ’Det er så godt nok nu’. Problemet er bare, at det ville være løgn – ja, vi ville svigte en hel generation. Mange studerende er ikke godt nok i sig selv. Der er en række andre store udfordringer på uddannelserne, som vi skal have gjort noget ved. For mig er det allermest alvorlige problem, at alt for mange studerende i dag ender i arbejdsløshed. Det, de har lært på deres uddannelser, er der ikke tilstrækkeligt behov for på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke være bekendt.
Vi skylder alle unge, der investerer tid og kræfter i at gøre sig dygtige, at der er brug for de evner, de knokler for at tilegne sig.
Eller sagt med andre ord: Uddannelserne skal give de unge muligheder i livet – ikke mindst mulighed for gode og spændende job.
Udbud og efterspørgsel
I de næste år bliver der uddannet så mange nye akademikere, at der hvert år frem mod 2030 skal skabes 9.000 nye job til folk med lange uddannelser på det private arbejdsmarked. Det kræver forandringer. Både på arbejdsmarkedet – men også i måden vi uddanner på.
Det er store ord – men både det enkelte menneskes liv og vores samlede fremtidige velstand og velfærd er afhængige af, at vi får gjort vores uddannelser tidssvarende og fremragende.
De første skridt, jeg har taget, er at annoncere, at vi kommer til at justere på nogle uddannelsers størrelse. De uddannelser, der år efter år sender en stor del af deres dimittender ud i arbejdsløshed, skal uddanne færre. Særligt hvis der ikke er grund til at tro på forandringer og bedre jobmuligheder i fremtiden. Til gengæld skal vi have flere ind, hvor der er stort behov og efterspørgsel. Det er kompliceret, og jeg vil være sikker på, at vi gør det på den bedst mulige måde. Jeg har ikke endnu den færdige model klar, men det kommer til at ske så hurtigt, at vi allerede er klar i god tid inden næste studieoptag i 2015.
Opgør med knopskydningen
Derudover vil jeg rydde op i junglen af uddannelser. Siden 2007 er der kommet over 300 nye uddannelsesudbud til. Det er cirka et nyt hver uge. Det er en voldsom knopskydning, og jeg er helt sikker på, at samfundet ikke har behov for nye uddannelsestilbud hver uge. Tværtimod. Hvis uddannelser bliver for små, er det ofte ikke et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø til at holde en høj kvalitet. Det hjælper heller ikke ligefrem studerende med at få et job, hvis de virksomheder, der skal ansætte dem, hverken kender deres titel eller deres uddannelse.
Kvalitetsudvalget havde foreslået en nedre grænse på 30 studerende pr. år som rettesnor for, hvornår en uddannelse ikke var levedygtig. Den anbefaling har jeg ikke fulgt, for jeg mener, der kan være flere undtagelser, hvor små uddannelser er stærke, sunde og gode. I stedet vil jeg gøre det lettere for uddannelserne at videreudvikle og sammenlægge eksisterende uddannelser.
Og jeg vil kræve af uddannelsesinstitutionerne, at de redegør for, hvordan de kan sikre et stærkt fagligt miljø, høj kvalitet og et vist optag. Nogle gange kan sammenlægninger og lukninger blive konsekvensen.
Så til Informations lederskribent: Du spørger, hvad spørgsmålet er – når svaret er 'færre studerende'. Det aner jeg virkelig ikke. Det er lovligt spøjst at finde spørgsmål til forkerte svar. Men et godt spørgsmål til et bedre svar kunne være: Hvad skal der til for at sikre, at vores unge får verdens bedste uddannelser i fremtiden? Eller hvad gør vi for de 350.000 dimittender, som frem mod 2030 skal have job, der ikke eksisterer i dag?
Jeg lytter meget gerne med, hvis Information vil stille spalter til rådighed for gode svar. Men svaret er helt sikkert ikke, at færre skal uddanne sig.