Gå til indhold

Kære forskere, bland jer lidt mere

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) bragt i Politiken den 11. november 2014.

Går verden snart under? 

Næppe, men vi står med en hel del alvorlige problemer. Global opvarmning, hungersnød og dødelige sygdomme skal alle gerne bekæmpes. Og vi vil også gerne have løst flere dagligdagsproblemer med skadelige kemikalier i maden, dræbersnegle i haven og vores børn i skolerne, der ikke lærer nok.

Vores forskning og evne til at tænke nyt er løsningen på mange af de udfordringer. Gode ideer og banebrydende forskning er ikke meget værd, hvis de kun bliver inden for universitets fire vægge. Vi samfundsborgere har brug for at få del i forskernes viden for selv at kunne danne holdninger til problemer og løsninger. De holdninger er netop vigtige for, at vi kan være gode demokrater, der kan tage stilling og påvirke politikerne.

Der er derfor brug for meget klart at sige: 

Kære forskere, vil I ikke godt blande jer mere i debatten? I er ekstremt vigtige brikker i et velfungerende demokrati, hvor befolkningens holdninger er det vigtigste grundstof. Vi har brug for, at I deler jeres viden for at kvalificere og udfordre holdninger. Også mere end I gør i dag.

Man kunne betragte det som en selvfølge, at forskere og eksperters stemmer er vigtige. Men det er det ikke. For bare et årti siden var tonen en helt anden. Regeringen dengang brugte negative ord om eksperter. Der skulle gøres op med smagsdommere og ekspertvælde. Jeg kan ikke fortænke nogen forskere i at tænke, at det nok var bedst, hvis de bare tav og passede deres forskning. 

Men det dur ikke, for vi savner at høre jeres stemme. Vi vil have jer forskere længere ind i samfundsdebatten. Vi vil udfordres af jer – og vi vil tage noget af jeres viden til os. Vi har en debat, der alt for ensidigt er præget af politikere, kommentatorer, interesseorganisationer og kommunikationsfolk. Det er slet ikke godt nok. Vi vil have en mere kvalificeret debat. Og jeg vil have, at jeres viden bliver brugt meget mere i debatten.

I Danmark investeres der samlet over 57 mia. kr. i forskning, udvikling og innovation. De store investeringer fører til nye løsninger på samfundets udfordringer og til innovation i de danske virksomheder. Det er til stor gavn for Danmarks fortsatte vækst og velstand.  Men vi får endnu større samfundsværdi ud af forskningen, hvis eksperternes nye viden kvalificerer alle vores andres forståelse og holdninger.

Forskningen rejser løbende nye etiske dilemmaer, og nye teknologier griber ind i vores verden og hverdag og skaber forandringer. Det er kompliceret at træffe gode beslutninger, både som borger og politiker. Forskning og viden er derfor vigtigt for at kunne diskutere, i hvilken retning vi vil gå, hvilke løsninger vi ønsker, og hvad vi ikke vil kunne acceptere.

Når vi for eksempel diskuterer, hvordan den såkaldte ældremilliard gør mest gavn for de ældre, kommer diskussionen meget let til at handle om fornemmelser. Det samme gælder på en lang række andre områder som integration, sundhed og pædagogik.

For nylig offentliggjorde blandt andre danske forskere en række nye forskningsresultater, som betyder, at produktionen af bioethanol kan gøres både hurtigere og billigere i fremtiden. Mere og billigere bioethanol kan erstatte fossile brændstoffer og dermed gavne miljøet. 

De nye forskningsresultater går ud på at genmodicifere gær til at producere bioethanol på en meget mere effektiv måde end i dag. Altså en kortere vej til klimavenlig og miljørigtig transport.

Det lyder jo fantastisk! Men hov. Hvad var det nu lige med genmanipulation? Er det ikke noget, vi skal frygte? Genmanipulation er de fleste danskere per refleks skeptiske overfor. Mange husker stadig, hvordan debatten om genmodificerede organismer rasede i 90’erne, og hvordan debatten afslørede en massiv kløft mellem forskningens verden og den brede offentlighed. Mistilliden til genteknologien var så massiv, at det bremsede vigtig forskning.

Den manglende tillid til den nye teknologi og til det forskersamfund, som i vidt omfang talte positivt for genmanipulation, fik enorme konsekvenser for europæisk forskning. Investeringerne i forskningsfeltet var i en vis forstand slået fejl. Mange er i dag enige om, at forskerne ikke i tilstrækkeligt omfang gav sig tid til i offentligheden at diskutere de nye muligheder for anvendelse af teknologien. Man tog ganske enkelt ikke befolkningens bekymringer alvorligt nok og gav sig ikke tid til at lytte og forklare.

Eksemplet viser to ting. For det første at tillid mellem forskere og samfund er helt afgørende, når forskningsresultater skal bruges i virkeligheden. For det andet at manglende åbenhed hos forskere fører til uvidenhed i befolkningen og manglende accept af forskning. Forskerne og samfundet har altså gensidig gavn af dialog. Formentligt havde modstanden og debatten været noget anderledes, hvis der ikke havde været en stemning af fordækt forskning.

Et andet eksempel på manglende forskning i debatten er mit og mange andres ønske om at give alle danskere mere lige muligheder. Vi er mange politikere, der vil give vores højre arm for at kunne skabe flere mønsterbrydere og bedre social mobilitet. Ofte bliver vi, der forsøger at gøre noget, kritiseret for at gøre det forkerte. Men faktum er, at vi alle ved for lidt om, hvad det rigtige er. Vi vil vide mere – der skal forskes og deles. Der skal debatteres på viden – ikke bare på fornemmelser og kæpheste. Af hensyn til os alle.

Derfor sætter jeg nu et arbejde i gang, der skal få flere forskere på banen i den offentlige debat. Netop i dag sidder jeg sammen med 100 centrale aktører fra den danske forskningsverden for at diskutere, hvordan forskere kan blande sig endnu mere i samfundsdebatten.

I den kommende tid vil jeg også indkalde rektorerne fra landets forskende uddannelsesinstitutioner til et idemøde. Og jeg vil gennem det kommende år tage initiativ til at holde flere faglige konferencer om forskeres samfundsengagement og samfundsansvar. Og vigtigst af alt. Jeg er klar til at kigge på, hvordan man øger forskernes motivation for at blande sig. På nogle amerikanske topuniversiteter er det ligefrem et krav, man bliver målt på. Det kunne være en blandt mange muligheder.

Gallup har for nyligt lavet en undersøgelse, der viser, at hele 91 procent af danskerne mener, at forskning og ny teknologi har helt afgørende eller stor betydning, når det drejer sig om at løse fremtidens store udfordringer i Danmark og globalt. Der er altså stor tiltro til, at forskere kan forbedre vores fremtid. Det er kun ganske få, der ikke har tillid til forskerne. 

Så kære forskere, stort set ingen har større tillid i befolkningen end jer. Slet ikke os, der fylder godt i debatten. Den tillid skal I bruge til at blive lyttet til. Til at påvirke os alle. Og til at tale højere. Vi vil gerne have, at I udfordrer vores holdninger til alt fra børneopdragelse til nanoteknologi. Vi vil gerne have jer endnu længere frem i debatten.

Så kære forskere, påvirk os noget mere.

Senest opdateret 13. november 2014