Gå til indhold

Regulering af studieoptag er nødvendig

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) bragt i Kristeligt Dagblad den 31. december 2014.

Gør dimensionering danskerne dumme?

Sprogprofessor Niels Davidsen-Nielsen havde lillejuleaftensdag en klumme i nærværende avis med overskriften: Skal vi nu også være dumme? Indlægget var en kommentar til efterårets debat om dimensionering og regeringens planer om at regulere optaget på de videregående uddannelser.

Forfatteren refererer i indlægget til statsbankerotten i 1813, og indførelsen af undervisningspligten året efter. Det var her, at Kong Frederik VI sagde de berømte ord, at fordi vi er fattige, behøver vi ikke blive dumme. Jeg kan godt lide den historiske reference. For det var en klog beslutning, der blev truffet, da man i en krisetid satsede på uddannelse.

Den beslutning vil regeringen gerne spejle sig i, for vi har som bekendt et mål om, at vi skal have den dygtigste generation i Danmarkshistorien. Det er dog ikke den parallel, som Niels Davidsen-Nielsen drager.

Han mener i stedet, at dimensionering står i modstrid til en prioritering af uddannelse, og at dimensionering gør os dummere. Jeg er naturligvis uenig. For det første er der ikke tale om en spareøvelse. For det andet bliver der ikke samlet set færre uddannelsespladser. Målet med dimensionering er at flytte en mindre del af de samlede uddannelsespladser fra uddannelser med begrænsede jobmuligheder til uddannelser med gode jobmuligheder.

Dimensionering er heller ikke en aflivning af humaniora. Selvom Niels Davidsen-Nielsen lader andet forstå, så vil jeg roligt konstatere, at rygtet om humanioras snarlige død er stærkt overdrevet. Og jeg vil æde min nytårshat på, at der også fremover vil blive undervist i både fransk og tysk på de danske universiteter.

Vi kan ikke undvære humaniora. Vi har brug for kandidater, der ved noget om sprog, kultur og historie. Lige såvel som vi har brug for dygtige kemikere, ingeniører og læger.

Jeg er enig med sprogprofessoren i, at det er noget pjat at kalde nogle fag hårde og andre bløde eller i det hele taget at betragte nogle fag som finere end andre. I den sammenhæng ærgrer det mig dog, at Niels Davidsen-Nielsen bruger udtrykket cand.ubrugelig., som om det er undertegnede, der har klistret det mærkat på nogle uddannelser. Det har jeg ikke. Udtrykket stammer fra en nyuddannet cand.mag., der i et indlæg i Universitetsavisen under overskriften ”En cand.ubrugelig?” beskrev, hvor frustrerende det er at være ledig, når man har brugt mange år på at få en videregående uddannelse.

Der er ingen uddannelser, som er ubrugelige i min verden. Men uden dimensionering får vi for mange nyuddannede kandidater, der ikke kan få et job, hvor de kan bruge de kompetencer, som de har tilegnet sig gennem deres uddannelse.

Regulering af optaget på de videregående uddannelser er måske ikke en populær beslutning, men jeg mener, at det er både en klog og modig beslutning. Og vi kan simpelthen ikke være andet bekendt.

Senest opdateret 06. januar 2015