Gå til indhold

Stilstand er ikke en mulighed på de videregående uddannelser

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen bragt i Politiken den 29. april 2014 under overskriften 'Uddannelse skal føre til job'.

I de seneste knap ti år har vi politikere været meget optagede af at få nok unge ind på uddannelserne. Det har været en stor succes. Regeringens ambitiøse mål om at skabe den bedst uddannede generation i danmarkshistorien er godt på vej til at blive indfriet. Og de videregående uddannelsesinstitutioner har i den udvikling leveret en kraftpræstation.

Men at mange får en uddannelse, er ikke nok. Vi skal ikke kun kigge på, hvor mange der går ind ad døren til de videregående uddannelser, men også kigge på, hvad der sker inde bag dørene. Uddannelserne skal være bedre, og de skal føre til job.

Hvis vi ikke har kvalitet i uddannelserne og en arbejdsstyrke med de rette kvalifikationer, går vi som samfund glip af muligheder, investeringer og arbejdspladser. Vi skal have mod til at være ambitiøse.

Jeg har to klare ambitioner. Vores unge skal tilbydes nogle af de bedste uddannelser i verden. Og vi skal sikre, at de unge kan bruge deres uddannelser til at få et spændende liv og gode job. Uddannelserne skal med andre ord følge med tiden.

Det er et stort og svært mål. For arbejdsmarkedet og den verden, som Danmark konkurrerer i, er i hastig forandring og stiller nye krav. Vores uddannelser er ikke i tilstrækkelig grad fulgt med. Derfor er status quo ikke en mulighed. Der er behov for forandringer og forbedringer.

Det er baggrunden for, at regeringen i efteråret nedsatte et kvalitetsudvalg – Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Udvalgets opgave er at komme med anbefalinger til, hvordan kvalitet og sammenhæng med arbejdsmarkedets behov kan styrkes i de videregående uddannelser. Kvalitetsudvalget har for få uger siden givet deres første anbefalinger. Det er et vigtigt bidrag til debatten.

Nogle af anbefalingerne indebærer grundlæggende ændringer af uddannelsessystemet. Det gælder blandt andet forslaget om fireårige bacheloruddannelser og étårige kandidatuddannelser. Jeg kommer ikke til at haste beslutninger igennem. Det kræver grundige overvejelser og debat. Vi skal blandt andet holde os for øje, at eventuelle ændringer i uddannelsesstrukturen skal spille sammen med den stigende internationalisering af uddannelsessystemet.

Andre af udvalgets anbefalinger handler om temaer, som regeringen også har arbejdet med i noget tid. Vi er enige med udvalget i målene. Regeringen præsenterer derfor nu tre initiativer, der skal sikre, at både de unge og arbejdsmarkedet får mest mulig gavn af uddannelserne.

Vi skal uddanne til job

På de fleste uddannelser er det op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at fastsætte, hvor mange studerende, der optages. Det betyder desværre, at der på nogle studier optages flere, end der efterfølgende er relevante job til. Og for mange studerende må stille sig i arbejdsløshedskøen eller tage job, hvor de ikke kan bruge det, de har brugt år på at gøre sig dygtige til. Det kan vi ikke være bekendt over for de unge – og det betyder også, at vi som samfund ikke får gavn af de færdigheder, som vi alle har været med til at betale for.

Derfor vil regeringen skrue ned for antallet af studerende på nogle uddannelser – og samtidigt holde fast fokus på, hvordan vi øger antallet af studerende på andre uddannelser. Det vil vi for at sikre, at der er bedre sammenhæng mellem, hvor mange unge der uddannes med bestemte færdigheder – og hvor mange der er job til.

Det er ikke nogen simpel opgave at regulere antallet af uddannelsespladser på en smart måde. Kvalitetsudvalget anbefaler i deres rapport én model. Universiteterne er i fællesskab kommet med et andet forslag til, hvordan det kan ske på deres del af de videregående uddannelser. Det er gode forslag, som jeg gerne vil kvittere for. Det er afgørende for regeringen, at det sker på et solidt fagligt grundlag, som dækker alle de videregående uddannelser – ikke kun universiteterne. Tingene skal ses i sammenhæng.

Regeringen er netop nu i gang med at undersøge flere forskellige måder at gøre det på. Vi vil være klar med en model senere i år, så den kan bruges, når de unge skal søge ind på uddannelserne næste år.

Bedre oplyst studievalg

At vælge uddannelse er et af livets mest afgørende valg. Og det er ikke let. Det rejser mange spørgsmål: Hvad interesser mig? Hvad har jeg evner for? Hvad er de fremtidige jobmuligheder? Men svarene er i dag for svære at finde. Godt nok skal uddannelsesinstitutionerne allerede i dag gøre en række oplysninger om uddannelserne tilgængelige. Men oplysningerne er svære at sammenligne og dækker kun en mindre del af de relevante spørgsmål. Det kan blive meget bedre.

Nøjagtigt som vi ønsker en tilstandsrapport, når vi ser på en ny bolig, skal kommende studerende også kende uddannelsernes tilstand bedre. Regeringen tager derfor initiativ til, at relevante oplysninger bliver tilgængelige på en let og overskuelig måde. Og så man kan sammenligne uddannelserne med hinanden. Eksempelvis skal man kunne se den forventede løn og ledighed for færdiguddannede. Man skal også kunne se, hvordan tidligere studerende har vurderet uddannelsen, og i hvor høj grad de bruger deres uddannelse i deres efterfølgende job.

Enklere uddannelsesudbud og bedre faglige miljøer

I de seneste år er antallet af uddannelser steget markant. Siden 2007 svarer udviklingen til, at der er kommet ét nyt uddannelsesudbud om ugen. I dag er der ikke mindre end næsten 1.500 videregående uddannelsesudbud. Det fremmer ikke overskueligheden. Det kan også være et problem for kvaliteten på nogle uddannelser.

Hvis uddannelserne er så små, at der kun er nogle få tilknyttede undervisere, kan det være svært at sikre et solidt, alsidigt og inspirerende fagligt miljø både for undervisere og studerende. Det vil regeringen gøre noget ved. Vi kan ikke over én kam sige, hvornår en uddannelse er for lille. Men fremadrettet må den enkelte nye uddannelse fastsætte mål for optaget, som kan underbygge et stærkt undervisningsmiljø.

Det er et fælles ansvar for regeringen og uddannelsesinstitutionerne at sikre et enklere og mere solidt uddannelseslandskab.

Derfor vil jeg også stille krav om bedre kvalitet i uddannelserne i de kommende udviklingskontrakter, som jeg indgår med uddannelsesinstitutionerne i år. Det skal blandt andet ske ved færre uddannelser og mere solide faglige miljøer. Jeg vil samtidig gøre det lettere at sammenlægge, udvikle og udbyde eksisterende uddannelser, frem for at oprette nye. 

Med de mange uddannelser er også fulgt nye titler, man kan uddanne sig til. Mange er ukendte for både offentlighed og arbejdsgivere. Derfor vil jeg gennemgå de mange titler. Der er behov for en oprydning, så det bliver nemmere for både studerende op arbejdsgivere at koble titler med kvalifikationer.

Kun første skridt

De tre forslag kommer ikke til at stå alene. Der er brug for, at vi går vores uddannelsessystem grundigt igennem for at sikre, at både samfundet og de unge får mest muligt ud af de mange penge og den store energi, der bliver brugt på at gøre vores unge dygtige og idérige. Forslagene er derfor kun første skridt i en samlet indsats for at styrke kvaliteten i uddannelsessystemet. For mig er målet krystalklart. Vi skal have de bedste og mest brugbare uddannelser. Det er den bedste vej til det mål, vi skal finde.

Jeg er sikker på, at studerende, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, eksperter og flere andre har mange meninger om, hvordan vi når frem. Det glæder jeg mig til at diskutere i den kommende tid.

Senest opdateret 26. juni 2014