Gå til indhold

Uddannelse er en hjertesag

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) offentliggjort i Politiken den 15. februar 2014 under overskriften 'Debat: Uddannelse er en hjertesag for de radikale'.

Jeg har fået en stor chance, skriver Politiken på sin lederplads den 9. februar. Og det er helt rigtigt. Ifølge Politiken er min chance som nyudnævnt uddannelses- og forskningsminister "at skabe kontakt til de miljøer, hun gerne skal samarbejde med og ikke bare tryne med en verdensfjern økonomisk logik". Den er jeg helt med på. For uddannelse er en hjertesag for mig og for Radikale Venstre. Det samfund, som vi har været med til at skabe igennem det 20. århundrede, er netop bygget på alle borgeres frie og lige adgang til uddannelse.

Uddannelse er et privilegium, som alle skal have del i, uanset deres sociale baggrund. For uddannelse giver os et rigere og mere spændende liv. Det sætter os i stand til at forfølge vores drømme og udnytte vores potentiale. Uddannelse er derfor noget af det allervigtigste, vi kan investere i, og det er fundamentet for et frit demokrati bestående af kritiske, driftige og oplyste borgere.

Set her højt oppe fra helikopterperspektivet er fordelene ved uddannelser ikke til at overse. Men også når vi kigger ind i hvert enkelt menneskes liv, gør uddannelse en kæmpe forskel. Viden, indsigt, dannelse og færdigheder giver hvert enkelt menneske muligheder og frihed som få andre ting. Det er af de grunde, regeringen investerer massivt i bedre uddannelser. Både for samfundets skyld - og for det enkelte menneskes.

Jeg forstår derfor heller ikke dem, der ser en modsætning mellem at sikre uddannelser, der er relevante for samfundet, og uddannelser, som giver mest mulig mening for det enkelte menneskes liv. For mig er de to ting uløseligt forbundet. De videregående uddannelser skal have en stærk forbindelse til det omgivende samfund. Ellers svigter vi simpelthen de studerende. Hvis ikke de kan bruge den uddannelse, de har knoklet i årevis for at få, fører uddannelse hverken til lige muligheder, til et bedre liv eller til større valgfrihed.

Derfor kan jeg helt klart sige, at det ikke bliver med mig ved roret, at vi holder op med at forholde os til, om uddannelser fører til job. En uddannelse SKAL ruste de unge til de job, de senere skal bestride. For at føle faglig stolthed og identitet er det vigtigt, at man som færdiguddannet kan gøre sig gældende. Og det er vigtigt, at man har den viden og de kompetencer, der skal til for at løfte de opgaver, man bliver stillet. Det vil jeg til enhver tid arbejde for at sikre de studerende.

Men det betyder på ingen måde, at jeg ikke er optaget af dannelse og nytten bred viden. Uddannelse er med til at danne os som mennesker. Det styrker os som selvstændige og kritiske borgere i et demokratisk samfund. Det er også en del af uddannelsers relevans.

Til de dele af uddannelsesmiljøet, som føler, at dette ben af relevansdiskussionen har været forsømt, er her en åben opfordring. Lad mig høre jeres syn på den sag. Gør vi det godt nok i dag? Hvor skal vi sætte ind for at styrke det formål med vores uddannelsessystem?

Jeg glæder mig til at lytte – I hører fra mig.

Senest opdateret 26. juni 2014