Gå til indhold

Esben Lundes ligegyldighed

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) bragt i forskellige regionale medier i uge 3 under overskriften ’Lever han i en anden tidsalder?’.

Nogen gange tænker jeg, at Esben Lunde fra Venstre lever i en anden tidsalder. Nærmere bestemt 1800-tallet, hvor devisen skomager bliv ved din læst var den udsigt, langt de fleste unge havde, når de spejdede ud i fremtiden.

For Esben Lundes interesse for, at alle uanset baggrund får mulighed for at udfolde deres talent og potentiale, kan ligge på et meget lille sted.

I torsdags underskrev bestyrelsesformændene for alle landets videregående uddannelser deres kontrakter for de kommende tre år. Her forpligtigede de sig alle til at uddanne flere unge, som ikke kommer fra hjem, hvor uddannelse er en selvfølge. Det er en opgave, der er blevet taget alvorligt, og som der er kommet nogle gode mål for.

Men Esben Lunde udtalte efterfølgende, at han ville skrotte forpligtelsen om social mobilitet, hvis Venstre kom til magten.

Nu hverken tror eller håber jeg på, at det sker. Men det er alligevel tankevækkende, at Venstres uddannelsesordfører synes, at det er en dårlig idé, at alle unge får mere lige muligheder for at få en god uddannelse.

Det er ikke første gang, at Esben Lunde ytrer sin ligegyldighed overfor unges mulighed for at få kunne udfolde deres potentiale.

Ved et samråd om social mobilitet tilbage i efteråret fortalte jeg historien om Cecilie. Cecilie er fra Falster og blev anbragt udenfor sit hjem som 12-årig. På opholdsstedet fik hun hjælp til at komme videre efter folkeskolen. Nu går hun i 3.g på Nykøbing Katedralskole. Gennem sin gymnasietid har hun haft tilknyttet en mentor. Det går godt, og til sommer regner Cecilie med at læse videre på Roskilde Universitet.

Det var ikke en historie, der påvirkede Esben Lunde. Hans bemærkning var, at vi ikke har brug for et barnepigesamfund, og hvis man bor i Nykøbing, så er der måske mere brug for en, der har en kort uddannelse.

Den kommentar har skurret i mine øre lige siden. Og jeg kan stadig ikke få det til at give mening. For os radikale er lige muligheder - også for dem, der ikke er født i kernefamilier med hyggeaftener - et af vores kæreste mål.

Vi har ikke alle samme udgangspunkt, men vi bør have lige muligheder.

Jeg er selv opvokset i Birkerød. Min far havde en god stilling, og min mor var iværksætter. Jeg kommer fra et hjem med klaver og bøger i reolerne. Det var ligesom ventet, at jeg valgte gymnasiet og senere tog en lang videregående uddannelse. Havde jeg boet et andet sted, og havde mine forældre lavet noget andet, var det mere tvivlsomt, om jeg var gået den vej.

Nu er det ikke sådan, at alle skal gå i gymnasiet eller sidde og boge den på universitetet. Men alle skal have mulighed for at tage en uddannelse, så de kan udvikle og udfolde deres talent.

Det handler om mennesker ligesom Cecilie. Men i dag taler tallene for sig selv. Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Gentofte Kommune, vil 79 procent tage en videregående uddannelse. I Lolland Kommune vil det derimod kun være omkring halvdelen. Og sandsynlighed for at få en kandidatuddannelse er ti gange så stor, hvis dine forældre har en kandidatuddannelse end, hvis de er ufaglærte.

Der er lige adgang til uddannelse i Danmark. Men skævhederne er til at få øje på. Undtagen for Esben Lunde. Han ser ingenting. Eller også er han bare ligeglad.

Senest opdateret 19. januar 2015