Gå til indhold

Høje forventninger til både uddannelsesinstitutioner og de studerende

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV) bragt i Berlingske den 23. januar 2015.

Vi har i Danmark en god tradition for brede forlig inden for områder af stor samfundsmæssig betydning. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor der er brug for det lange lys, og hvor hyppige retningsskift ikke altid er af det gode. Derfor har vi forlig omkring universiteterne, om SU, om læreruddannelsen osv.  

Derfor mødes jeg også tit med Venstres Esben Lunde Larsen for netop at diskutere disse spørgsmål. Langt hen ad vejen er vi heldigvis enige, men somme tider bliver jeg meget overrasket. 

Som nu i Berlingske Søndag, hvor Esben Lunde pludselig anklager mig for at have givet Kvalitetsudvalget en bunden opgave, som fører til, at dens konklusioner bliver "ikke-anvendelige". Og mere specifikt at fokus i rapporten er på institutioner og ikke på de studerende, samt at jeg skulle fylde verden med varm luft ved ikke at understrege de unges eget ansvar for at møde velforberedte op til undervisningen. 

Det er noget værre sludder.

For det første har Kvalitetsudvalget ikke fået en bunden opgave. Det har fået stillet en opgave; nemlig hvordan kvaliteten og relevansen i uddannelserne kan øges. Men pointen har netop været, at udvalget skulle tænke ud af posen og være uafhængigt i forhold til minister, forligskredse, rektorer osv. 

For det andet er jeg forundret over kritikken af, at anbefalingerne skulle være rettet mod uddannelsesinstitutioner og ikke de enkelte studerende. Det er nye toner fra Esben Lunde.

Den røde tråd i anbefalingerne er konkrete forslag til, hvordan undervisning og det at undervise kan opprioriteres, hvordan den dygtige underviser kan støttes og vigtigheden af en aktiv studiekultur på fuld tid. Det er forslag til, hvordan hverdagen kan gøres bedre. Det er præcist rettet mod den hverdag, de studerende befinder sig i. De studerende har et stort medansvar. Men de skal først og fremmest have mulighed for at studere på fuld tid.  

Men vi skal også være forsigtige i forhold til, hvor langt vi fra politisk side skal gå ind i hverdagen på de enkelte uddannelser. Krav til deltagelsespligt giver mening nogle steder og andre steder slet ikke. Det må institutionerne selv håndtere. Derfor er det relevant også at fokusere på den betydning, som uddannelsesledere og ledelserne i almindelighed har.  

Og så til sidst: Esben Lunde lægger op til, at vi skal tage en værdidebat med de studerende om deres eget ansvar for at være forberedte og for at deltage i studierne. Hvad er det helt præcist, Esben Lunde mener? Hvem vil være uenige i det synspunkt? Værdidebatter er OK, men der er en hverdag, og den hverdag er Esben Lunde vist allerede ved at være kommet langt væk fra.

Selvfølgelig har de studerende selv et ansvar. Og jeg har stor respekt for godt med nattesøvn, lange løbeture, kolde brusebade og nyredt hår. Men jeg tror ikke, det er nok. Det handler også om spændende studiemiljøer, faglige udfordringer og at rammerne for at lære er i orden.

Senest opdateret 27. januar 2015