Det ærgrer mig, når tillidsrepræsentanterne på pædagoguddannelserne på VIA University College skriver her i Magisterbladet, at økonomiske udfordringer på pædagoguddannelsen går ud over kerneydelserne i uddannelsen. For jeg mener ikke, at det altid er økonomi, som er løsningen på manglende kvalitet.
Det er ikke nogen hemmelighed, at pædagoguddannelsen har været meget omtalt i den seneste tid; ikke mindst i medierne, hvor manglende feedback har fyldt flere forsider. Dog er billedet tegnet alt for dystert op.
Efter den massive kritik besøgte jeg selv UC Lillebælt i Odense. Og jeg må indrømme, at det var lidt af en øjenåbner.
For modsat det indtryk, som medierne gav, så var der faktisk rigtig god undervisning i klasselokalerne i Odense. Og jeg ved også, at UC Sjælland sidste år arbejdede intenst med at øge kvaliteten i undervisningen, hvilket ifølge studerende og undervisere har ført til et højere fagligt niveau og mere engagerede undervisere.
UC Sjælland er et godt eksempel på, at flere penge ikke nødvendigvis er det eneste svar.
Sidst men ikke mindst er samtlige pædagoguddannelser for nyligt blevet akkrediteret, hvilket betyder, at kvaliteten er i orden, når det kommer til spørgsmål som læringsudbytte, indhold, tilrettelæggelse og undervisere. Så helt skidt står det altså ikke til.
Når det så er sagt, så giver jeg tillidsrepræsentanterne fra VIA ret i, at der er kvalitetsudfordringer flere steder. For eksempel er det ikke acceptabelt, når studerende ikke får feedback!
Jeg har ikke et stort årligt millionbeløb ekstra til uddannelsen, som vi kan lave bedre kvalitet for. Men vi kan også få meget for det, vi allerede har. Og jeg har store forventninger til pædagoguddannelsen i fremtiden. Undervisning, vejledning og feedback til de studerende gennem hele deres uddannelse bør være førsteprioritet.
Jeg tror på, at en del af professionshøjskolernes arbejde med at forbedre indsatsen er at finde inspiration de steder, hvor det går godt – ligesom eksemplet på UC Sjælland. For ved at samarbejde kan professionshøjskolerne lettere finde svar på centrale spørgsmål som for eksempel, hvordan man udvikler en effektiv feedbackkultur, der gør de studerende dygtigere.
Det er netop ét af de spørgsmål, professionshøjskolerne bør stille sig selv, og som de også kan finde svaret på.
Jeg har derfor et ønske: Lad os være åbne og samarbejde om at gøre kvaliteten i uddannelserne endnu bedre. Ved at inspirere hinanden, lære af hinanden og dele information om timetal og vejledningstimer kan vi styrke uddannelserne og gøre det lettere for kommende studerende at træffe et oplyst uddannelsesvalg.
Det handler ikke om at udstille dem, der halter bagefter, men om at fremhæve de steder, hvor det heldigvis går rigtig godt, og hvor andre kan lade sig inspirere.