Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Forskning kan give os nærværet og den menneskelige kontakt tilbage

Forskning kan give os nærværet og den menneskelige kontakt tilbage

Debatindlæg af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bragt i Jyllands-Posten den 14. maj 2020.

På Aalborg Universitet står en grå kasse på størrelse med en klassisk, stationær computer. Der stikker en tyk slange ud af siden. For enden sidder en plasticpose.

Pludselig bliver posen fyldt med luft. Et øjeblik senere tømmes den igen. Så går det forfra. Man skulle tro, at maskinen trækker vejret. Og det er faktisk lige præcis, hvad den gør. Det er en nødrespirator. Den er udviklet af forskere på bare 14 dage. Den består af cirka 25 forskellige industrikomponenter, der er til at få fat på. Opskriften er lagt ud til hele verden – open source – til fri afbenyttelse.

Eksemplet viser, hvor fuldstændig afgørende forskning er for, at vi kommer gennem den svære tid, vi befinder os i. En tid, hvor vi lider afsavn. En tid, hvor vi længes efter nærvær. En tid, hvor ensomheden sætter sig i os; både blandt unge og gamle.

Det, jeg selv savner allermest, er at se mine børn lege med deres bedsteforældre. Den ubegrænsede kærlighed, der før viste sig ved et kæmpe knus, viser sig nu primært som en lille tåre i øjenkrogen over facetime. Det bliver så tydeligt for os i de her dage, hvor fuldstændig fundamentalt det er at være sammen med andre mennesker.

Midt i al nøden giver forskningen os håb. Håb om at blive klogere. Håb om at finde nye våben at sætte ind mod pandemien. Alt sammen med det formål at genvinde hverdagen. At få nærværet og den menneskelige kontakt tilbage på fuld kraft i vores liv.

Det er fascinerende at se, hvor meget håb der er at finde i de danske forskningsmiljøer. Overalt i Danmark knokler forskere for at finde løsninger på, hvordan vi kommer bedst ud af den sundhedsmæssige krise. Nødrespiratoren er ét ud af 19 forskningsprojekter, som regeringen har støttet gennem en ekstraordinært hurtig proces.

Vi har samlet set afsat 150 millioner kroner til den mest akutte coronaforskning, fordi vi gerne vil blive klogere hurtigt. Og vi er kommet hurtigt i gang, takket være en stærk, fælles indsats, hvor forskere har kunne fremlægge vigtige projekter, ligesom vi har vurderet og udvalgt i lyntempo. Det er sket med bred opbakning fra alle Folketingets partier, som har taget medansvar.

De 150 millioner kroner skal gøre os klogere på Corona fra mange forskellige vinkler. Hvordan påvirker virussen gravide kvinder og nyfødte? Hvordan fremstiller vi en test, som du og jeg kan tage hvor som helst og få svar på ti minutter? Kan antistoffer fra tidligere patienter være med til at helbrede dem, som er indlagt nu? Hvordan bygger vi en nødrespirator?

Når vi bliver klogere og opfinder nyt, kan vi bedre bekæmpe virus og epidemi. Samtidig kan vi give myndigheder og beslutningstagere et bedre grundlag, når der skal træffes beslutninger.

Man kunne indvende, at vi i Danmark vel bare kan vente på det store, udenlandske gennembrud. Hvorfor overhovedet bruge pengene? Blandt andet fordi vi har forskere i verdensklasse. Det kan jeg sige uden at overdrive. For mig er det en selvfølge, at de kræfter skal deltage i den globale kamp mod corona. I kampen for behandling og udvikling af en mulig vaccine. Dét, at landene kan udveksle viden, kræver, at der er noget at udveksle. At vi får danske forskningsresultater på bordet. Oveni kommer, at det en kæmpe værdi for sygehusvæsenet og myndighederne herhjemme, at vi selv har handskerne på. At vi gør os vores egne erfaringer.

Men der venter et langt, sejt træk forude. Derfor er bevillingen til de akutte forskningsprojekter også kun en del af en større indsats. Vi skal samtidig deltage aktivt i det internationale samarbejde. Blandt andet det samarbejde, der handler om at udvikle vaccine og medicinsk behandling.

På længere sigt melder spørgsmålet om, hvordan vi forbereder os på fremtidige epidemier. Også her skal der findes svar. Der er mange grunde til, at coronaforskningen er en topprioritet i disse måneder. Det er forskningen, der skal give os nærværet og den menneskelige kontakt tilbage.

Senest opdateret 14. maj 2020