Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Mistrivsel må ikke blive en politisk kampplads

Mistrivsel må ikke blive en politisk kampplads

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bragt i Avisen Danmark 10. februar 2020.

Flere unge og studerende er stressede. Det er et faktum. Faktisk er unge den mest stressede befolkningsgruppe i Danmark. På de videregående uddannelser oplever knap hver femte studerende altid eller ofte stærke symptomer på stress i forbindelse med deres uddannelse.

Mange unge føler sig pressede, ensomme, og føler ikke, at de er gode nok. Det er et samfundsproblem, som regeringen tager meget alvorligt. Vi vil have vendt kurven. De unge skal have det bedre. Vi skal derfor blandt andet have skabt studiemiljøer og rammer for uddannelse, som de unge trives bedre i, end de gør i dag.

Derfor undrer det mig, at De Konservatives Mai Mercado og Katarina Ammitzbøll, i et indlæg her i avisen (28/1), skriver, at der ikke er evidens for, at et højt præstationsræs og fokus på karakterer giver lavere trivsel. Selvfølgelig spiller det ind. Det viser flere analyser.  

For eksempel viser en trivselsmåling på gymnasierne, at halvdelen af eleverne tit føler sig pressede på grund af karakterer. Og når det gælder følelsen af pres på grund af egne krav og forventninger til skolearbejdet, føler næsten syv ud af ti af pigerne sig tit pressede.  

Selvfølgelig kan debatten om præstationssamfundet ikke isoleres til uddannelserne. Der tegner sig et billede af, at det er i koblingen mellem præstationskravene i uddannelsessystemet og det generelle høje forventningsniveau til ungdomslivet, at oplevelsen af pres rammer nogle unge. Det er et samfundsproblem, vi skal forsøge at løse. Og fra politisk side skal vi naturligvis gøre alt for at se på, hvad vi kan skrue på, så flere unge kommer til at trives bedre.

Og der er slet ingen – i hvert fald ikke i regeringen – der taler om snuptagsløsninger eller helt at droppe karakterer, sådan som Mai Mercado og Katarina Ammitzbøll påstår.

Vi vil gerne se på optagelsessystemet til de videregående uddannelser. Blandt andet så et for stort fokus på karakterer ikke bidrager til unges mistrivsel eller skævvrider deres studievalg. Karakterskalaen skal også ses efter i sømmene. Vi skal ikke have en model, som i dag, hvor springene mellem trinene er meget store, og hvor man begynder på toppen og bevæger sig nedad efter fejl. Man skal belønnes for at tage chancer, tænke frit og bruge det, man har lært.

Debatten om karakterer skal ikke være for og imod. Et enten eller. Karaktererne skal blive ved med at være der. Opgaven er at finde ud af, hvordan vi bruger karaktererne fornuftigt. Karakterer skal nemlig bruges og gives på en måde, så de støtter op om læring og giver den enkelte klarhed. Men hvis karaktererne fylder for meget og skubber i retning af ren præstation frem for lysten til at lære, så det går ud over undervisningen og måden, den enkelte lærer stoffet på.

Det er afgørende forandringer, som får stor betydning for mange mennesker. Derfor lægger vi også op til et grundigt eftersyn af både optagelsessystemet og karakterskalaen, inden vi vælger, hvilken vej vi skal gå. Så at tale om panikløsninger, som de to konservative gør, er skudt helt ved siden af målet.

Regeringen er allerede i gang med et grundigt arbejde for at forbedre trivslen for unge og studerende. Vi afskaffer uddannelsesloftet, som har lagt et unødigt pres. Alt for mange unge har taget loftet som et signal fra os politikere om, at de ikke har måtte vælge forkert. Det stopper nu. Men det sker ikke med Mai Mercados og Katarina Ammitzbølls gode vilje. De Konservative stemmer nej til at afskaffe uddannelsesloftet.

Jeg har også oprettet et kontor i Uddannelses- og Forskningsministeriet for Unges Trivsel for at få mere viden, se på hvordan vi kan skabe bedre rammer for studerende på uddannelserne og i det hele taget koordinere indsatsen, så vi rammer rigtigt og får gjort noget ved problemet. Og senest har regeringen givet de videregående uddannelser 25 millioner kroner til at afprøve ting, som kan være med til at styrke de studerendes trivsel. Øvelsen går kort sagt ud på at få viden gennem handling, så vi bliver klogere på, hvordan studerende kan trives bedre.

Det er ikke fordi, der skal stilles færre krav til de unge på uddannelserne. Tværtimod. Der skal til gengæld være klare krav og forventninger. Det handler om gennemsigtighed og om, at man som ung og studerende kan navigere i kravene og finde sine ben.

Som politikere må vi ikke være blinde for den virkelighed, der møder vores unge. Vi skal lytte, før vi kan forstå og handle. Men frem for alt må vi ikke gøre spørgsmålet om unges trivsel til en politisk kamplads. 

Senest opdateret 11. februar 2020