Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Sådan skal vi prioritere vores grønne forskning

Sådan skal vi prioritere vores grønne forskning

Kronik af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen bragt i regionale dagblade i uge 41.

Prøv at forestille jer teknologi, der indfanger store dele af den CO2, vi udleder. Som en slags maskine fra Ghostbusters, der suger CO2 ud af luften og deponerer den dybt nede i undergrunden. Eller en teknologi, der kan omdanne vindmøllernes grønne strøm til grønt brændstof? Det lyder som sci-fi, men teknologierne er faktisk så langt, at de med en målrettet indsats kan blive til konkrete løsninger på at fjerne den CO2, som fører til en hastigt varmere klode. 

Forskningsprojekter skal omsættes til virkelighed, og det skal ske så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre. Vi har fra regeringens side sat det ambitiøse mål, at vi skal have reduceret Danmarks drivhusgasudledning med 70% inden 2030. Det er ikke et tal grebet ud af luften. Det er en målsætning, som klimavidenskaben mener, er ren og skær nødvendighed.

Regeringen præsenterer derfor nu en grøn forskningsstrategi, så der bliver sat en klar grøn retning for indsatsen i de kommende år. På den måde vil vi skabe de bedste vilkår, så forskerne sammen med erhvervslivet hurtigst muligt kan udvikle de grønne teknologier, der er helt afgørende i klimakampen. For på ét årti skal vi sænke udledningerne næsten lige så meget, som vi har gjort det over de seneste tre årtier. Det kræver en indsats, der går på to ben: Politiske tiltag, der sikrer reduktioner nu og her – og så langsigtede investeringer i særligt forskning og udvikling, der kan give reduktioner på sigt.

Fire missioner

Den grønne forskningsstrategi består af fire indsatsområder, som vi kalder grønne missioner.

Konkret går den første mission ud på at udvikle og modne den teknologi, der gør det muligt at indfange og lagre den CO2, vi ikke umiddelbart kan undgå at udlede. Med den anden mission vil vi sætte turbo på udviklingen af syntetiske grønne brændstoffer til transport og industri. På den måde kan transportformer som fly, skibe og lastbiler, der ikke kan elektrificeres direkte, i stedet skifte fra fossilt til grønt via såkaldt Power-to-X, hvor grøn strøm fra bl.a. vindenergi omformes til bæredygtige brændsler.

Den tredje mission er centreret om landbruget, hvor vi har brug for reelle nybrud for at lykkedes med at nedbringe drivhusgasudledningerne i større skala. Der kan for eksempel være tale om nyt foder til køerne, så de udleder mindre metan. Endelig har den fjerde mission til formål at gavne både klima og miljø ved blandt andet at udvikle nye produktionsmetoder, så vi for eksempel kan blive bedre til at genanvende plast.

Med en klar prioritering af disse fire grønne missioner mener vi, at forskning kan gøre den største forskel for at skabe de gennembrud, der gør, at vi kan nå i mål med vores klimamålsætning. Løsninger, der ikke bare vil kunne bruges i Danmark, men udrulles globalt til gavn for klimaet og danske virksomheder.

Økonomisk og politisk pedal

Allerede sidste år skruede regeringen kraftigt op for den grønne forskning og øremærkede mere end to milliarder kroner til området med finansloven for 2020.

Regeringen vil med sit oplæg til fordelingen af forskningsreserven i 2021 bygge oven på det høje grønne offentlige forskningsniveau i år. Som led heri foreslår vi at prioritere 750 millioner kroner til de fire konkrete grønne missioner, der viser stort grønt potentiale.

Men når det gælder grøn forskning, der skal være med til at løse akutte klima-udfordringer, er det ikke nok at holde den økonomiske pedal i bund – politisk skal vi også have modet til at dreje på rattet og prioritere i hvilken retning, grøn forskning skal flytte sig hen. Vi har en forpligtelse til at sørge for at forske i den retning, hvor det kan bidrage mest til at nedbringe vores belastning på klimaet. Det er det vi gør med den grønne forskningsstrategi.

Vi investerer så massivt, som vi gør i grøn forskning, fordi vi har et ansvar for, at pengene på den bedst mulige måde resulterer i udviklingen af de nye grønne teknologier, som vi er så afhængige af. Vi siger politisk, hvor vi vil hen, og hvilken udfordring vi vil løse, men vi siger ikke hvordan. Den frihed har forskerne naturligvis. Det er vigtigt.

Dansk forskning er af høj kvalitet

I Danmark har vi ikke alene et ønske om at gå forrest i klimakampen, vi har også nogle af de bedste forudsætninger for at gøre det.

Dansk forskning er af høj kvalitet – også internationalt set. Det viser samtlige analyser og tal, vi ligger inde med. Og vi har gennem vores erhvervsliv et rigtig godt udgangspunkt for sammen at skabe løsninger, der gør det muligt at nå i mål med de nødvendige målsætninger for den grønne omstilling.

Regeringen har gennem de 13 klimapartnerskaber haft en tæt dialog med erhvervslivet om, hvordan vi i fællesskab kan løse klimaudfordringerne, så vi samtidigt skaber grønne arbejdspladser i Danmark. Den grønne omstilling skal være en win-win for det danske samfund, det er en klar målsætning. 

Vi fik Klimapartnerskabernes anbefalinger i marts 2020, og dem har vi haft med på tegnebrættet, da vi gik i gang med de første skitser til den grønne forskningsstrategi. De anbefalinger har vi lyttet til. De var klare omkring, hvordan Danmark fortsat kan være et grønt foregangsland, hvor vi alle arbejder mod det samme mål og høster frugterne sammen. Strategien skal give et rygstød til dansk konkurrenceevne, eksport, job, velfærd og velstand og må aldrig skabe øget ulighed i vores samfund.

Strategien sætter retning for alle

Strategien skal også sætte retning, så andre kan følges sammen med os og ved, hvor regeringen i årene fremover vil fokusere i prioriteringen af de offentlige midler til forskning, innovation, udvikling og demonstration. Vi vil således give virksomheder og private fonde mulighed for at byde ind, så indsatsen geares med private midler og får mest muligt slagkraft. Vi håber, at det giver bedre afsæt for universiteterne og de offentlige og private fonde samt erhvervslivet, for at prioritere deres egne midler og aktiviteter i samme retning.

Universiteterne kan f.eks. prioritere flere ph.d. uddannelser, hvis forskningsaktiviteter ligger inden for missionerne, og erhvervslivet kan med fordel indgå samarbejder med universiteterne for at udvikle ny viden inden for de fire områder. De ved nu, at vi stiller offentlige forskningsmidler tilgængelige i en årrække. Den flerårige horisont giver sikkerhed til langstrakte satsninger.

Det er vores store ønske, at vi alle skal arbejde mod realiseringen af de samme mål og ambitioner. Vi bliver også løbende klogere, så nye missioner kan komme til gerne i samarbejde med universiteterne, erhvervslivet og de private fonde. På den måde kommer vi til at bevæge os hurtigere og skabe den størst mulige effekt i forhold til klima, miljø og samfundsøkonomi.

Vi skal ved hjælp af teknologi, innovation og ændringer i vores levevis skubbe udviklingen i en ny retning. Vi skal gøde jorden for et mere klimavenligt landbrug. Vi skal udvikle og optimere teknologier til at producere vedvarende energi. Vi skal kunne lagre energi, indfange CO2’en og udvikle grønne brændstoffer, så vi kan rejse og leve uden, at det bringer vores klode i knæ.

Vi skal allerede i udviklingen af plastik stile mod, at den er designet til genbrug eller genanvendelse. Knækker vi denne plastnød, rummer det samtidigt muligheden for en stort eksporteventyr til en verden, der sukker efter holdbare løsninger på vores udfordring med plastik.

Vi skal med andre ord udvikle alternativer til status quo.

Med den nye grønne forskningsstrategi har vi sat retningen, så der er fokus på nutid og fremtid. På ansvarlig vis og i klimaets interesse skærer ned på drivhusgasudledningen nu og her – samtidig går vi målrettet efter ikke blot fremtidens reduktioner, men fremtidens grønne samfund. Vi ved, hvor vi skal hen. Nu skal vi færdigøre værktøjerne til at nå i mål.

Senest opdateret 05. oktober 2020