Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Sexismeproblemer på studierne begynder helt ved det kønnede legetøj, vi giver vores børn

Sexismeproblemer på studierne begynder helt ved det kønnede legetøj, vi giver vores børn

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bragt i Information 16. juni 2021.

Vi har et problem med sexisme på de videregående uddannelser i Danmark. Men problemet starter lang tid, før de unge begynder at læse.

De fleste forældre og kommende forældre kan sikkert genkende det. Efter skanningen i uge 20 finder man ud af, om det lille barn i maven er en dreng eller en pige. Og så begynder det. Lyserødt eller lyseblåt strikketøj fra bedsteforældre. Kommentarer om fodboldtræning eller gymnastikundervisning. Prinsesse eller vildbasse. Drengestreger eller pigefnidder. Inden det lille nye menneske overhovedet er kommet ud i verden, er der et hav af forestillinger og forventninger, som er baseret på barnets køn.

De forventninger og fordomme følger med hele vejen gennem børnelivet og smitter af på børns ideer om, hvad de kan og vil med deres liv. Det har desværre bidraget til et kønsopdelt uddannelsessystem, som skaber grobund for sexisme.

I forrige uge kunne mit ministerium præsentere resultaterne af en undersøgelse af sexisme på de videregående uddannelser. 12 procent af de adspurgte – det svarer til 11.000 studerende – har svaret, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, fysisk sexisme og/eller verbal sexisme. Og problemet er størst på de uddannelser, hvor kønsfordelingen er skæv, og kvinderne er i undertal.

Først og fremmest er det fuldstændig uacceptabelt, at nogen bliver udsat for sexisme på vores videregående uddannelser. Jeg er glad for, at vi nu har fået et overblik over problemet. Men undersøgelsens resultater viser også, at det er et problem, der er blevet ignoreret for længe, og der skal et større arbejde i gang. Uddannelsesinstitutionerne har et ansvar for at skabe et trygt studiemiljø, hvor det er tydeligt for enhver, at nedladende kommentarer i klasseværelset eller uønskede berøringer i fredagsbaren er uacceptabel adfærd. Og det vil komme til at fylde noget i min fremadrettede dialog med uddannelsesinstitutionerne at følge op på, at det sker.

Jeg har som minister et ansvar for at tage fat om det her problem sammen med uddannelsesinstitutionerne, men som nævnt er det ikke et problem, der opstår ud af den blå luft, når unge starter på en videregående uddannelse. Der findes nogle meget klare ideer om køn, som vi som samfund dyrker fra fødegangen til folkeskolen til forelæsningssalen. Vi skal derfor tage fat langt tidligere, hvis vi vil gøre op med sexisme på vores uddannelser. Det er ikke noget, vi kan lovgive os ud af. Det kræver en kulturændring. Og den begynder hos os selv.

Jeg er selv mor til både en dreng og en pige, og jeg kan allerede se, hvordan de bliver mødt forskelligt af omverdenen. Det legetøj, der bliver tilbudt min dreng, er klodser og biler, der inspirerer til teknik og logiske færdigheder. Mens legetøj målrettet min datter er dukker og pynteting, som lærer hende om omsorg og udseende. Samtidig har jeg lagt mærke til, at mine børn ofte bliver mødt med forskellige ord. Min dreng bliver kaldt sej og vild, mens min datter bliver kaldt sød og fin.

Det kan lyde som småting, men undersøgelser viser, at overfokusering på kønsforskelle, for eksempel kønnet legetøj og sprog, gør en stor forskel for menneskers præferencer og færdigheder. Faktorer, som spiller en stor rolle, når unge senere i livet skal vælge uddannelsesvej, og som gør det sværere for unge mænd at se sig selv som sygeplejersker eller pædagoger og for unge kvinder at se sig selv som fysikere eller tømrere. Det skaber et kønsopdelt uddannelsessystem, som giver grobund for sexisme.

Det skal vi simpelthen have gjort op med. Selvfølgelig fordi sexisme og krænkende adfærd er uacceptabelt, og fordi børn ikke skal begrænses af forældede kønsroller. Men også fordi vi som samfund har brug for dygtige og dedikerede pædagoger og ingeniører, så det nytter ikke noget, hvis halvdelen af de unge vælger bestemte fag fra per automatik på grund af nogle fastlåste ideer om, hvad mænd og kvinder kan og bør. Vi går som samfund glip af alt for meget talent, ideer og innovation, hvis vi holder fast i ideen om, at køn definerer, hvem vi er, og hvad vi kan. Og vi gør vores uddannelser sårbare for sexismeproblemer, når vi understøtter et kønsopdelt uddannelsessystem.

Jeg har et ansvar som minister for at sikre, at der ikke er sexisme på vores videregående uddannelser. Jeg har et ansvar som forælder for ikke at lade ideer om køn diktere mine forventninger til mine børn. Vi har et fælles ansvar som samfund for at gøre op med gammeldags kønstænkning. Uanset om man er dreng eller pige, har man ret til at blive mødt som den, man er. Uanset om man er mand eller kvinde, skal man have mulighed for at studere det, man har lyst til i et trygt studiemiljø.

Senest opdateret 16. juni 2021