Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Sprogene er vigtige – og ikke et levn fra fortiden

Sprogene er vigtige – og ikke et levn fra fortiden

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) bragt på Folkeskolen.dk og i Fagbladet Folkeskolen - i forkortet udgave - januar 2022.

For nylig spurgte jeg i mit departement, hvem der kunne hjælpe mig, hvis jeg skulle skrive en tale på tysk. Jeg er fra Sønderjylland, kommer i sammenhænge , hvor der for eksempel er tyske repræsentanter eller virksomheder, så det kunne jo godt blive relevant. Der blev kigget nervøst rundt i lokalet, og der var ikke nogen, der lige meldte sig klar til at bistå mit den deutschen Verben.

De tyske kundskaber savnes flere steder. Der mangler tysklærere i folkeskolen. Der mangler studerende på tyskuddannelserne. Og erhvervslivet mangler ansatte, der kan begå sig på tysk. Det samme kan siges for fransk. Derfor har regeringen sammen med alle Folketingets partier afsat 40 mio. kr. til blandt andet at styrke de to sprog på universiteterne og på læreruddannelsen.

I foråret kørte en heftig debat omkring faget tysk i folkeskolen. En lærer foreslog endda at fjerne tyskundervisningen fra skemaet, så skoledagene kunne blive kortere. Hun sagde, at tysk på skoleskemaet er et levn fra fortiden.

Jeg kunne ikke være mere uenig.  Sprogkundskaber er vigtige for samhandel, samarbejde og forståelse for forhold i andre lande. Og man kan næsten ikke begynde undervisningen for tidligt. Derfor skal vi også have endnu flere dygtige lærere og undervisere med gode kundskaber i tysk og fransk. Engelsk kan ikke stå alene.

Men desværre har vi de seneste år set en nedgang i antallet af studerende, der søger ind på de to sproguddannelser, ligesom frafaldet på uddannelserne er højt. Det er skidt. For en kortlægning lavet for Det Nationale Center For Fremmedsprog har for nylig vist, at der i fremtiden kan blive mangel på både folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk.

Udviklingen sker i en tid, hvor erhvervslivet efterspørger medarbejdere, som taler tysk.  I værste fald risikerer manglende tyskkompetencer i Danmark at mindske eksporten til Tyskland. Tyskland er Europas største økonomi. Tyskland er Danmarks vigtigste handelspartner, så virksomhederne har naturligvis brug for medarbejdere, der mestrer tysk og forstår at begå sig i det tyske samfund. Den efterspørgsel må vi forvente kun vil stige i fremtiden – især efter Brexit.

Det handler også om kulturel forståelse og bånd til et naboland.  I det hele taget har tysk, netop på grund af de tætte geografiske, kulturelle og økonomiske bånd mellem Tyskland og Danmark, en sproglig særstatus i Danmark som vi skal bevare og udvikle.

Regeringen afsætter nu i enighed med Folketingets partier 40 millioner kroner til at sætte gang i en række initiativer, som skal gøre det mere attraktivt at læse både universiteternes tysk- og franskuddannelser og at have tysk og fransk som undervisningsfag på læreruddannelsen – blandt andet ved at give flere studerende mulighed for at træne deres praktiske sprogkundskaber med mere fokus på det talte sprog.

Pengene skal gå til, at professionshøjskoler og universiteter over de næste år får styrkede muligheder for at afprøve forskellige tiltag. Det kan være flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne, intensive sprogforløb til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag, og mulighed for at flere lærerstuderende kan komme i praktik i Tyskland og Frankrig.

Jeg ved godt, at udfordringerne ikke bliver løst med et snuptag eller med penge alene. Der er behov for et vedvarende fokus på at genskabe respekten for fremmedsprog som en kompetence. Vi skal have en stærk sproglig fødekæde gennem uddannelsessystemet, så vi også i fremtiden har dygtige folkeskolelærere, gymnasielærere og kandidater til erhvervslivet, der taler tysk. Og jeg har nu også lokaliseret dygtige tyskkyndige i ministeriet, der er klar til at hjælpe med taler.

Senest opdateret 18. januar 2022