Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Kronikker og debatindlæg Vi skal forbedre behandlingen for alle patienter – også dem som industrien ikke kan tjene penge på

Vi skal forbedre behandlingen for alle patienter – også dem som industrien ikke kan tjene penge på

Indlæg af uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen og Stinus Lindgreen, forskningsordfører (RV) bragt i Politiken lørdag d. 4. december 2021 under overskriften Alle patienter skal have gavn af forskningen

Hver dag går tusindvis af patienter igennem svingdøren til hospitaler, klinikker og lægehuse. Men hvor meget vi ved om deres behandling, hvor godt den virker, og hvordan den kan forbedres, er der stor forskel på afhængig af den enkeltes diagnose. Den forskel skal gøres mindre. Vi vil ikke fra politisk hold se til, mens nogle patientgruppers behandlinger bliver toptunet af private investeringer, mens andre patienter går under radaren. Vi skal kunne tilbyde alle patienter den bedste behandling – uanset hvad de fejler.

Når vi skal udvikle nye behandlinger eller forbedre de eksisterende behandlingsformer, så er det den kliniske sundhedsforskning, der kommer i spil. Den finder, som navnet antyder, typisk sted i en hospitalsklinik, hvor læger følger patienter over længere tid og altså i en periode både behandler og forsker.

Den kliniske sundhedsforskning gør, at patienter kan slippe med færre bivirkninger og komme hurtigere på benene. Den skaber stor værdi for patienter og for sundhedssektoren. Men vi har i dag to udfordringer. Dels er den kliniske forskning ikke altid en god forretning for industrien. For hvad skal man tjene penge på, hvis man ’bare’ skruer på allerede eksisterende behandlingsformer? Dels ser vi også, at nogle, endda store, patientgrupper falder uden for skiven af, hvad de store forskningsfinansierende fonde typisk beskæftiger sig med.

Virkeligheden er derfor, at der er stor forskel på, hvor nemt det er at rejse penge til klinisk forskning. Mens der er gode muligheder for forskning i eksempelvis kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, så nyder patienter med en række kroniske sygdomme eller dobbeltdiagnoser ikke samme interesse fra industrien eller fondene.

Den ulighed har vi som politikere et ansvar for at rette op på. Derfor har regeringen og samtlige af Folketingets partier for nylig øremærket 130 millioner kroner til den patientnære og uafhængige kliniske forskning som en del af aftalen om fordeling af forskningsreserven for næste år. Fordi det er vores ansvar at sikre, at alle patienter får de bedste behandlinger – uanset hvilken sygdom, de kæmper med.

Generelt står vi stærkt i Danmark. Især inden for de seneste ti år er der i stigende grad blevet investeret i god og vigtig klinisk sundhedsforskning herhjemme. Det har regioner, industrien og forskningsfinansierende fonde som for eksempel Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og foreninger som Kræftens Bekæmpelse bidraget til. De spiller alle en stor rolle i at udvikle nye og bedre behandlinger, og de er med til at løfte sundhedsforskningen og sundhedsvæsenet i Danmark. Det er vigtigt.

For når privatfinansierede forskningsprojekter bliver udført på et dansk hospital, så bliver resultaterne også hurtigere taget i brug herhjemme – fordi de er udviklet i en dansk kontekst og ikke skal oversættes fra kliniske miljøer, som ikke minder om vores egne. Dermed kan danske patienter hurtigere nyde godt af en forbedret behandling. Men det kræver et sundhedsvæsen med høj forskningsaktivitet- og kvalitet overhovedet at tiltrække de privatfinansierede kliniske forsøg. De offentlige og private investeringer i sundhedsforskning er på den måde tæt forbundet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i den offentlige sundhedsforskning, som vi gør nu.

Dermed tager vi ét af flere vigtige skridt i en rigtig retning. Regeringen og Folketingets partier er enige om, at det er vigtigt. Derfor vil vi også se nærmere på, hvordan vi kan forbedre rammerne for klinisk sundhedsforskning i Danmark. I foråret indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om en life science-strategi. En plan med 38 initiativer, der skal styrke Danmarks førerposition inden for udvikling af blandt andet lægemidler, sundhedsteknologi, og sundhedsforskning. Med strategien bliver der nedsat en arbejdsgruppe, som blandt andet skal undersøge barrierer for klinisk forskning i Danmark og komme med anbefalinger til, hvordan vilkårene kan forbedres.

Vi ser frem til at modtage anbefalingerne. Fordi vi hele tiden skal blive klogere på, hvad der virker, og hvordan vi kan gøre det bedre. For alle patientgrupper – også dem, som industrien ikke kan tjene penge på.

Senest opdateret 22. december 2021