Gå til indhold

Undren er begyndelsen til visdom

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved åbningen af Forskningens Døgn, 19. april 2018

Det talte ord gælder

Deres Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary.

Mine damer og herrer.

Tak fordi I vil være med til at åbne Forskningens Døgn.

Tak til IT-Universitetet for at stille rammer til rådighed.

Og tak til de mange forskere, som den næste uge vil bruge tid på at gøre forskningen nærværende for den danske befolkning.

Velkommen til Forskningens Døgn. En uge med mere end 700 foredrag og events, som kan gøre os klogere på os selv. Klogere på naturen. Klogere på den omkringliggende verden.

Vi tænker måske ikke over det, men videnskaben har en kolossal betydning for næsten alt, hvad vi foretager os. Der ligger forskning bag vores fødevarer, vores medicin og den undervisning, vi får. Der ligger forskning bag politik, retorik og mediernes udvikling.

Videnskab bidrager med fakta, der gør vores liv bedre, kvalificerer vores diskussioner. Løfter den demokratiske debat. Gør os klogere og rigere som samfund.

Vi skal lære at stille spørgsmål

Aldrig har vi haft adgang til så meget viden som i dag. Med én søgning har vi mulighed for at fordybe os i historie, i poesi og matematiske formler.

Viden bliver formidlet til os på helt nye måder. Vi kan se forskningsresultater formidlet gennem TED Talks. Vi kan høre podcasts om kunstig intelligens eller se film om matematiske paradokser på YouTube. Nuvel, der er også mange fjollede film på YouTube, men jeg undres faktisk over alle de ”tunge” videoer, som de unge ser i dag.

Det er et fremskridt og en gave, at der er så let adgang - i virkeligheden demokratiseret adgang - til viden.

Vi skal lære at bruge den gave på den bedste måde. Lære at indrette vores søgninger, så vi får det bedste indhold og ikke det, annoncørerne synes, vi skal have.

Vi skal lære at skelne mellem, hvad der er vigtig viden og, hvad der ikke er. Skelne mellem, hvad der sandt, og hvad der er falsk.

Og vi skal tæmme os selv, så vi ikke bruger tiden på overfladiske informationer og pjat, men bruger tidens videns-Eldorado til at fordybe os i det, vi synes er interessant og vigtigt.

Så vi bruger ny teknologi, nye medier og ny viden til at udvide vores horisont og dermed får et mere rigt liv.

Med den nye teknologi følger også nye former for kriminalitet og risiko for, at viden og data stjæles og – ja, misbruges. Det er blevet lettere for uvedkommende at få fat på viden og oplysninger, som de ikke har legitim adgang til.

Den seneste udvikling, hvor Cambridge Analytica har misbrugt data fra mere end 80 millioner Facebook-brugere er et wake up call. Den viser et behov for regulering, der forhindrer uvedkommende i at stjæle og misbruge vores personlige data.

Hacking er en helt aktuel og reel trussel. For nylig var 300 universiteter verden over udsat for hackerangreb, hvor de fik stjålet værdifulde forskningsdata.

Danske virksomheder og myndigheder oplever også angreb fra cyberkriminelle og udenlandske hackergrupper. Nogle af de værste trusler kommer fra fjendtligt indstillede regeringer, der ønsker at skabe mistillid til vores institution og undergrave vores demokratier i Vesten.

Regeringen er optaget af at styrke udviklingen af et sikkert, dansk samfund på cyberområdet, hvor fortrolige data ikke lander i de forkerte hænder. Og som uddannelses- og forskningsminister er det min ambition at uddanne flere dygtige unge, som kan hjælpe danske virksomheder, organisationer og borgere – og i sidste ende vores fællesskab og demokrati – med at afværge de ondsindede hackerangreb.

Men det er ikke nok. Myndighederne kan kun gøre så og så meget. Vi har alle et ansvar for at gå imod nettets hekse og trolde ved at stille kritiske spørgsmål, forholde os kritisk til, hvad data bruges til og sige fra, når vores grænser overskrides.

For nylig mødtes jeg med Videnskabernes Selskab, som præsenterede mig for en tankevækkende undersøgelse: 10 procent af dem, der deltager i debatten på nettet, ønsker at omstyrte vores samfund og starte forfra.

Forskerne spiller en vigtig rolle ved at bringe perspektiv og baggrund ind i debatterne. Ved at stille jeres resultater til rådighed. Ved at gå i rette med medier, der bringer usande nyheder.

I skal vise os, at forskningsbaseret viden og evidens har en større værdi end personlige synsninger. Og så skal I være med til at skabe de a-ha-oplevelser – som her under Forskningens Døgn - der tilskynder os alle til at stille nye spørgsmål.

Dyrk nysgerrigheden

Det begynder i virkeligheden et helt andet sted. For evnen og lysten til at stille spørgsmål skal ind allerede med modermælken.

Børn kommer til verden med en medfødt nysgerrighed. Den nysgerrighed skal plejes, næres og vandes som en dyrebar blomst, som kan vokse og folde sig ud.

Kan I huske historien om Spørge-Jørgen? Og alle hans spørgsmål: Hvorfor har sneglen ingen ben? Hvorfor har den øjne på stilke? Hvorfor bærer den sit hus på ryggen? Hvoffer, hvoffer dit og hvoffer dat?

Det triste ved historien er, at Spørge Jørgen aldrig rigtig får svar på sine spørgsmål. Det var før revselsesretten blev afskaffet. I stedet får han smæk og bliver lagt i seng, og hvad sker der? Han holder op med at stille spørgsmål.

Forskningens Døgn er en hyldest til Spørge Jørgen. Her bliver vi ikke smidt i seng og får skæld ud, fordi vi undrer os over verdens beskaffenhed. Her bliver vi opmuntret til at spørge videre. Til at søge mere viden.

Derfor er jeg også glad for, at Forskningens Døgn for første gang i år har et program til børnehaverne. Børnene skal selv forske. De følger en lille drone på en rejse ind i kroppen, hvor den undersøger gener, bakterier og anatomi.

De skal indhente data om arveligheden for øjenfarve, for hvor hurtigt bakteriekolonier kan gro på en børnehavestue og for, hvor lang tid der går fra, man har spist rødbeder, til man kan se den røde farve i toiletkummen.

Resultaterne kan føre til ny forundring, som kan føre til nye spørgsmål, som kan føre til nye undersøgelser – og måske lægge kimen til en fremtidig studerende her på IT-Universitetet. Eller til en fremtidens Niels Bohr, Søren Debois eller en EliteForsk-prismodtager?

De lidt ældre børn skal undersøge begrebet tid. De skal mærke tiden, måle tiden og finde fortiden ved at tælle årringe på et træ, undersøge principperne i et pendul og mærke deres indre ur og tolke spor af fortiden. Alt er baseret på metoder og undersøgelser, som forskerne bruger i deres arbejde.

Gymnasieeleverne skal have deres telefoner frem – det skal nok gå – og dykke ned i de digitale medier. De skal diskutere store data, forholde sig kritisk til ny teknologi og lære om konsekvenserne af at bruge apps.

Der er også masser af spændende viden i de foredrag, som 300 frivillige forskere kommer ud og holder på arbejdspladser, i institutioner og i danskernes stuer.

I kan for eksempel blive klogere på forskellen mellem demokrati og diktatur, hvorfor bakterier er menneskets bedste ven og meget, meget mere.

Regeringen prioriterer forskning højt. Det er en god investering i fremtiden. Dansk forskning klarer sig godt. Ny viden og ny teknologi er en vigtig kilde til innovation, vækst og velfærd.

Uden forskning ville vi have et dummere Danmark. Et fattigere Danmark. Et Danmark til fals for fake news og nemme løsninger.

Derfor er det vigtigt, at vi har kendskab til forskningen og er stolte af den. Og at vi ser, at forskningsmetoderne fornyer sig.

For eksempel hjælper helt almindelige borgere kvantefysikeren Jacob Sherson med at udvikle sin forskning ved at flytte rundt på atomer i et computerspil. Det er da fascinerende.

Jeg er glad for, at så mange forskere stiller op under Forskningens Døgn og smitter os med deres begejstring for deres område – og er med til at bygge bro mellem videnskaben og hverdag.

Undren er begyndelsen til visdom

Lad os derfor alle bruge de næste syv døgn på at løfte blikket og betragte verden med barnets nysgerrighed.

For som Sokrates sagde:

”Undren er begyndelsen til visdom.”

I Danmark skal vi leve af vores klogskab. Undren og visdom er vores kilde til bedre sundhed, bedre skoler, bedre virksomheder. Det er vores kilde til et godt liv og til at klare os godt i den internationale konkurrence.

Tak til alle, der har været med til at gøre Forskningens Døgn mulig.

Tak til forskerne for at stille jeres viden og klogskab til rådighed.

Tak til IT-Universitetet for en flot åbning.

Tak til H.K.H. Kronprinsessen, der som protektor for Forskningens Døgn yder en fantastisk indsats igen og igen for forskningen.

Jeg erklærer hermed Forskningens Døgn for åben.

Rigtig god fornøjelse.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023